Forfatter |Publiceret den 20 februar, 2024|6.2 min læsning|

Den østrigske landsby Mayrhofen i Østrig er kendt som det livlige hjerte af skiområdet i Zillertal. Det er ikke kun et fantastisk sted at stå på ski; du kan også nyde lækker mad her. I Mayrhofen, kan du opleve en skøn blanding af traditionelle østrigske retter lavet på kærlighed og internationale kulinariske måltider. Fra autentisk wiener schnitzel til moderne caféer med lækre kager og kaffe, byder Mayrhofens madscene på en mangfoldig og indbydende smagsoplevelse. Vi har samlet de bedste restauranter i Mayrhoven til dig, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal indtage dine måltider.

Restaurant Wirtshaus zum Griena: Smag traditionel schweinsbratl

Nysgerrig efter lokale specialiteter? Så tag ud og spis på resturanten Wirtshaus zum Griena i Mayrhofen. Denne traditionelle restaurant og hotel stammer fra det 17. århundrede og var oprindeligt en bondegård. Nu er det en af de bedste restauranter i Mayrhofen, hvis man ønsker at smage på forfinede retter fra det østrigske køkken. Du kan vælge retter fra en lille sæsonbestemt menu, som alle er lavet med friske råvarer fra regionen.

Hvad skal du absolut prøve? Schweinsbratl! Denne ret findes i forskellige regioner, hver med sin egen version. Wirtshaus zum Griena bruger kun svin fra lokalområdet til denne ret. Schweinsbratl er en traditionel østrigsk ret, der består af langsomt stegt svinekød, ofte krydret med hvidløg, rosmarin og andre krydderier. Det serveres typisk med kartofler, sauerkraut eller rødkål. Har du stadig plads til mere mad i maven? Prøv kaiserschmarrn som dessert. En populær østrigsk dessert lavet af let og luftigt pandekagedej, der er revet i stykker og stegt på panden. Den serveres typisk med syltetøj, æblemos eller svesker, og drysses ofte med flormelis før servering. Det er en lækker og sød afslutning på et måltid. Og du må endelig ikke glemme det fantastiske vinkort og alle de lokale øl!

Prøv den traditionelle ret schweinsbratl

Prøv den traditionelle ret schweinsbratl

Restaurant Vogelnest: Frokost efter en fantastisk nedkørsel

Dit ophold i Mayrhofen er ikke komplet uden et besøg på en af de bedste restauranter i byen: Vogelnest. Denne hyggelige skihytte ligger i Tux regionen, ved foden af Eggalm. Hvis du vil herhen, så skal du først tage en fantastisk tur ned ad bakken. Du sidder midt i en skov mellem bjergene. Sesselliften ligger lige ved siden af restauranten, så du kan komme direkte ud på pisterne igen efter en lækker frokost. På denne hyggelige Tyroler restaurant kan du spise lækre retter på den store, opvarmede terrasse i solen. Som på mange bjergskihytter er der typisk østrigsk selvbetjening her. Det kan være svært at vælge mellem alle de østrigske lækkerier som strudel, wienerschnitzel og kartofler. Hvilken giver dig mest energi til efterfølgende at stå på pisterne igen? Du kan komme til restauranten Vogelnest med nedkørsel 75, en af de smukkeste nedkørsler, der går gennem skove og marker.

Smag på endnu en klassiker, en østrigsk strudel

Smag på endnu en klassiker, en østrigsk strudel

Restaurant Forellenstüberl: Frisk fisk i alle mulige variationer

Fiskelskere, det her er lige noget for jer! Den autentiske og hyggelige restaurant Forellenstüberl er den bedste restaurant i Mayrhofen, hvis du vil have frisk lokal fisk. Lakseroulade, sprød laksetærte, laks, ørred, ørred suppe, røget ørred, cordonbleu med ørred, kolde retter med både laks og ørred! Her serverer de altså fisken tilberedt på alle tænkelige måder, så du kan få lige den fisk, du ønsker dig. De store fisk hentes friske fra akvariet, kommer direkte på panden og derefter til servering for dig. Det kan være svært at navigere i alle de muligheder, og de mange fiskeretter. Jeg kan personligt anbefale den lækre stegte ørred med urter og mandler. Dertil får du friske grøntsager, pommes frites, ris eller kogte kartofler.

Med andre ord: Hvis du vil spise lækker fisk i Mayrhofen, så skal du bare besøge den gæstfrie restaurant Forellenstüberl. Er du ikke så vild med fisk? Så har de altså også wienerschnitzel på menuen. Bliver du siddende til sent på aftenen? Så forkæler personalet dig med en god snaps. Husk at reservere bord i forvejen, dette er et populært og velbesøgt sted, som mange både lokale og rejsende vælger at lægge vejen forbi. Når du har spist her, så vil du uden tvivl forstå, hvorfor jeg har kategoriseret den som en af de bedste restauranter i Mayrhofen.

Et sandt paradis for alle der elsker en frisk fisk

Et sandt paradis for alle der elsker en frisk fisk

Bageren Kostner: Kaffe og kage i solskinnet

Den hyggelige bager Kostner findes i begyndelsen af landsbyen. Du kan komme her hver dag for at få kaffe, en kage og en avis, frisk fra trykpressen. Den store udendørs terrasse ligger ved en livlig gade, og herfra har du en fantastisk udsigt over bjergene. Om vinteren sidder du hyggeligt under varmelamperne. Og med det venlige personale føler du dig hurtigt hjemme på dette hyggelige spot. Kostner er især kendt for deres lækre kager. Hjemmelavede kager som sachertorte og schwarzwaldertorte, cookies, croissanter, vafler og også is, der er alt for meget lækkert at vælge imellem her. Følger du en speciel diæt? De har også glutenfri kager og laktosefri mælk til din cappuccino, det kalder vi god service. Frokost på Kostner er også en god idé! De har blandt andet sandwiches og en lækker gullaschsuppe. Har du dine børn med? Så finder du ved Kostner en lille legeplads, hvor de kan lege rundt, mens I får deres morgenkaffe.

Besøg bageren og opdag det store udvalg af bagværk og kager

Besøg bageren og opdag det store udvalg af bagværk og kager

Top 5 populære østrigske retter

  1. Wiener Schnitzel: Tyndt skåret kalve- eller svinekød, paneret og stegt sprødt. Det er en ikonisk ret, der nydes over hele verden.
  2. Tafelspitz: Langsomt kogt oksekød serveret med kraftig bouillon, rodfrugter og kartofler. Det er en klassisk og højt elsket østrigsk ret.
  3. Schweinsbraten: Langsomt stegt svinekød, ofte krydret med hvidløg, rosmarin og andre krydderier. Det er en velsmagende og traditionel ret, der serveres med sauce og tilbehør.
  4. Apfelstrudel: Æblekage indpakket i sprødt dej, ofte krydret med kanel og serveret med vaniljesauce eller flødeskum. Det er en klassisk dessert.
  5. Kaiserschmarrn: Luftige pandekagestykker, ofte serveret med syltetøj eller æblemos og drysset med flormelis. Det er en lækker og sød ret, der er perfekt som dessert eller til eftermiddagskaffe.

Er du også blevet helt lækkersulten nu? Det forstår jeg skam godt, det klasiske østrigske køkken bugner af lækre retter, og det bliver svært at vælge til og fra. Nu har du fundet alle de bedste restauranter i Mayrhofen, Østrig, så nu er du mere end klar til din kommende ferie. Skal din næste skiferie gå til Mayrhofen Zillertal? Så finder du hos Sunweb et bredt udvalg af indkvarteringer i Mayrhofen. Se frem til en helt fantastisk skiferie på pisterne, i nogle helt fantastiske vintereventyrlige omgivelser. Vil du gerne læse mere om Mayrhofen, så læs også “De 5 mest spændende pister i Mayrhofen“.

Hej alle sammen! Mit navn er Amalie, 23 år gammel, og jeg er rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at opleve verdenen og dele ud af mine oplevelser. Nogle af mine yndlings destinationer er de græske øer, samt de kanariske øer. Når jeg rejser vægter jeg gastronomiske oplevelser i højsædet, smukke naturperler og kultur højt. Jeg håber at, du kan blive inspireret til endnu en rejse.
20 februar, 2024

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar