Forfatter |Publiceret den 04 marts, 2024|3.7 min læsning|

Tignes, Alpe d’Huez, Avoriaz eller Les Trois Vallées? Mulighederne er mange, når det kommer til at stå på ski i Frankrig. Men hvorfor vælger så mange danskere hvert år at tage den lange tur sydpå for at spænde brædderne på? Her kan du læse fem grunde til, at vi elsker en skiferie i Frankrig. Book din skiferie i Frankrig hos Sunweb allerede i dag. 

Book en skiferie til Alpe d'Hues i Frankrig

Book en skiferie til Alpe d’Hues i Frankrig

1. Det 5-stjernede terræn

Frankrig er kendt for sine attraktive skiområder, der både byder på store højder og store bredder. Populære områder som Les Trois Vallées og Les Deux Alpes byder på pister i mere end tre kilometers højde – herfra kan man nyde godt af de lange nedkørsler, både på og uden for pisterne. Da de mange pister er tæt forbundne, åbnes op for et hav af ruter, så uanset om du er til sort, rød eller blå er du næsten garanteret et nyt eventyr hver dag.

2. Ski for hele familien

De store skiområder betyder også, at Frankrig har noget for alle. Der er derfor mulighed for at finde plads både til familiens frygtløse pisteracerer, til de rutinerede og til familiens yngste. Af samme grund er Frankrig ideelt til dig, der rejser afsted som en del af en større gruppe med både garvede og mindre erfarne skiløbere. Læs disse to guides med børnene og forbered dem på pisterne: Din miniguide til liftene på skiferien og Din lynguide til pistekortet. Se også andre børnevenlige skiområder.

Tag børnene med på en skiferie i De Franske Alper

Tag børnene med på en skiferie i De Franske Alper

3. Sne i massevis

Snegaranti er altafgørende, når skiferien skal bestilles. Vi ved alle, at der ikke er noget bedre end at spænde brædderne på i et nyt lag puddersne – og her er Frankrig altså et sikkert hit. Skiområdernes høje beliggenhed kommer ofte pisterne til gode, når vejrguderne skal fordele nedbør, og snetørke i de franske bjergtoppe er derfor yderst sjældent.

4. Sol på toppen

Sne i massevis behøver ikke altid betyde kolde næser og frosne tæer. Frankrig er nemlig ligeledes kendt for at være rig på soltimer. Tag eksempelvis turen til landsbyen Avoriaz beliggende i området Les Portes du Soleil, portene til solen. Her er alletiders mulighed for at mærke vintersolen under et velfortjent hvil. Dog anbefaler vi at finde faktor femten frem, hvis du vil undgå røde næser, når solen stiller skarpt på pisterne. Læs også: Stå på ski i Avoriaz i Frankrig.

Avoriaz er også en populær skidestination blandt mange danskere

Avoriaz er også en populær skidestination blandt mange danskere

5. Støvledans i Alperne

Nok er Østrig særligt kendt for stemningsfyldte afterski, men tager du til den sydlige del af alperne, vil du med garanti også kunne opleve fest og farver, når klokken slår afterski. Destinationer som Val Thorens og Alpe d’Huez er kendt for fantastiske afterski med fester, der fortsætter i byens natteliv. Tag for eksempel et smut forbi Café Snesko i Val Thorens, der er et velkendt samlingssted for festglade danskere. Er du til højt humør og skistøvledans, er der her mulighed for fester, du sent vil glemme! Læs også: Top 5 barer til afterski i Les Deux Alpes.

Val Thorens i Frankrig er også en yndet favorit

Val Thorens i Frankrig er også en yndet favorit

Leder du efter den perfekte skidestination, er Frankrig derfor et rigtig godt bud. Vil du gerne bo lige ved pisten, hvor du kan hoppe direkte ud af døren og stå på ski, så kan du med fordel booke en ski in/ski out indkvartering i Frankrig. En anden god grund til netop at vælge Frankrig som destination, er det franske køkken, som er en oplevelse i sig selv. Skal du bo i Les Deux Alpes, så må du bare besøge disse 3 restauranter i Les Deux Alpes. Her fik du altså vores 5 grunde til, at vi elsker en skiferie i Frankrig! Er du enig, elsker du også Frankrig ligeså højt som vi gør?

Hej alle sammen! Mit navn er Amalie, 23 år gammel, og jeg er rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at opleve verdenen og dele ud af mine oplevelser. Nogle af mine yndlings destinationer er de græske øer, samt de kanariske øer. Når jeg rejser vægter jeg gastronomiske oplevelser i højsædet, smukke naturperler og kultur højt. Jeg håber at, du kan blive inspireret til endnu en rejse.
04 marts, 2024

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar