Oplev freeride i Fieberbrunn inden for både ski og snowboard! Kunne du tænke dig at se nogle af Danmarks bedste freeriders? Så har du nu chancen for at komme med til de officielle Danmarksmesterskaber i freeride.
Freeride er kørsel på ski – eller snowboard, som foregår udenfor de præparerede pister i uberørt eller dyb sne. De officielle danskemesterskaber i freeride bliver de næste tre år afholdt i Fieberbrunn, Østrig. Fieberbrunn har været et fast stop på den professionelle Freeride World Tour i mange år, og nu bliver det også samlingspunktet for de danske mesterskaber.
De danske mesterskaber har været afholdt i Alperne siden 2008. Fra 2008 til 2016 blev de afholdt i Frankrig. Fra 2017 valgte man at rykkede Danmarksmesterskaberne i Freeride til østrigske Fieberbrunn, som byder på perfekte forhold.
Fra i år kan du ikke kun opleve freeride på ski men også på snowboard, så hele de danske freeride miljø bliver samlet til denne begivenhedsrige uge. Danmarksmesterskaberne i freeride vil blive afholdt i uge 7, 2020. I denne uge kan du forvente konkurrencer i forskellige discipliner indenfor freeride på ski og snowboard for både juniorer og seniorer. Der vil også være forskellige workshops, hvor du kan udfordre dine evner som skiløber.
Kom med til dette års mesterskaber
Fieberbrunn, som er en del af det store skiområde Skicircus Saalbach-Hinterglemm-Leogang-Fieberbrunn, er blandt danskernes favoritdestinationer i Alperne. Du kan læse mere om eventet på Facebook eller på den officielle danske hjemmeside. Når du tilmelder dig, deltager du automatisk i lodtrækningen om 1x 7 dages liftkort til hele Skicirkus Saalbach, Hinterglemm, Fieberbruun og Leogang. Find din indkvartering og oplev freeride i Fieberbrunn.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar