Forfatter |Publiceret den 17 april, 2023|2.7 min læsning|

Kitesurfing i El Gouna med Kite Power

I El Gouna’s nordlige udkant har du altid perfekte forhold for kitesurfing. Lige meget om der er høj- eller lavvandet, står du i vand fra knæene til midt på brystet. Vinden kan ikke gemme sig, der er ingen træer, hoteller eller andet til at give læ, så du har altid vind langs med kysten.

Kite Power var det første kite-center i El Gouna, og nu har de åbnet deres helt nye station i den nordligste del af byen.

Perfekte forhold til kitesurfing i El Gouna

El Gouna tilbyder perfekte surf-forhold hele året rundt. Vinden blæser normalt langs med kysten. Fra tidlig morgen til omkring klokken 10.00 er vindretningen nord-nordvest. Den drejer mod nord omkring middagstid og vender tilbage mod N-NV om aftenen.

Vandtemperaturen varierer mellem 20 grader C om vinteren op til 29 grader C om sommeren. Vi anbefaler derfor at bære heldragter om vinteren (december til april), shorty om foråret og efteråret (maj og juni/september og oktober) og boardshorts og lycra om sommeren (juli og august ).

Afslapning i El Gouna

El Gouna er et moderne feriekompleks nord for Hurghada i skønne omgivelser, og der er fuld fokus på ferie, afslapning og nydelse.

Abu Tig-marinaen i El Gouna har mange hyggelige og gode restauranter og caféer med udeservering, så du kan nyde din middag med udsigt til vandet. Downtown er El Gounas hjerte med sin egen afslappede puls. Her er der også gode restauranter, og hver aften er der en eller anden form for underholdning på torvet. Det er – ret usædvanligt for Egypten – muligt at studere varerne i basargaderne i næsten ro og mag.

Priser og valgmuligheder: Sådan bestiller du

El Gouna har et velfungerende transportsystem med elektriske tuk-tuk’er, der kører det meste af døgnet, så det er billigt og nemt at blive transporteret rundt mellem bydelene og Kite Power.

Du kan booke kitesurfing til informødet på din destinationen sammen med vores andre udflugter.
Priserne nedenfor er vejledende og angivet pr. person.

  • Storage og kitepass
    1 uge med adgang til strand og station, opbevaringboks med plads til 2-3 kites og 2 boards + rescues.
    Pris pr. person DKK 548
  • Udstyrsleje
    Forudsætter VDWS 3 eller IKO 2L-certifikat. Fuldt udstyr består af kite, board, harness, våddragt og hjelm. Pris pr. person
    Pris for 1 dag DKK 718
    Pris for 6-7 dage DKK 2.618
  • Begynder-kursus
    Gruppekursus for begyndere (niveau I) med op til 4 deltagere. Indeholder 12 t (3-5 dage) inkl. udstyr. Indeholder ubegrænset rescue og udstyrsforsikring under kurset. Efter fuldendt kursus bliver du certificeret på niveau med VDWS 3/IKO 2L. Prisen er ekskl. certifikatudstedelse på € 40 (betales lokalt). Min. alder er 16 år.
    Pris pr. person DKK 3.598
  • Refresh (niveau II) inkl. udstyr
    6-7 dage med 3-4 timers genopfriskning (fordelt på 1-3 dage) og udstyr..
    Pris pr. person DKK 4.198

Leder du efter en aktiv ferie til Egypten? Læs mere på vores hjemmeside, hvor du finde et stor udvalg af skønne hoteller til Egypten og Sydeuropa, perfekt til den aktive familie.

Hej! Jeg hedder Dicte, 29 år gammel og rejseblogger hos Sunweb. Jeg elsker at rejse og nyder at fortælle om mine eventyr. For mig betyder komfort, god service, kvalitet og gastronomiske oplevelser meget, når jeg rejser. Jeg rejser både alene, med familie samt med venner og kollegaer. Ferie betyder at tage tingene i mit helt eget tempo. Jeg håber, at jeg kan inspirere dig til endnu en rejse.
17 april, 2023

Lignende indlæg

Efterlad en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.