Vi danskere er tossede med den spanske solkyst og særligt Costa del Sol. Det er bare den perfekte flugt fra hverdagens stress og ned under varmere himmelstrøg. Nyd de mange solskinstimer, de lune temperaturer og helt vidunderlige strande. Costa del Sol har alle kvaliteterne til at blive den perfekte badeferie. Men med det medfølger det store spørgsmål, hvor skal du bo på din ferie i Costa del Sol? I denne blog vil vi guide dig gennem nogle af de mest fantastiske indkvarteringer på Costa del Sol du finder hos Sunweb.
1. Hold ferie med børn og vandrutsjebaner på AluaSun Marbella Park
Dette er et 4-stjernet familievenligt hotel i Marbella. Hotellet er omgivet af en fortryllende, tropisk have, der byder på et væld af underholdende faciliteter og indbydende hjørner. Dette luksuriøse hotel tilbyder en oase af komfort, elegance og afslapning, perfekt til en uforglemmelig ferieoplevelse. Hotellet byder på smukt indrettede værelser og suiter, der kombinerer stil og funktionalitet. Hvert værelse er udstyret med moderne faciliteter og luksuriøse detaljer.
Da dette er et børnevenligt familiehotel er der naturligvis sat fokus på faciliteter til børnenes fornøjelse. På hotellet kan du blandt andet opleve legeplads, miniklub, separat børnepool, udendørs swimmingpool, vandrutsjebaner, splash park, spillerum, multisport bane, petanque og børneunderholdning i dagstimerne. Alt dette forsikrer at dine børn er underholdt under hele jeres ferieophold.
På dette hotel er der mulighed for at opgradere ferien til en All inclusive ferie. Her får du altså alle dagens 3 måltider serveret fra enten buffet eller á la carte. Derudover er der også snacks, is, lokal alkohol og alkoholfrie drikkevarer inkluderet. All inclusive er perfekt til dig der rejser med børn og ønsker at fokusere fuldt ud på at holde ferie med børnene. Læs meget mere om All inclusive her.
Udforsk endnu flere familievenlige ferier på Costa del Sol og familiehoteller med vandrutsjebaner.
2. Storbyferie og Hotel Barcelo Malaga
Dette 4-stjernede hotel ligger i centrum af byen Malaga, og dermed er det den helt perfekte beliggenhed for en ferie med sightseeing. Hotellet er meget moderne og luksuriøst, og på hotellets tagterasse finder du en swimmingpool, hvor du kan slappe af, nyde solen og udsigten over byen. Der er endda også en bar på tagterassen, så bliver det ikke bedre. Hotel Barceló Málaga tilbyder stilfulde og komfortable værelser, der er indrettet med moderne designelementer og luksuriøse detaljer. Hvert værelse er udstyret med alle nødvendige bekvemmeligheder for at sikre gæsternes komfort under deres ophold.
Hotellets beliggenhed lægger op til en ferie fyldt med sightseeing. Det er et hotel til dig der ønsker en ferie spækket med oplevelser. Er du typen der er mere ude at udforske end du er hjemme på hotellet, så er dette perfekt for dig. Læs denne guide til oplevelser og seværdigheder på Costa del Sol, og planlæg allerede i dag din rejse dag for dag.
Du kan også vælge at udforske endnu flere af vores storbyferie indkvarteringer på Costa del Sol.
3. Uovertruffen luksus på Excellent hotellet Hotel Ikos Andalusia
Dette 5-stjernede hotel i Estepona er helt igennem fremragende og vidunderligt, derfor har det også fået vores Excellent betegnelse. En betegnelse vi kun tildeler de allerbedste hoteller, så her kommer du bestemt ikke til at mangle noget som helst. Ikos Andalusia er et enestående hotel, der forkæler dig på alle måder. Her kan du virkelig slappe af og føle dig langt væk fra hverdagens travlhed. Hotellet er lyst og indbydende, perfekt til en afslappende ferie i smukke omgivelser. Nyd dagene ved en af de mange pools eller på stranden. På Ikos Andalusia er alt tænkt på ned til mindste detalje for at sikre, at du får den ultimative luksusoplevelse. Værelserne er stilfuldt indrettede i lyse farver, og du kan vælge mellem værelser med havudsigt eller egen have.
På dette hotel er madoplevelsen virkelig sat i højsædet. Du finder hele 9 forskellige restauranter på hotellet, som blandt andet er buffet restaurant, asiatisk, græsk og italiensk. Så du kan spise på en ny restaurant hver dag under hele din ferie. Derudover er der også 9 forskellige barer, hvor du kan nyde kreative cocktails lavet med kærlighed.
Når det kommer til wellness, spa og velvære så mangler der bestemt heller ikke noget. Wellness- og spacentret indeholder sauna, tyrkisk dampbad, jacuzzi, indendørs opvarmet swimmingpool, 8 udendørs swimmingpools, liggestole, afslapningsrum, fitnessrum og massage. Der er altså rig mulighed for at forkæle dig selv og dine medrejsende i disse overdådige og ekstravagante omgivelser.
Lyder det fristende? Så undersøg flere af vores Excellent indkvarteringer på Costa del Sol.
4. Bo på stranden på Hotel H10 Estepona Palace
Dette 4-stjernede billedeskønne, nærmest palads agtige hotel, ligger i feriebyen Estepona. Hotellet byder på en enestående kombination af elegant design, uovertruffen komfort og en spektakulær beliggenhed ved havet. Værelserne på Hotel H10 Estepona Palace er designet med en blanding af modernitet og traditionel andalusisk charme. Hvert værelse er rummeligt, smagfuldt indrettet og tilbyder en afslappende atmosfære. De fleste værelser har også egen balkon eller terrasse med udsigt over Middelhavet eller hotellets frodige haver.
Dette hotel ligger på en skøn sandstrand, så du nemt kan komme på stranden hver dag og nyde solen, sandet og havvandet. Perfekt til dig der elsker strand og ikke ønsker en besværlig tur til og fra stranden. Med en ideel beliggenhed ved strandpromenaden har du også let adgang til Esteponas charmerende bymidte med dens farverige markeder, butikker og historiske seværdigheder.
Faciliteter og aktiviteter mangler der bestemt heller ikke på hotellet. Lad os blot nævne nogle af dem. Parkeringsgarage, 2 udendørs swimmingpools, paddletennins, cykeludlejning, børne og voksen underholdning, wellness og spa afdeling, fitnessrum og meget, meget mere. Der er ingen chance for at du kommer til at kede dig på dette herlige hotel.
Vil du gerne holde ferie på stranden? Så gå på opdagelse i blandt vores mange ferier lige ved stranden på Costa del Sol.
Er du nu blevet klogere på hvor skal du bo på din ferie i Costa del Sol? Det håber vi i den grad du er, og at du kunne bruge vores råd. Uanset om du skal på familieferie med børn, romantisk ferie eller grupperejse, så står vi klar til at give dig vores allerbedste råd til din rejse. Vil du have endnu flere gode råd fra os? Så læs vores blog om spansk mad. De spanske delikatesser og traditionelle retter er et must på enhver ferie i Spanien.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar