Kos er en af de mest alsidige græske øer. Her kan du både opleve den græske kultur, slappe af på stranden og tage en cykeltur rundt på øen. Du finder de smukkeste seværdigheder på Kos i Grækenland. Uanset om du rejser med din partner, familie eller bedste ven(inde), så er den græske ø Kos et oplagt feriested og her er masser at lave på denne smukke ø. Hos Sunweb kan du finde lige den indkvartering på Kos i Grækenland, der passer allerbedst til dig. Er du nysgerrig efter hvilke seværdigheder der er på Kos og i Kos by? Så kan du i denne blog tilegne dig noget viden om Kos.
Snus til kulturen i Kos by
Kos by er et must-see for kulturinteresserede besøgende. Besøg de fortryllende ruiner af Kos’ slot. Udforsk de imponerende arkæologiske udgravninger af det gamle agora (et marked), eller besøg Hippokrates platantræet: træet hvor den berømte græske læge Hippokrates i oldtiden underviste sine elever. Han underviste primært i medicin og filosofi. Ved siden af platantræet finder du Gazi Hassan Pasha-moskeen, en fryd for øjet grundet bygningens helt unikke og flotte arkitektur. Også den smukke Defterdar-moské er absolut et besøg værd. Denne moské er ikke længere i brug, og den dag i dag finder du der hyggelige butikker der sælger souvenirs og en hyggelig café.
Vil du lære mere om øens historie? Så kan du besøge det arkæologiske museum eller tag et smut ud af byen til det romerske Odeon: et lille musikteater fra det andet århundrede efter Kristus. Efter en lang dag med massevis af spændende og informative aktiviteter kan du slentre langs boulevarden i Kos by. Slå dig ned på en af restauranterne i havnen og få en dejlig bid mad og noget at drikke. Det kan roligt siges at Kos by byder på et hav af smukke serværdigheder.
Slap af på de smukkeste strande
Har du spenderet massevis af timer på sightseeing og set alle seværdighederne i Kos by? Så tag en velfortjent afslapningsdag på en af de fantastiske strande på Kos. På denne smukke ø skinner solen næsten hele dagen, og den konstante havbrise giver behagelig afkøling. Perfekte forhold til en dag med solbadning og afslapning ved stranden. Hvilken strand er så vores favorit? Det må nok siges at være Paradise Beach. På denne smukke strand finder du masser af træer, hvidt sand og krystalklart havvand. Det lave vand gør Paradise Beach sikkert for børn og et fantastisk sted at snorkle! Er du fan af dykning, kite- eller windsurfing? Så er Psalidi Beach stedet for dig. Dette paradis for vandsport ligger kun få kilometer fra Kos by. Når tørsten melder sig kan du passende nyde en cocktail på en strandbarene. Læs mere her: de 6 smukkeste strande på den græske ø Kos.
Opdag tyrkiske påvirkninger i landsbyen Platani
Kos ligger overfor Tyrkiet. Derfor kan du mange steder på Kos se tyrkiske elementer og påvirkninger. Landsbyen Platani, som ligger kun to kilometer fra Kos by, er sjov at besøge. Da de fleste indbyggere i denne landsby er af tyrkisk oprindelse, kan du nyde mange tyrkiske og græsk-tyrkiske restauranter, betagende moskeer og dejlige hammams, hvor du kan blive forkælet i et ægte tyrkisk bad. Vidste du forresten, at Asklepieion, en af de vigtigste arkæologiske seværdigheder på øen Kos, ligger på vejen til Platani? Endnu en grund til at tage på tur til denne smukke og helt unikke landsby! Vil du gerne opleve mere end “bare” Grækenland og Kos? Så kan du tage en bådtur til den tyrkiske by Bodrum der ligger på Bodrum-halvøen. Så oplever du hele to lande på én ferie.
De autentiske og smukke landsbyer på Kos
Vil du gerne opdage flere smukke landsbyer og seværdigheder på Kos? Så kan du besøge spøgelsesbyen Paléa Pýli, autentiske Kéfalos eller den traditionelle bjerglandsby Zia. I 1830 flygtede indbyggerne i Paléa Pýli fra landsbyen grundet en koleraepidemi og de kom aldrig tilbage igen. Derfor finder du den dag i dag kun ruiner i byen, deraf kommer navnet spøgelsesbyen. Bliv betaget af resterne af hele fire middelalderlige kirker og udforsk af ruinerne af den byzantinske borg på toppen af en klippe.
Er du nysgerrig efter det ægte græske liv? Tag til Kéfalos eller den livlige fiskerlandsby Kardamena. Disse steder er markant mindrede turistede og dermed en hyggelig oplevelse lidt væk fra menneskemængderne. Er du på udkig efter de lækreste lokale produkter eller vil du nyde et fantastisk græsk måltid? Så er bjerglandsbyen Zia stedet for dig. Her finder du de hyggeligste butikker og restauranter. Lad dig blive fortryllet af den vidunderlige udsigt over øen Kos og nyd en magisk solnedgang om aftenen. Solnedgange er også en af de smukkeste seværdigheder på Kos.
Udforsk seværdighederne på cykel
Kos har mange forskellige seværdigheder, der er perfekte at besøge på cykel! Det er en helt eventyrlig måde at udforske øen på. Cyklen giver dig friheden og fleksibiliteten til at udforske Kos i dit eget tempo, og som du helt selv har lyst til, du kan altså være din egen guide og selv bestemme hele ruten. Kos er primært flad og øen er ikke alt for stor, perfekte forhold til en cykeltur rundt på øen. Øen er 43 kilometer lang og 9 kilometer bred. De eneste bjerge findes i sydøst. De fleste cykelstier på Kos løber langs kysten, hvor en dejlig brise holder dit hoved køligt under en cykeltur på denne solrige ø.
En cykeltur til Thermen på Kos, Embrós Thérme er helt bestemt en smuk oplevelse. For at kunne komme hen til disse himmelske varme kilder skal du nogle gange op og ned ad stejle bakker, men tro os, det er det hele værd. Uanset hvor du cykler hen, så husk at stoppe op undervejs og nyd nogle små pause hvor du suger alle indtryk til dig og nyder øjeblikket. Husk også at stoppe op og nyde en lækker frokost eller en kold drink på en lille hyggelig café. Prøv drinken Kanelada. Denne alkoholfrie, sirupsagtige drik er en sand fest for dine smagsløg på sådan en varm solskinsdag.
Kan du heller ikke vente med at fordybe dig i kulturen, den lækre mad og gæstfriheden på Kos? Så kan du hos Sunweb finder de lækreste all inclusive hoteller eller skønneste lejligheder på Kos. Søger du lidt inspiration til at vælge det helt rigtige hotel på Kos, så kan du læse vores blog om vores 5 favorithoteller på Kos. Vil du gerne afsted her og nu? Så bare rolig, vi tilbyder også afbudsrejser til Kos i Grækenland. Der er ikke andet for end at sige, god ferie!
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar