En ferie på Kreta byder på et hav afoplevelser for en hver smag. Det er bestemt ikke uden grund, at denne græske perle år efter år er blandt favoritterne, når danskerne vælger ferie. Er du nysgerrig på, hvad der venter dig af oplevelser på Kreta? Her får du 8 ting du skal opleve på Kreta! Book i den anledning med det samme din ferie på Kreta her hos Sunweb.
1. Samariakløften
En tur igennem Samariakløften er et must for alle naturelskere, der holder ferie på Kreta. Turen gennem kløften er ca. 18 km lang og har en nedstigning på ca. 1200 meter fra top til bund. De første 3-4 kilometer af ruten går ned ad, inden du ender i bunden af kløften, hvor stejle klippevægge står lodret ned. Rundt omkring på de lodrette vægge hopper bjerggeder uforfærdet rundt og søger skygge fra solen og observerer den lette strøm af folk, som har begivet sig ud på turen gennem kløften. Turen ender i den lille by, Agia Roumeli, som kun kan nås gennem kløften eller med båd.
2. Elafonissi
På Kretas sydvestlige spids har du chancen for at besøge en strand, der anses som værende en af de bedste strande i Europa. Faktisk, så anses denne strand, som den bedste i Grækenland. Vi taler selvfølgelig om stranden Elafonissi. Her grænser krystalklart vand op til det fine hvide sand, så langt øjet rækker. I vandkanten har sandet et lyserødt skær, som stammer fra finmalede krebseskaller, og holder du af at udforske havets mange hemmeligheder, så kan det varmt anbefales at tage snorkel og dykkerbriller med til Elafonissi. På din liste over seværdigheder og oplevelser i Kreta må stranden Elafonissi bestemt ikke mangle.
4. Den venetianske havn i Chania
Har du set billeder fra Kreta, så har du helt sikkert set billeder af den smukke havn i Chania. Rundt langs havnen ligger hyggelige restauranter og små pastelfarvede huse, som giver havnen en ganske særlig atmosfære. Omkring solnedgang er havnen et helt fortryllende syn, i sær når du kigger ind over moskéen og havnepromenaden eller ud over havnens fyrtårn. Efter en god middag og en gåtur rundt langs havnen kan du at gå på opdagelse i de snævre gader bag havnen eller gå en tur i byens markedshal. Lyder dette som den perfekte ferieby for dig? Så udforsk vores mange herlige indkvarteringer i Chania.
5. Knossos
Knossos er Kretas absolut mest velbesøgte seværdighed – Alle med interesse for græsk kultur og historie bør lægge vejen forbi Knossos. Paladset er et monument over tidligere tiders storhed på Kreta. Knossos er blandt et af bronzealderens mest imponerende bygningsværker. Her kan du mærke historiens vingesus tilbage fra den første europæiske civilisation og samtidig nyde godt af de mange spændende fortællinger, som har deres udspring på Knossos. Er du til en ferie med historie og kultur, så må denne seværdighed bestemt ikke mangle på listen over 8 ting du skal opleve på Kreta.
6. Agios Nikolaos & Spinalonga
Agios Nikolaos ligger på Kretas nordøstkyst og er en fantastisk charmerende by med gode fiskerestauranter, hyggelige taverner og små handelsgader, hvor der sælges alt fra lædervarer og olivenolie til kunsthåndværk og souvenirs. Midt i byen ligger en dyb saltvandssø, som ifølge myten er bundløs. I sommerhalvåret spilles der musik og vises film ved søen. Som er en rigtig hyggelig oplevelse og meget autentisk. Se vores indkvarteringer i Agios Nikolas.
Fra Agios Nikolaos kan du tage båden til øen Spinalonga, som også er kendt under navnet De Spedalskes Ø. I 1903 blev Spinalonga officielt et “behandlingssted” for de spedalske på Kreta, selvom sygdommen på det tidspunkt var uhelbredelig. Indbyggerne måtte på ingen måde forlade øen. Dog var det muligt for familie, præster og andre at besøge øen. Inden de forlod øen igen, blev de dog omhyggeligt desinficeret. Indbyggerne på Spinalonga etablerede deres eget samfund med butikker, taverner og endda en skole. Øen havde også en borgmester. Dette foregik helt frem til 1957. I dag er øen ubeboet, men det tidligere hospital, bageriet og et par taverner fra fortiden står der stadig. Og er helt bestemt et besøg værd. Spinalongas barske historie har desuden også dannet baggrund for både en bestsellerbog og en tv-serie omhandlende de spedalske.
Læs meget mere om hændelserne på Spinalonga i denne blog: Spinalonga, en oplevelse på Kreta.
7. Limnoupolis vandland
Rejser du med familien, så kan du næsten ikke komme uden om et besøg i Kretas store vandland, Limnoupolis, i løbet af ferien. Vandlandet ligger tæt ved Chania og er et af de største vandland i Grækenland. Her er der noget for alle – lige fra de helt små, til dem der ikke kan få fart nok på, når det går ned ad rutsjebanen. Skal du på en familieferie med børnene, så er det oplagt at besge dette vidunderlige vandland. Det er ikke uden grund at vi har placeret dette vandlnd på listen over sjoveste vandlande på Kreta. Udforsk også Sunwebs store udvalg af familievenlige hoteller på Kreta.
8. Et besøg på en græsk taverna
Ingen ferie på Kreta er komplet uden et besøg på en ægte græsk taverna, og det er selvfølgelig også en af de 8 ting du skal opleve på Kreta. Ternede duge og den skønne duft fra køkkenet – Et besøg på en af Kretas mange hyggelige taverner er et absolut must, når du holder ferie på Kreta. Søg gerne lidt væk fra de store feriebyer for at opleve den helt autentiske atmosfære, og så skal du naturlig prøve nogle at de lækre, græske retter, som tzatziki, kalamari og moussaka. Her kan du få mere inspiration til mad i Grækenland.
Er du også faldet pladask for denne græske perle? Det forstår vi godt, vi er også helt forelskede i Kreta. Med disse 8 ting du skal opleve på Kreta, er der et godt fundament for en helt fantastisk ferie. Opdag Sunwebs mange luksushoteller på Kreta. Hvor kun det bedste af det bedste er godt nok. Se også All inclusive indkvarteringer på Kreta. Vil du gerne bruge nogle dage med afslapning på stranden? Så besøge nogle af disse strande på Kreta. Eller opdag strandene ved Agia Pelagia på Kreta. Mulighederne på Kreta er mange. Skal du afsted med familien, så læs meget mere om en familievenlig ferie her: familieferie på den græske ø Kreta.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar