Drømmer du om familieferie, luksusferie, ferie med All Inclusive eller budgetvenlig ferie? Uanset, hvordan dine feriedrømme ser ud, så er der mulighed for at få dem opfyldt på Kos. Når årets sommerferie skal vælges, er der mange ting, du skal tage stilling til. For at gøre det lidt nemmere, har vi i denne uge samlet 5 favorithoteller på Kos. Kos er stedet, hvor du kan slappe af i en strandstol med en iskold frappé og stedet, hvor du kan nyde synet af børnene, der pjasker rundt og leger i strandkanten. Er du til fest og farver til den lyse morgen, så går du bestemt heller ikke forgæves, når du holder ferie på Kos. Øen er kendt over hele Europa for sit farverige natteliv. Find din ferie på Kos hos Sunweb.
Familieferie med All Inclusive – Hotel Grand Blue Beach Resort
Skal afslapning og hyggeligt samvær med familien være i fokus på dette års sommerferie, så kan vi anbefale Hotel Grand Blue Beach Resort på Kos. Her finder du de perfekte rammer om din familieferie. Her er alt, hvad du skal bruge til en afslappende og underholdende ferie med dem, du holder af. Hotel Grand Blue Beach Resort ligger helt ud til stranden i Kardamena, og fra hotellets poolområde kan du nyde den storslået udsigt over havet. Børnene kan møde nye venner og deltage i sjove aktiviteter i børneklubben, og hotellets All Inclusive program sikrer, at familien kan få stillet både sult og tørst dagen igennem. Udforsk alle Sunwebs familievenlige hoteller på Kos.
Ferie på budget – Lejligheder Yiannis
Skal årets sommerferie ikke springe hul i budgettet, så findes der flere prisvenlige alternativer på din ferie til Kos. Ét af dem er Lejligheder Yiannis i Kos by. Lejlighederne er enkle men pæne, og foruden en god beliggenhed i bydelen Psalidi, byder lejlighederne også på en dejlig atmosfære, hvilket ikke mindst skyldes de venlige ejere, som sætter en ære i, at du får en dejlig ferie. Lejlighederne ligger få minutters gang fra stranden, og når aftenen falder på, kan du vælge blandt et godt udvalg af hyggelige restauranter og taverner.
Når det skal være ekstra lækkert – Hotel Mitsis Summer Palace Beach
Sætter du lighedstegn mellem ferie og luksus, så er Hotel Mitsis Summer Palace Beach i Kardamena det helt rette valg til din ferie på Kos. Hotellets hjerte er det store og indbydende poolområde, som snor sig ned gennem hotellet – smukt dekoreret med små vandfald og hyggelige broer. De stemningsfulde omgivelser vil uden tvivl få dig helt ned i gear. Her er plads til at slappe af, plads til at lege og plads til at lade sig forkæle. Hotellet ligger helt ned til stranden, og de mange faciliteter sikrer, at ingen kommer til at kede sig. Skal ferien krydres med lidt ekstra luksus, er her også værelser med privat pool. På Hotel Mitsis Summer Palace Beach bor du med All Inclusive og kan bl.a. vælge mellem flere lækre a la carte restauranter.
Tæt på det hele – Lejligheder Kosta Palace
Vil du være tæt på det hele, når ferien går til Kos, så har Lejligheder Kosta Palace formentlig øens bedste beliggenhed. Her bor du i hjertet af Kos by med udsigt over havnen og havnepromenaden. Stranden ligger få minutters gang fra hotelle, og det samme gør byens livlige natteliv. På den dejlige tagterrasse kan du nyde solen, tage en dukkert i poolen eller lade dig betage af den fantastisk udsigt over byen. Lejlighedernes centrale beliggenhed gør det samtidig nemt at tage på spændende udflugter. Du kan fx tage turen til den tyrkiske by Bodrum, som ligger en kort sejltur fra havnen i Kos by. Du kan læse mere om Lejligheder Kosta Palace her.
Voksenferie – Lango Design Hotel – Voksenhotel
Vil du gerne forkæle din partner med en romantisk ferie? Eller måske er i to gode venner der gerne vil nyde en voksenferie uden børnegråd og -larm. Lango Design hotel er et voksenhotel, det vil sige det er ikke muligt at bo her med børn. Således kan du nyde din ferie på Kos uden børn i sigte. Hotellet er topmoderne og har mange helt vidunderlige og luksuriøse facilieter. Her får du endda en cykel stillet til rådighed i 3 dage – gratis. Perfekt til når du skal ud og udforske hvad Kos har at byde på. Tag cyklen og oplev nogle af de smukkeste seværdigheder på Kos. Se alle vores voksenhoteller på Kos.
Oplev ægte autentisk græsk stemning på ferieøen Kos. Se de mange smukke strande. Shop i Kos by. Hvor du finder alt fra luksuriøst tøj, lokale varer og markeder. Sidst, men ikke mindst, forkæl dig selv med græsk mad. Oplev en kulinarisk verden udfolde sig og besøg de små lokale restauranter. På Kos kan du også finde et stort udvalg af All inclusive indkvarteringer.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar