Når du tænker på Grækenland, så er det meget sandsyneligt du også tænker på øen Kreta. Vidste du, at Kreta er et ultimativt rejsemål for vandentusiaster? Med alle disse vandlande vil du få svært ved at vælge, hvor du skal starte og slutte. Pak badebukserne, håndklædet og solcremen og gør dig klar til den ultimative solferie på Kreta fyldt med vandsjov, vandrutsjebaner og vilde vandforlystelser. Det går bestemt ikke stille for sig i disse helt magiske og eventyrlige vandlande.
1. Acqua Plus vandland
Kan det ikke blive for hurtigt for dig, og kan du ikke vente med at suse ned ad en vandrutjsebane i en oppustelig badering? Så er Acqua Plus vandland lige noget for dig! Det er et af de største og mest populære vandlande på Kreta i Chersonissos. Her finder du store og spektakulære vandrutsjebaner og attraktioner med navne, der får dit hjerte til at slå hurtigere. Prøv for eksempel Extreme Kamikaze & Tornados, Black Holes og Crazy River? Begynder adrenalinen allerede at pumpe nu? Selvom du ikke er en eventyrlysten type, er der stadig masser at opleve for alle aldre i Acqua Plus Vandland. Der er rutsjebaner og legeområder til de små, og en Lazy Booze Bar, hvor du kan slappe af, nyde solen og noget koldt at drikke. Du finder også en farverig have fyldt med blomster og palmer, som fuldender hele oplevelsen i dette magiske vandland.
2. Star Beach vandland
Vil du gerne have mere end blot en vandrutsjebane, og vil du gerne have endnu mere action på din solferie til Kreta? Så led ikke længere! Star Beach Vandland ligger midt i Chersonissos ved den velkendte strand Star Beach og er også et af de mest berømte vandlande på Kreta. Grundet den gratis adgang til vandlandet, er det en meget besøgt vandpark med uendelige faciliteter. Tag en tur i Lazy River, hop på bananbåden eller tag kampen op mod bølgerne på en jetski. Fordi parken består af forskellige områder, er der også noget for enhver smag her. De små kan more sig i børnebassinerne og på de små rutsjebaner, og til de unge bliver der fløjet verdensberømte dj’s ind til at give sprudlende koncerter. Du kan også slappe af i wellnessområdet i dette vandland på Kreta. Det er umuligt ikke at nyde livet her i dette skønne, skønne vandland på den græske ø Kreta.
Det er ikke uden grund, at dette vandland er placeret på vores liste over de 9 sjoveste vandlande i Europa.
3. Limnoupolis vandland
I nærheden af Chania finder du Limnoupolis Vandland. Dette vandland fokuserer på flora og fauna, hvilket giver en helt anderledes atmosfære end i de andre vandlande. Og det er ikke alt. Parken ligger ved foden af det imponerende Lefka Ori bjerg og har en helt fantastisk udsigt over det smukke kretensiske landskab. Måske endda det smukkeste vandland på Kreta. Spring i det 1.500 m2 store svømmebassin med en dybde på 3,80 m eller nyd de panoramiske udsigter, som Crazy River giver dig langs grotter og vandfald. Kan det ikke blive ekstremt nok for dig? Prøv da Free Fall, hvis altså du tør…
4. Watercity Waterpark Anapolis
Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det er at komme ind i en cyklon? Eller tror du, at du er den hurtigste af dine venner? Udfordér dine venner til et kapløb! Du må i hvert fald ikke gå glip af en tur til Watercity Waterpark Anapolis under din ferie på Kreta. Et kvarter fra Chersonissos finder du dette 80.000 m2 store vandland fyldt op med forskellige sjove vandforlystelser. Her finder du attraktioner med navne såsom Turbo Cyclone og Kamikaze, der begge får hjertet til at slå lidt hurtigere. Rejser du med mindre børn, så finder du også ganske finurlige og fantastiske børnebassiner. Dette vandland er egnet til både vennegrupper, par eller familier. Alle der besøger dette vandland vil bestemt få en meget sjov og helt uforglemmelig dag.
Kan du forestille dig at rutsje ned af massevis af vandrutsjebaner hver dag eneste dag på din ferie på Kreta? Det lyder som den perfekte børneferie. Hos Sunweb finder du et stort udvalg af familievenlige hoteller på Kreta, find dit yndlingshotel og book med det samme din drømmeferie. Du kan også finde hoteller med egne vandrutsjebaner eller All inclusive hoteller, valget er dit! Skab ferieminder med familien, der varer for evigt og få den bedste familieferie på den græske ø Kreta.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar