Sunwebs rejsekonsulent, Mads, har været en tur på den spanske solskinsø Mallorca, og her kan du læse om hans besøg i en af Mallorcas skjulte skatte.
På min seneste rejse til Mallorca besluttede jeg og min familie at bruge en dag på at køre til bjergene nord for øens hovedstad Palma. Blandt de smukke skovklædte bjerge stødte vi tilfældigt på den charmerede landsby Valldemossa. Den lille landsby med knap 2000 indbyggere byder på de hyggeligste, smalle gader der, ligesom byens huse, er dækket med lyse sten. De smalle stræder er endvidere smukt dekoreret med blomster og planter på diverse gelændrer og døråbninger. Byen er omringet af flotte bjerge, hvilket giver en smuk og idyllisk udsigt, uanset hvilken retning du vender blikket.
Real Cartuja de Valldemossa
I toppen af byens ses Valldemossas varetegn, klosteret – Real Cartuja de Valldemosse – fra det 13. århundrede. Oprindeligt opført som et kongeligt residens af Kong Jaume i 1311 til hans søn, Sanc, som regerede på Mallorca i perioden 1311-1324. I størstedelen af det 14. århundrede blev slottet flittigt brugt som jagtslot blandt adelen, indtil det i 1399 blev omdannet til et kloster af karteuser-munkene. Klosteret har igennem tiderne været inspirationskilde for adskillige forfattere, kunstnere og komponister. Måske mest kendt er komponisten Chopin, som tilbragte vinteren 1838-1839 i Valldemossa. Her indledte han et hemmeligt forhold til forfatteren Aurore Dupin – bedre kendt under sit pseudonym George Sand.
Saint Catalina Tomas
Kendt under navnet Saint Catalina de Palma er Catalina Tomas, der blandt mange af øens indbyggere er kendt som Mallorcas Skytshelgen. Catalina Tomas i Gallard blev født den 1. Maj 1533 i Valldemossa. Allerede som 3-årig var hun i stand til at recitere religiøse strofer fra bibelen. Efter hendes forældres død, flyttede hun som 7-årig ind hos sin onkel. Da hun ikke længere kunne besøge sin kirke dagligt, byggede hun i al hemmelighed sit eget lille kapel på markerne uden for Valldemossa. Det siges, at Catalina modtog åndesyner fra vorherre om paradis. Det gav hende endnu større status blandt den lokale befolkning omkring Valldemossa. I dag er hendes fødehjem i Valldemossa omdannet til et alter, som bliver flittigt besøges af både religiøse og kulturelle rejsende. På mange af byens huse er der ved indgangen pyntet med en flise til ære for Saint Catalina Tomas. Hver fliser symboliserer et tidspunkt i hendes liv. Der bliver i Valdemossa årligt afholdt en festival i juli måned til ære for Santa Catalina Tomas.
Indkøbsmuligheder i Valldemossa
Udover de forskellige butikker i de smalle stræder, afholdes der hver søndag et marked. Her kan der bl.a. købes lokale delikatesser og souvenirs i de mange boder.
Caféer og restauranter
I Valldemossa findes der adskillige hyggelige og små caféer og restauranter. Blandt disse bør fremhæves Restaurant Es Port, som ligger ved Valldemossas hyggelige havn – Port de Valldemossa. Den snoede vej ned af bjergskråningen til havnen skræmmer mange turister. Men det er bestemt turen værd at besøge den idylliske havn og ikke mindst restauranten, som især er kendt for sin friske skaldyrspaella!
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar