En familieferie på Kreta byder på en fantastisk blanding af sjov, kultur og afslapning. Øen og hotellerne er fyldt med aktiviteter, der vil glæde både børn og voksne. Men som mange børnefamilier med små børn nok kan genkende, så bruges langt størstedelen af tiden på selve hotellet og i deres facilieter. Det er bare nemmest for alle. Så her får du vores gode råd, familievenlige indkvarteringer og en masse viden om Kreta, så du kan få en helt fantastisk familieferie på den græske ø Kreta. Undersøg allerede i dag Sunwebs brede udvalg af familievenlige indkvarteringer på Kreta i Grækenland.
Hotel Vasia Resort & Spa **** – Kreta, Grækenland
Lad mig starte med at nævne dette skønne 4-stjernede hotel, der ligger i byen Sissi. De største årsager til at dette hotel er perfekt til en familieferie er klart de mange børnevenlige faciliteter og All inclusive servicen. På selve hotellet finder du hele 7 forskellige swimmingpools, mange vandrutsjebaner og et vandland, legepladser, indendørs legerum, miniklub og børneklub. Der er altså massere af aktiviteter for hele familien på hotellet.
Dette er et All-inclusive hotel, det vil sige du spiser dagens 3 måltider på en af hotellets 3 retauranter. Her er menukortet stort og du kan let finde et måltid dine børn har lyst til at spise. All-inclusive giver dig også som forælder mere fritid og frirum til at være sammen med dine børn og nyde ferien. Du slipper for bekymringer om madlavning og at skulle bevæge sig langt for at finde en restaurant der falder i hele familiens smag.
På dette hotel er der buffet 6 gange i løbet af en dag. Tidlig morgenmad kl. 7:00-7:30, morgenmad kl. 07:30 – 10:30, frokost kl. 12:30 – 14:30, eftermiddagste og snacks kl. 16:00 – 18:00, aftensmad kl. 18:30 – 21:30 og is. Lokale alkoholiske og alkoholfri drikkevarer kan du finde i hotellets mange barer kl. 10:30 – 23:00.
Kort om byen Sissi
Sissi er en charmerende lille fiskerlandsby beliggende på Kretas nordøstlige kyst. Den maleriske landsby er centreret omkring en lille og smuk havn. I byens centrum finder du blandt andet restauranter, souvenirbutikker, minimarkeder og et par barer. Sissi ligger ved en klippekyst, og her finder du adskillige smukke strande, både sandstrande og stenstrande. Der er også mulighed for at prøve forskellige vandsportsaktiviteter på nogle af disse strande.
I de varmeste måneder i Sissi bliver det højest 30ºC varmt.
Transfer fra Heraklion Lufthavn tager ca. 1 time og 15 min. Vi tilbyder dansk guide på Kreta i hele sæsonen.
Gå på opdagelse flere af Sunwebs familievenlige indkvarteringer i Sissi på Kreta.
Hotel Gouves Waterpark Holiday Resort **** – Kreta, Grækenland
Når vi kigger på familievenlige hoteller på Kreta, så kan vi bestemt ikke komme uden Hotel Gouves Waterpark Holiday Resort. Her finder du som navnet indikerer en lang række af vandaktiviteter på selve hotellet. Du finder hele 3 børnepools, 3 udendørs swimmingpools, et vandland, vandrutsjebaner og en splash park. Derudover finder du også billard, dart, tennisbane, bordtennis, multisport bane og børneunderholdning i dagstimerne. På dette hotel kan du og familien altså nemt blive underholdt i en hel uge. Her er massere at opleve. Endnu en fordel ved dette hotel er at hotellet er en del af vores koncept Sunweb Selections, som er gode hoteller til lave priser. Her får du altså mere for pengene. Og, til de voksne (og børnene, hvis de er til den slags) så finder du luksuriøse wellness faciliteter, såsom jacuzzi, hammam dampbad, massage og skønhedsbehandlinger.
Dette er også et All inclusive hotel og her får du 2 forskellige restauranter at vælge mellem. Igen, meget børnevenligt! Her serveres der faktisk morgenmad 2 gange, frokost og aftensmad med showcooking og temaer i hotellets egen restaurant. Derudover får du med et All inclusive ophold også både 1 x A la carte-middag asiatisk 4-retters menu (1x gratis måltid og drikkevarer mod betaling) og 1 x A la carte-spisning i græsk Meze-stil (1x gratis måltid og drikkevarer mod betaling). Derudover serveres der imellem kl. 12:00 og 18:00 hver dag snacks såsom diverse pizza, gyros og burger. Der serveres lokale alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer kl. 10:00 – 23:00 og kaffe og is mellem kl. 11:00 – 18:00.
Kort om byen Gouves
Gouves er en dejlig, lille feriedestination, ideelt placeret mellem Kretas hovedstad, Heraklion, og den velkendte ferieby, Hersonissos. Gouves ligger i rolige omgivelser ned til en dejlig sandstrand.
I Gouves er der varmest i juli måned, hvor temperaturen kan komme helt op på 30ºC.
Transfer tager kun ca. 30 minutter fra Heraklion Lufthavn. Sunweb giver dansk guideservice i Gouves. Vores danske guider hilser dig velkommen i lufthavnen og besøger dit hotel eller et nærliggende sted flere gange i løbet af din ferie. Derudover tilbyder vi flere udflugter med dansk guide.
Gå på opdagelse flere af Sunwebs familievenlige indkvarteringer i Gouves på Kreta.
Hotel Star Beach Village & Waterpark **** – Kreta, Grækenland
Dette luksuriøse All inclusive hotel ligger i feriebyen Hersonissos. Her er der igen særdeles mange muligheder for hele familien når det kommer til vandsjov. På dette hotel er du garanteret vandsjov hele ugen. På selve hotellet finder du 4 børnepools, 4 udendørs ferskvand swimmingpools, vandland, vandski og vandsport. Udover den store mængde af vandaktiviteter, så har hotellet selvfølgelig og meget mere at byde på. På hotellet kan du og familien også spille basketball, billard og dart. Du finder også en fodboldbane, multisport bane, underholdning for både børn og voksne, legeplads, børneklub, wellness såsom suana, hammam, massage, jacuzzi og et fitnessrum. Her er der altså aktiviteter nok til at hele familien kan nyde en hel uges ferie her uden det store behov for at forlade hotellet.
Dette er selvfølgelig også et luksus All inclusive hotel, hvor du kan nyde dagens 3 hovedmåltider i buffeten på Restaurant Minos på hotellet. Udover de 3 hovedmåltider inkluderer All inclusive også snacks i form af sandwich, hamburgere, hotdogs, pizza, is og sorbet i tidsrummet mellem kl 10:00 og 18:30. Og til sidst er der kaffe med forskellige typer bagværk kl. 16:00-17:30, champagne kl. 17:30 – 19:30 og lokale alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer i forskellige barer kl. 10.00 – 00.00.
Kort om byen Hersonissos
Det mest populære feriemål i Østkreta er utvivlsomt den dejlige by, Hersonissos. Her finder du fremragende strande, en hyggelig marina og en charmerende strandpromenade med et udvalg af butikker, barer og taverner. Mens byen er fredelig og rolig i forårs- og efterårsmånederne, bliver den meget livlig i højsæsonen fra juni til september.
I Hersonissos er der varmest i juli måned, hvor temperaturen kan komme helt op på 30ºC.
Transfer tager kun ca. 40 minutter fra Heraklion Lufthavn. Vi har dansk guideservice til rådighed i Hersonissos i hele sæsonen, og vores danske guider vil besøge dit hotel eller et sted i nærheden flere gange under din ferie. Derudover arrangerer vi flere udflugter med dansk guide.
Gå på opdagelse flere af Sunwebs familievenlige indkvarteringer i Hersonissos på Kreta.
Derfor skal du tage på familieferie på Kreta: All inclusive
All inclusive på Kreta er lig med en bekymringsfri familieferie. Her kan du som forælder få en pause fra hverdagen og mere tid sammen med hele familien. Der er mange grunde til at vi rådgiver vores gæster med børn at vælge All inclusive. Børnene kan nyde is og snacks dagen lang ved poolen, forældrene kan få drinks ved poolen og det er nemt at gå fra poolen og ind til buffeten for en bid mad. Derudover er den gode service også endnu en god grund til at vælge All inclusive når du rejser med familien. Se vores udvalg af familievenlige indkvarteringer med All inclusive på Kreta.
Vejret på Kreta
Vi vil anbefale dig at besøge Kreta i foråret eller efteråret hvis du rejser med helt, helt små børn. Her er temperaturen lidt lavere end i sommersæsonen. Hvilket er det ideele vejr for udendørs familieaktiviteter. Dog er skygge, væskeindtag og solcreme stadig meget vigtigt at huske. Du kan også sagtnes besøge Kreta i sommermånederne (juni til august) med små børn. Her det bare endnu vigtigere at sørge for parasol, væske, skygge, solcreme, solhat og evt noget lidt mere dækkende badetøj. Dog er der risiko for at dine børn bliver hurtigere trætte efter udendørs leg i for eksempel vandlandet, da temperaturen er det højere i sommermånederne.
Andre aktiviteter på Kreta
Kreta er en stor græsk ø og dermed bærer den i de store byer præg af turisme. Hvilket betyder at du kan finde mange offentlige legepladser og spændende aktiviteter for børn i bybilledet. Disse legepladser er ofte udstyret med gynger, rutsjebaner, klatrestativer og andre legeredskaber. Turismen har også medført at der i de store byer findes mange forskellige restauranter, og hvis børnene er meget kræsne og udelukkende ønsker at spise hvad de er vant til, så er det altså nemt at finde en passende restaurant. Mange af disse restauranter har også børnevenlige menuer og faciliteter såsom højstole og børnemenuer.
Uanset hvor gamle dine børn er, så er Kreta en oplagt feriedestination at vælge til din næste familieferie. Vil dine børn gerne have endnu mere vandsjov? Så besøg et af Kretas vandlande og få en sjov familieudflugt. Rejser du med lidt ældre børn, der måske gerne vil opleve lidt mere end hotellets swimmingpool og børneunderholdning. Så har vi lavet flere forskellige inspirerende blogs om Kreta, som du kan læse lige her: strande på Kreta, det centrale Kreta, Østkreta, Vestkreta, Spinalonga og seværdigheder/oplevelser på Kreta. Så kan du få den bedste familieferie på den græske ø Kreta.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar