Jeg har været afsted til Bodrum-halvøen i Tyrkiet med et hold af mine kollegaer, for at besøge nogle af vores hoteller og bare for at se destinationen. Her fik vi arrangeret en tur i jeepsafari, så vi virkelig kunne se, hvad Bodrum har at byde på. Denne tur byder på spænding, fart og naturskønne oplevelser – alt sammen i én og samme oplevelse. Vil du også på Jeepsafari på Bodrum-halvøen? Så find allerede i dag din ferie på Bodrum-halvøen her hos Sunweb.
Oppe i bjergene
Da vores tur blev arrangeret i forbindelse med vores arbejde, er rækkefølgen lidt anderledes end hvad hvad du, som gæst vil opleve, men besøgene er de samme. Vi startede vores tur med fuld fart i det smukke, bjergrige område på Bodrum-halvøen. Her kørte vi i åbne jeeps, så vi virkelig kunne nyde vinden i håret, og den helt fantastiske udsigt. Vores chauffør havde sørget for en lille trådløs højtaler, her blæste det ud med lokal musik (vores eget ønske, det skulle jo være autentisk) til alles store nydelse. Chaufføren sagde også at vi bare kunne stille os op, også kunne vi opleve en 360 graders udsigt – helt fantastisk. Op gennem bjergene gjorde vi nogle små stop, hvor chauføren kunne fortælle os om planterne, udsigten og hvad vi nu ellers stødte på, på vores vej.
Frokost i en hyggelig lokal landsby
Efter en lille times tid, ankom vi til en hyggelig og meget lokal landsby. Selvom vi ikke var mere en blot 15 km. fra feriebyerne, har turismen ikke sat store præg her. Så det føltes virkeligt autentisk. Her var der arrangeret frokost for os i en lille have. Efter lidt snak med chauføren og vores guider, kom kokken. Vi takkede ham for den lækre mad vi havde fået. Maden bestod af traditionelle tyrkiske retter med bønner, kartofler, kylling og salater. Vi faldt i snak med kokken, der fortæller at han har arbejdet i store køkkener i nogle af verdens mest populære byer. Men efter nogle år fik han nok, og rejste hjem til den lille landsby. Hverken London eller New York kunne hamle op med dette smukke landskab, og de lokales gæstfrihed på Bodrum-halvøen. Da vi var færdige med maden og vores snak med kokken, blev vi vist over til en hytte, der lå bag haven. Hvor en ny oplevelse ventede os.
Lokal produktion af håndvævede tæpper
Her blev vi introduceret til den lokale produktion af håndvævede tæpper. Manden som fortalte os om tæpperne, var født og opvokset i landsbyen. Det var hans familie, der drev tæppeproduktion i landsbyen. Han fortallte os, at tæppevævning var en kunst blandt de lokale kvinder, og at det har været deres måde at tjene deres egne penge. Kvinderne bruger tæppevævningen til at fortælle historie om deres eget liv, samfundet eller hvad de ellers bliver inspireret af. Vi lærte om blandt andet om tæppernes kvalitet, materialer, at et tæppe i gennemsnit tager 2 til 3 måneder at lave, og forskellen mellem de tyrkiske håndknyttettæpper og de andre af den tyrkiske dobbeltknudemetode, som kun bruges i dette land. Alt imens manden fortalte om stedet, så vi et tæppe der var ved at blive knyttet af en lille, ældre, og meget sød, tyrkisk kvinde. Der senere viste sig at være mandens egen mor. Vi hoppede op i vores jeep igen, og turen gik derfra videre til det næste korte stop.
Turtle Lake
Turtle Lake, også kendt som “Tuzla Gölü” på tyrkisk. En lille sø beboet af en masse søde skildpadder. Der lidt efter lidt, alle tittede hovederne frem i håb om, at vi havde mad med til dem. Navnet “Turtle Lake” stammer fra det faktum, at søen er et vigtigt ynglested for skildpadder. Søen er også kendt for sit klare, blålige vand og den salte sammensætning, der minder om Det Døde Hav. Vandet siges at have terapeutiske egenskaber på grund af dets høje saltindhold. Området omkring Turtle Lake er et fredeligt og naturskønt sted ideelt til afslapning og naturoplevelser.
Lokal produceret olivenolie
Det sidste stop på vores Jeepsafari på Bodrum-halvøen, var et besøg på en lokal gård. Her producerede de olivenolie. Og, vi lærte lidt om de lokale oliven, bøndernes produktion, og at de grønne og lilla oliven kommer fra samme træ. Farven afhænger bare af, hvornår man plukker dem. Efter at vi fik set hele maskineriet, var der så smagprøver på forskellige olivenolier. Afsluttendevis fik vi også muligheden for at købe nogle af de produkter, der laves af olivenolien.
En tage på jeepsafari på Bodrum-halvøen er en rigtig god måde at se Bodrum fra en anden side af. Udover at tage på jeep safari, så kan du også opleve en masse andre skønne seværdigheder på Bodrum-halvøen. Når du rejser til Bodrum-halvøen i Tyrkiet så må du ikke gå klip af den tyrkiske kulinariske scene – den er helt fantastisk! Tyrkiet er også særligt kendte for deres overdådige All inclusive indkvarteringer, som er til dig der ønsker en ubesværet og luksuriøs ferie under den tyrkiske sol. Skal du på en familieferie med børn, så frygt ej, børnene vil også elske en jeepsafari. Og heldigvis er Tyrkiets hoteller også kendte for at være enhvert barns drøm. Find alle vores familievenlige hoteller på Bodrum-halvøen, og find det helt perfekte match til jer. Rigtig god ferie!
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar