Kreta er ideel til smukke køreture, både langs kysten og længere inde på øen. Særligt Østkreta byder på talrige skønne oplevelser. Gå på opdagelse i den skønne natur, opleve den spændende kultur og historie eller blot nyde den fantastiske atmosfære i de stemningsfulde byer. Med et roadtrip på Østkreta kan du opleve mest muligt af den herlige ø i Grækenland. Find din perfekte ferie på Kreta hos Sunweb.
Lej en bil og oplev skønne Østkreta
Vil du udforske nogle af alle de oplevelser, der gemmer sig på Østkreta. Så er det en rigtig god idé at tage fat i din guide. Din guide kan hjælpe dig med at leje den helt rigtige bil. Sådan får du vejledning i hvorhenne det er bedst at leje biler, samt hvilken bil du skal vælge til dine behov. Når du har fundet den perfekte lejebil, så kan du passende tage på roadtrip på Østkreta. Således kan du altså opleve mest muligt af øen på din ferie på Kreta.
4000 års historie på Knossos
Turen rundt på Kretas nordøstkyst starter ved en af øens absolut mest populære seværdigheder; Det minoiske palads, Knossos. Knossos er en arkæologisk perle beliggende på Kreta, Grækenland. Det er hjemsted for det legendariske Minoiske Palads, som anses for at være en af de ældste civilisationer i Europa. Du kan udforske de imponerende ruiner, der skildrer en rigdom af historie og kultur, og få et glimt af det sofistikerede samfund, der engang eksisterede her. Knossos er et must-see rejsemål for enhver historie- og kulturfanatiker, der ønsker at fordybe sig i fortidens mysterier og skatte. Den arkæologiske seværdighed kan dateres næsten 4000 år tilbage i tiden.
Heraklion – Kretas hovedstad
Knossos ligger lige udenfor Kretas hovedstad, Heraklion, som er næste stop på ruten. Det tager blot et kvarter at køre den korte tur ad Leof. Knosou til centrum af byen. I Heraklion skal du gå en tur i den gamle bydel og nyde den hyggelige atmosfære. I den gamle bydel finder du bl.a. en masse små, sjove butikker, hvor du kan købe lækre, lokale produkter, som fx honning, raki, krydderier og vin. Efter en slentretur rundt i de brostensbelagte gader, kan du gå en tur ned til havnen, hvor du kan gå langs havnefronten og besøge det venetianske fort, Koules, som blev opført af venetianerne i det 13. århundrede.
Gå en tur i skønne Agios Nikolaos
Dagens næste stop er den charmerende kystby, Agios Nikolaos, som ligger en lille times kørsel fra Heraklion og nemt nås ved at køre ad VOAK og E75. Byens hjerte er den dybe saltvandssø, som ligger midt i centrum og før i tiden var kendt som den bundløse sø. Rundt om søen finder du en masse hyggelige spisesteder, hvor du kan nyde en god frokost med udsigt til søen. I de nærliggende gader findes der et godt udvalg af butikker, hvor du kan købe alt fra de gængse souvenirs til malerier lavet af lokale kunstnere.
Opdag den uhyggelige historie om Spinalonga
Øen Spinalonga er et populært kulturelt og historisk indslag på manges ferie til Kreta. Fra Agios Nikolaos er det muligt at tage båden til øen Spinalonga, også kendt som De Spedalskes Ø. I 1903 blev Spinalonga officielt set som “behandlingssted” for spedalske på Kreta. Dette var til trods for at sygdommen på det tidspunkt var uhelbredelig. Beboerne blev tvunget til at forblive på øen. De måtte under ingen omstændigheder forlade øen. Besøgende åsom familie og præster kunne komme, men blev omhyggeligt desinficeret, før de forlod øen igen. På Spinalonga skabte beboerne deres eget samfund med butikker, taverner og endda en skole. Øen havde sågar sin egen borgmester. Sådan forløb situationen sig indtil 1957. I dag er øen ubeboet, men resterne af det tidligere hospital, bageriet og nogle taverner står stadig, og er bestemt et besøg værd. Spinalongas fascinerende historie har også dannet baggrund for en bestsellerbog og en tv-serie om de spedalskes liv på øen.
Læs meget mere om Spinalonga i denne blog: Spinalonga, en oplevelse på Kreta.
Nyd eftermiddagen ved strandene i Elounda
Efter en gåtur rundt i byen, kan du slutte dagens roadtrip af med en kort køretur til Elounda og nyde resten af dagen på en af områdets små strande. Vælger du at runde turen af ved stranden, skal du ud til Palea EO Irakliou Agiou Nikolaou/PEO90, hvor du følger skiltningen nord på. I Elounda findes der nemlig flere små, hyggelige badestrande. Med det krystalklare, azurblå vand og gyldne sandstrande er Elounda et paradis for sol- og strandelskere. Du kan slappe af ved vandkanten, dykke ned i det forfriskende vand og nyde den spektakulære udsigt over det ægæiske hav og de omkringliggende bjerge. Med et væld af vandsportsaktiviteter og charmerende strandbarer er Elounda det ideelle sted for en afslappende dag på stranden.
Vil du opdage mere af Kreta, så læs også mine guides til roadtrips på Vestkreta og det centrale Kreta. Kreta er en alsidig ferieø der byder på alt hvad hjertet begærer. Uanset om du skal på familieferie, grupperejse eller en romantisk ferie, så er Kreta et særdeles godt bud på den perfekte feriedestination for dig. Udforsk de smukkeste luksushoteller på Kreta. Eller gå på jagt efter den perfekte getaway for dig og din partner, og udforsk vores romantiske hoteller på Kreta. Skal du derimod rejse med børn? Så anbefaler vi et familiehotel. Udforsk vores udvalg af familievenlige indkvarteringer på Kreta. Vil du gerne opleve endnu mere græsk kultur på din ferie? Så må du ikke snyde dig selv for et autentisk græsk måltid, den kulinariske scene i Grækenland er verdenskendt for deres fantastiske retter. Søger du stadig endnu mere inspiration? Så læs med her: 8 ting du skal opleve på Kreta.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar