Bulgarien har smukke sandstrande, store luksuriøse hoteller og farverige gader. I det hele taget har Bulgarien alt, hvad der skal til for at få en fantastisk daseferie. Hos Sunweb finder du et bredt udvalg af rejser til Bulgarien, oven i købet til en pris hvor alle kan være med. Men vidste du, at Bulgarien er meget mere end et godt sted til en badeferie? Oplev Bulgariens kulturarv og rejs til Nessebar for at udforske den historiske ferieby.
Byen Nessebar
Blot 5 km fra den populære badeby, Sunny Beach, finder du middelalderbyen Nessebar. Beliggende på den bulgarske kyst ved Sortehavet. Nesssebar er en sand perle af historie og kultur. Denne UNESCO-verdensarvsby er rig på gamle ruiner, middelalderlige kirker og smalle brostensbelagte gader. Seværdigheder der fører dig tilbage i tiden. Med sine betagende strande og imponerende arkitektur tiltrækker Nessebar både historieentusiaster og solbadere. Uanset om du udforsker de gamle ruiner, nyder udsigten over det azurblå hav eller slentrer langs de charmerende stræder, vil Nessebar helt sikkert fortrylle dig med sin skønhed og historie.
Den gamle bydel
Velkommen tilbage i tiden. Uanset hvor du vender dig hen i den charmerende gamle bydel, er det som at kigge tilbage i tiden. Nogle steder bliver dit blik fanget af antikke bygninger, andre steder fanges blikket af Byzantiske kirker, og andre steder igen, fanges det af en Lada fra 80’erne. Byen emmer af historisk atmosfære, og både de velbevarede bygninger og byens ruiner vidner om de forskellige herskere, som har sat deres præg på byen gennem tiderne. Byens smalle, brostensbelagte gader, smukke torve og unikke arkitektur indbyder til romantiske gåture. Gennem tiderne har Nessebar haft et væld af forskellige kirker, og flere af dem kan opleves den dag i dag. Kirkerne vidner om byens store arkitektoniske kulturarv, og de er helt bestemt et besøg værd. Oplev Bulgariens kulturarv og rejs til Nessebar, den gamle bydel, for at udforske historien.
Den nye bydel
Nessebars nye bydel ligger ud til en af Sortehavets smukkeste strande. Her er sandet fint og gyldent, og vandet er klart og blåt. Den nye bydel har alt, hvad der hører sig til på en moderne badeferie. Her er luksuriøse hoteller, caféer, hyggelige restauranter og små souvenirbutikker. I den nye bydel er der desuden et stort udvalg af aktiviteter for de besøgende. Her kan du bl.a. fiske, tage på bådtur, leje en cykel eller prøve kræfter med alverdens forskellige slags vandsport.
Nessebar for børn
Hvis ferien også skal byde på et indslag for børnene, så finder du Bulgariens største badeland, Nessebar Aquapark, lige uden for byen. Nessebar Aquapark er en forlystelsespark, der tilbyder sjov og spænding for hele familien. Med et bredt udvalg af vandrutsjebaner, pools og aktiviteter er der noget for enhver smag og alderstrin. Fra adrenalinfyldte rutsjebaner til mere afslappede poolområder er der masser af muligheder for at nyde solen og vandet. Nessebar Aquapark er det perfekte sted at tilbringe en varm sommerdag og skabe uforglemmelige minder med dine nærmeste. Aquaparken nås nemt med de gratis shuttlebusser, som kører fra den gamle bydel i Nessebar flere gange om dagen.
Overvejer du en ferie til Nessebar i Bulgarien, hvor du selv kan opleve Bulgariens kulturarv? Så udforsk Sunwebs udvalg af ferier i Nessebar, Bulgarien. Er du blevet lidt lun på idéen om en ferie til Bulgarien? Så kan du søge meget mere inspiration, i forhold til hvad du skal opleve og se, lige her: 8 fantastiske seværdigheder i Bulgarien og hvorfor skal du rejse til Bulgarien? Nessebar en destination der kan lidt af det hele! Du kan også læse denne blog, oplevelser i Bulgarien – Dét skal du spise, hvis du er interesseret i gastronomi, og ønsker at få en masse inspiration til kulinariske oplevelser i Bulgarien.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar