Forfatter |Publiceret den 29 marts, 2023|4.4 min læsning|

I den syvende himmel

Ved Luxor i Egypten kan du svæve i den syvende himmelover Kongernes- og Dronningernes Dal i luftballon, mens solen står op over vidunderne og vækker Nilens folk. Et must på et Nilkrydstogt eller en rejse til Luxor. Det er stadig mørkt, som vi glider ad sted på Nilen i en lille, lokal båd på vej mod Vestbredden.

”Når I lander, skal I vende jer mod landingen, gå ned i knæ med fødderne i jorden og tage fat i rebet,” forklarer vores guide, som vi spændte nærmer os udgangspunktet for vores ballontur.

Det blæser overraskende meget denne morgen, og det er derfor usikkert, om vi overhovedet får lov til at stige til vejrs. Det er ellers kun fems-seks gange om året, at det ikke er muligt. Det SKAL bare lykkes! For hvem vil gå glip af den enestående mulighed for ikke bare at opleve noget så eventyrligt som at flyve i luftballon, men også at flyve tæt forbi Kongernes- og Dronningernes Dal ved Luxor og opleve vidunderne fra oven, mens solen står op og kaster sine gyldenrøde nuancer over dem?

Pludselig sker der noget. Store kurve med plads til 20 personer bliver kørt ned fra trailere og bliver oplyst i mørket af den orange gasflamme, der puster liv i dem.

”Srrrrghhhh…” Den store, smukke, multifarvede ballon, som vi skal flyve i, tager form, og så skal det gå stærkt, før vinden får fat i den, før vi gør. Vi hopper hurtigt op i et af de fire rum, som ballonen er inddelt i for, at balancen konstant er i orden.

Alle, unge som gamle, er overraskende smidige, når det gælder om at nå ballonen! Selv om vi er cirka tyve i ballonen, stiger den hurtigt til vejs. Utroligt, at en så simpel konstruktion kan bære så meget, så hurtigt

I den syvende himmel

Vægtløs over vidundere

Til at begynde med skal det da indrømmes, at der blev spekuleret en anelse over sikkerheden i sådan en ballonudflugt og ikke mindst modet dertil, men usikkerheden bliver parkeret på jorden, på vej mod den syvende himmel. Vores kaptajn har nemlig tjek på tingene, og ballonen svæver ubesværet over det golde landskab, mens gassen fra ballonen varmer os i morgenkulden.

På højre side svæver vi forbi Kongernes- og Dronningernes dal, hvor alle i kurven tidligere på ugen blandt andet har besøgt den viljestærke regent Dronning Hatshepsuts fantastiske tempel. Men ballonen vil på nye eventyr og trækker os mod Nilen. Under os glider marker og landbrug forbi, mens lokalbefolkningen gnider øjne og langsomt står op til en ny solskinsdag.

Flere huse mangler tag på den øverste etage, der fungerer som stald og friområde for dyrene. I Egypten skal man nemlig først betale skat af sit hjem, når det er bygget færdigt. Mange Egyptere vælger derfor at lade det stå ufærdigt hen for at spare udgifterne.

I den syvende himmel

Sukkermark som landingsbane!

Når du er så højt oppe i luften, sidder du normalt i et fly, hvor folk på jorden ikke umiddelbart kan se dig, men det kan de her, og de lokale børn løber efter ballonen på jorden og vinker morgenfriske til os. Efter godt 40 minutter i luften er vi nu relativt tæt på jorden – eller det vil sige en sukkerørsmark. Og når du flyver i luftballon, er det et nok så fint sted at lande!

Kaptajnen råber til nogle mænd under os, der har fulgt os i bil på jorden, og så er vi ellers parate til at lande. Ryggen mod landingen, ned i knæ med fødderne i jorden og fat i rebet – tjek!

Og lige så elegant, som vi sneg os over morgenlandskabet, lige så elefant lander vi midt i en sukkerrørsmark. Høje på adrenalin, og humoren i oplevelsen, kravler vi ud af kurven, mens vores guide mejer menneskehøje sukkerrør ned og gør landskabet fremkommeligt.

Ude af marken myldrer det med lokale børn, der velkommer os og tigger om slik, penge og hvad vi ellers har på os, mens vi får overrakt vores luftballoncertifikat. ”Camilla Nivaro flew by hot air balloon over Luxor, Egypt.” Indeed I did – og det vil jeg aldrig glemme, certifikat eller ej!

Om at flyve luftballon

  • En udflugt for de morgenfriske. Der er nemlig afgang fra hoteller og krydstogtskibe i Luxor kl. 04.30.
  • Varer cirka to en halv time – 30-45 minutter af dem er du i luften.
  • Foregår i forskellige størrelser kurve, oftest med plads til 20-30 personer.
  • Maximum højde er cirka 1000 meter.
  • Medbring vand og varmt tøj, da det kan være køligt om morgenen.

I den syvende himmel

Drømmer du om flere oplevelser i Egypten? Igennem vores dygtige rejseleder på destinationerne, kan vi tilbyde lokale og autentiske oplevelser til store dele af Rødehavet.

Få inspiration til din rejse blandt vores blogindlæg om Egypten, eller besøg vores Atlantis hoteller, med et stort udvalg af oplevelser i Egypten.

Hej! Jeg hedder Dicte, 29 år gammel og rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at rejse og nyder at fortælle om mine eventyr. For mig betyder komfort, god service, kvalitet og gastronomiske oplevelser meget, når jeg rejser. Jeg rejser både alene, med familie samt med venner og kollegaer. Ferie betyder at tage tingene i mit helt eget tempo. Jeg håber, at jeg kan inspirere dig til endnu en rejse.
29 marts, 2023

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.