Rhodos bliver ofte også kaldt Grækenlands sol-ø, fordi solen næsten skinner hele året rundt. Vejret, den oldgamle kultur og de smukke strande ved Det Ægæiske Hav og Middelhavet gør Rhodos til det ideelle feriemål for mig. Sidste gang jeg var der, boede jeg på et Mitsis hotel i den smukke hovedstad Rhodos by, helt ned til vandet. Nu skal du høre, hvorfor Rhodos altid er et perfekt valg for mig.
Oplev selve øen
Rhodos er meget alsidig og anset som den fjerdestørste græske ø. Oplev kultur, historie, shopping, smuk natur og strande: Rhodos har det hele. Det er også let at leje en bil, så man kan udforske øen i sit eget tempo. Det indre af landet er bjergrigt med grønne dale. Kombinationen af det grønne landskab og det krystalklare hav gør øen til et syn for guder. Besøg den hvide by Lindos, Butterfly Valley og den doriske by Kameiros, som er en af de bedst bevarede græske byer fra oldtiden. Tip: Tag også på en dagssejltur til den smukke ø Symi, der ligger lige ud for Tyrkiets kyst, kun to timer væk med båd. Her finder man nok den smukkeste havn i hele Grækenland med smukt dekorerede huse omkring bugten. Det er virkelig vidunderlig smukt.
Bliv overrasket af Rhodos by
Jeg synes, at Rhodos by, øens hovedstad, er meget imponerende. Denne middelalderby er omgivet af fire kilometer lange bymure og er i sandhed et frilandsmuseum. Den gamle bydel er blevet erklæret for en international kulturarv. Rhodos by består faktisk af to dele: den gamle middelalderby og den nye bydel. I middelalderbyen kan du gå gennem smalle gader forbi gamle bygninger, og der er mange smukke gamle seværdigheder, fx Afrodite templet. Hvis du kan lide historie, kan jeg anbefale en guidet tur. I den nye bydel finder du hyggelige butiksgader og gode restauranter, hvor du kan spise lokale græske delikatesser, salater og “mezedes” (små varme snacks).
Det levende bycentrum
Rhodos by er en livlig badeby med mange sjove barer og en række diskoteker. Populær er Orfanidou, “Barstreet”, i den vestlige del af byen. Her finder du barer og caféer fra hele verden, hvor du kan danse til ud på de tidlige morgentimer. Der er også mange gode restauranter, hvor du kan nyde græske delikatesser såsom Souvlaki, frisk fisk og selvfølgelig Ouzo.
Hotel Mitsis Grand Beach
Det sted, hvor jeg tilbragte mest tid, var på luksushotellet Mitsis Grand Beach. Det ligger lige ved stranden og i gåafstand fra den gamle bydel. De dage, hvor jeg ikke tog på eventyr med lejebilen, lå jeg med en god bog ved den dejlige swimmingpool eller på stranden. Jeg fandt også tid til at nyde cocktails fra baren og snubbe en lille dukkert i vandet i ny og næ, det var bare skønt! Maden her var også fantastisk. Der er en buffetrestaurant, og ved poolen er der også andre tre små spisesteder. Om aftenen kan du vælge mellem en af de fire à-la-carte-restauranter (italiensk, kinesisk, græsk eller mexicansk). Personalet på hotellet er meget venligt og gør alt, hvad de kan, for at tilbyde dig den bedste service. Kort sagt, Mitsis Grand Beach er et must, hvis du gerne vil kombinere kultur med afslapning i solen.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar