Portugal er berømt for sine mange smukke steder og seværdigheder. Især Portugal’s kulinariske specialiteter og retter er årsagen til at så mange feriegæster elsker lige netop denne feriedestination. I Portugal finder du nemlig en bred vifte af gastronomiske oplevelser. Det portugisiske køkken er meget varieret, og i hver region finder du autentiske portugisiske retter, der er typiske for lige netop det specifikke område. Besøg både Algarve-kysten og Madeira for flere forskellige madoplevelser. Men hvad spiser man egentlig i Portugal? Og hvilke traditionelle retter skal du bare smage? Vi tager dig med til forskellige dele af landet og fortæller dig om de mange portugisiske specialiteter, du finder er på menuerne. Du vil med garanti allerede blive lækkersulten af bare at læse denne blog.
Fiskeretter ved kysten
Når du spiser ude i Portugal, vil du se mange fiskeretter på menuen, især hvis du er ved kysten. Noget der virkelig er værd at prøve, er blæksprutter. Portugiserne elsker dem og bruger dem i rigtig mange portugisiske specialiteter. Den lækreste blæksprutte kommer direkte fra grillen, her krydres blæksprutten med hvidløgsolie, peber og salt. En sand fornøjelse for dine smagsløg. Er du mere til salater? Så bestil salada de polvo, hvis den står på menuen. Salada de polvo er en salat lavet med kogt blæksprutte, der skæres i tynde skiver og serveres ofte med forskellige grøntsager såsom løg, tomater, og krydderurter, typisk koriander eller persille. Dressingen kan variere, men den er normalt baseret på olivenolie, eddike, hvidløg og citronsaft. Det er en populær forret eller en let hovedret omkring kysten i Portugal. Dejligt forfriskende på en varm sommerdag!
Elsker du bare fisk, og kunne du spise det flere gange om dagen? Prøv disse portugisiske retter med fisk: grillede sardiner fra grillen, caldeirada (fiske- og kartoffelgryde) og selvfølgelig bacalhau (tørret, saltet torsk).
Vin i det nordlige Portugal
God mad kræver god vin. I det nordlige Portugal har de heldigvis mange vingårde, hvor der laves helt fantastiske vine. Du skal helt sikkert prøve vinho verde. Verde betyder grøn, betyder det så, at du drikker grøn vin? Nej, ikke helt. Men vinen er lavet af unge druer. Grundet det relativt lave alkoholindhold smager denne vin dejligt frisk om sommeren. Perfekt til en salat eller hvid fisk, som den portugisiske specialitet bacalhau, som vi tidligere nævnte. I det nordlige Portugal er de også gode i køkkenet. Tørret kød, bælgfrugter og gryderetter er favoritterne i dette område. Her elsker de også tykke supper. Det nordlige Portugal er kendt for altid at starte med en suppe som forret. Vil du spise noget meget klassisk portugisisk? Så bestil caldo verde. Dette er Portugals mest kendte suppe, lavet af kartoffelmos, grønkål og stykker af røget pølse.
Kød på menuen i det indre Portugal
Gryderetter er også på menuen i landets centrum. Det er ikke så underligt, for i det indre Portugal spiser portugiserne meget kød, såsom kylling, oksekød, kanin og svin. Bevæger du dig endnu længere ind i landet, vil du finde mange portugisiske specialiteter med lam og ged. Der er også mange oste der er lavet af gedemælk. De er virkelig lækre i en omfattende osteanretning. En stor anbefaling herfra: tilføj tynde skiver presunto (saltet og røget skinke) og stykker af chouriço (krydret pølse) til din osteanretning. Det er som ren musik for ganen. Til at skylle det udsøgte måltid ned, skal du selvfølgelig have et lækkert glas portugisisk vin. Du kan også prøve deres berømte Pastel de nata: en portugisisk æggetærte.
Uendeligt mange madfornøjelser i det sydlige Portugal
Sidst, men ikke mindst: det berømte køkken på Algarve-kysten. I hovedretterne finder man ofte fisk, især tun og sardiner. For ægte kødelskere er der også masser af typisk portugisisk mad. Hvad med en gryderet med lam, ged eller svin, tilberedt i portugisisk vin? Unikt i denne region er ‘cataplana’, en lukket wokpanne, hvor portugiserne damper retter i væsken fra ingredienserne. Synes du, det er svært at vælge mellem al den lækre portugisiske mad? Disse er typiske retter fra den sydlige region, som du helt sikkert vil nyde:
Sopa alentejana: brød, suppe med hvidløg, koriander, olivenolie og et pocheret æg
Presunto: saltet og røget skinke
Atum de cebolada: frisk tun med løg og tomatsauce
Sardinhas assadas: grillede sardiner på kul
Porco à alentejana: en ‘cataplana’ ret med østers og svinekød.
Hvilken ret bliver din favorit? Har du også fået lyst til al den portugisiske mad? Så se alle Sunwebs indkvarteringer i Portugal og find din yndlings indkvartering. Hos Sunweb finder du også afbudsrejser til Portugal, så du kan komme hurtigst muligt ned og opleve alle disse delikate smagsoplevelser. Book din ideelle ferie og forkæl dig selv på de mange lækre portugisiske restauranter. God appetit! Vil du gerne have endnu mere inspiration til din ferie i Portugal, så læs også 5 gode grunde til at tage på ferie i Albufeira eller seværdigheder og oplevelser på Algarvekysten.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar