Den altid skønne ferieø Rhodos byder på mange skønne seværdigheder, de smukkeste strande og de bedste restauranter. En af de bedste seværdigheder er vandlandet Faliraki Waterpark, som ligger ca. 14 km fra Rhodos by, i den populære ferieby Faliraki. Dette vandland er en sand eventyrlig oplevelse for både store og små. Her kan du nemt få timerne til at flyve afsted med timevis af sjov, leg og vandplaskeri. Ved første øjekast kan størrelsen af parken godt skuffe, men det kuperede terræn snyder, parken har faktisk en ganske pæn størrelse, og hvad vigtigere er – mange og varierede forlystelser. Det må virkelig siges at Faliraki Waterpark på Rhodos er et sandt ferieparadis i Grækenland.
Transporten derhen
Transport til Faliraki Waterpark er nemt og bekvemt for besøgende på Rhodos. De fleste turistområder på øen tilbyder regelmæssige busruter til Faliraki, mange af busturene er oven i købet gratis, hvorfra parken er let tilgængelig til fods eller med en kort taxitur. Derudover tilbyder mange hoteller og ferieresorts transport til vandlandet som en del af deres udflugtsprogrammer. Hvis du foretrækker at have din egen transport, er der også mulighed for at leje en bil eller scooter, hvilket giver dig fleksibilitet til at udforske øen yderligere efter dit besøg i vandlandet. Uanset hvilken transportmulighed du vælger, er Faliraki Waterpark nemt at nå, så du kan begynde din sjove dag med vandaktiviteter med lethed. Kommer du i bil til forlystelsesparken, så er der en stor, gratis parkeringsplads lige uden for indgangen. Vandparken ligger lige på en afkørsel fra den store vej Leof. Kallitheas.
Kamikaze og Free fall
I den første del af parken er det de vilde og voldsomme rutsjebaner, som dominerer. De fleste fartdjævle vil helt sikkert elske Kamikaze slide og Free fall – navnene alene siger en del. Her er du garanteret et adrenalinkick.
Kamikaze er en hæsblæsende vandrutsjebane, som sender dig ned ad en stejl, næsten lodret skråning med en ekstrem imponerende fart. Du vil opleve suset af vinden og adrenalinet, der pumper, mens du ræser ned ad denne nervepirrende rutsjebane. Det er en oplevelse for de dristige og modige, der søger en spændende udfordring.
Free Fall er en anden højhastighedsattraktion, der vil få dit hjerte til at slå hurtigere. Her vil du stå på kanten af en platform højt over vandet, inden du tager det ultimative spring ned i dybet. Det føles som om, du svæver i luften i et kort øjeblik, før du rammer vandet med en forfriskende plask. Det er en oplevelse fyldt med spænding og frihed, som du sent vil glemme.
For de mindre og mindste
I midten af parken findes den mere afslappende del, med bølgepool og Lazy River, hvor du flyder afsted i en badering og nyder udsigten over havet. Den nederste del af parken er dedikeret til de mindste gæster. Store dele af parken er bedst egnet til børn over 8 år, men der er selvfølgelig også tænkt på de mindste. I den nederste del af parken findes et stort soppeområde med legestativer, badedyr og små vandrutsjebaner. Her er også liggestole og parasoller, som kan bruges, når solen bliver for skarp for de små.
Maden i Faliraki Waterpark
I Faliraki Waterpark er der et udvalg af spisesteder, der tilbyder alt fra lette snacks til lækre måltider, så du kan nyde en god bid mad, mens du er i parken. Du kan forvente at finde forskellige spisemuligheder, der passer til enhver smag og præference. Find blandt andet frisklavet pizza, saftige burgere, græske specialiteter og meget mere. Der er også mulighed for at købe forfriskende drikkevarer, is og andre snacks for at holde dig kølig og mæt i løbet af dagen. Og en bonus ved Faliraki Waterpark, er at det ikke er så dyrt, som man ellers kan opleve mange andre steder.
Splash Cash
I Faliraki Waterpark er badetøj den mest oplagte påklædning for de fleste, og det efterlader ikke de store muligheder for at have kontanter eller kreditkort på sig. Hvad gør man så, når ungerne gerne vil have en is? Det er der heldigvis tænkt på i Faliraki Waterpark. Ved indgangen får du udleveret et armbånd, som viser at du har betalt. På armbåndet kan du indbetale penge, således at du bare skal have armbåndet scannet, når du ønsker at købe noget i parkens boder og spisesteder. Hvis du ikke bruger hele det indbetalte beløb, så får du naturligvis det overskydende refunderet, når du forlader parken. Er det ikke bare smart?
Skal du besøge Faliraki Waterpark?
Alt i alt er Faliraki Waterpark bestemt et besøg værd, både for familier med store børn og små børn. Det varierede udbud af forlystelser gør, at der både er noget til dem, der vil have fart og spænding, og til dem der bare gerne vil bade og slappe af. Parken er meget velbesøgt i højsæsonen, og der kan derfor forekomme kø til forlystelserne. I lavsæsonen er der mere afslappet, men dette afstedkommer desværre, at parken nogle gange lukker visse af de mindre populære forlystelser.
Du finder i blandt Sunwebs store udvalg af rejser en lang række af indkvarteringer på Rhodos, Grækenland. Vil du gerne bo så tæt som muligt på dette fortryllende vandparadis, så udforsk vores udvalg af indkvarteringer i Faliraki. Skal du rejse med hele familie og have selv de mindste børn med? Så sæt børnene og deres behov i første række, book et familievenligt hotel i Faliraki for at forsødne tilværelsen for børnene på ferien. Skab familie- og ferieminder for livet. Kan dine børn slet heller ikke få nok af vandland og vandforlystelser? Så opdag mange flere vilde vandlande i vores blog her: De 9 sjoveste vandlande i Europa. Vil du derimod gerne opleve meget mere af Rhodos, så læs også disse blogs: de smukkeste slotte på Rhodos, 3 oplevelser på Rhodos og denne de 5 smukkeste steder på Rhodos.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar