Spinalonga, en oplevelse på Kreta, der gemmer på en dyster historie om fortiden. I dag er Spinalonga et populært udflugtsmål for Kretas mange besøgende. Fra havnen i Agios Nikolaos og Elounda afgår dagligt flere turbåde, som sejler turen ud til den lille ø, Spinalonga. Så skal du på ferie til Kreta, så må du bestemt ikke undlade at tilføje denne historiske ø til din must-see liste. En ting er at læse om de forfærdelige hændelser, en anden ting er at opleve at stå samme sted som de skrækkelige hændelser fandt sted. Dette er en oplevelse der skal mærkes på egen krop. Lad os fortælle dig mere og den forfærdelige historie den græske ø gemmer på.
Den barske historie om Spinalonga
Foruden vind i håret og en vidunderlig udsigt over Kretas kystlinje, byder turen også på fortællinger om fortidens barske realiteter. Spinalonga går nemlig også under navnet De Spedalskes Ø. Historien om Spinalonga tager sin begyndelse helt tilbage til den venetianske besættelse hvor det område, der i dag kaldes Spinalonga, stadig var en del af Kreta. Grundet sin strategiske beliggenhed blev området gravet frit med det formål at fungere som forsvarsværk for de vigtige havne ved kysten. Som et led i øens beskyttelsesfunktion blev der opført en fæstning, som stadig kan opleves på øen den dag i dag.
De Spedalskes Ø
I 1903 fik Spinalonga status som De Spedalskes Ø. De spedalske blev fragtet til øen, for at isolere dem fra Kretas øvrige beboere. Med tiden opstod et minisamfund med udvalgte samfundsfunktioner kendt fra de vante rammer på Kreta. Her blev udført dagligdagsarbejde og folk uddannede sig på den måde, det nu lod sig gøre. Dog med bevidstheden om at de aldrig ville forlade øen i live. På daværende tidspunkt kunne sygdommen nemlig ikke kureres. I de første mange år modtog beboerne ikke en egentlig behandling for deres sygdom. Den eneste læge, der var tilknyttet øen, kom kun til øen, hvis der var andre sygdomme, der krævede behandling. De spedalske modtog deres post og dagligvarer via en båd, der udgjorde deres eneste kontakt med omverdenen. Fik de børn som ikke var spedalske, blev disse ført bort fra øen. Helt frem til 1957 fungerede øen som koloni for spedalske, og Spinalongas sidste beboer forlod først øen i 1962. På sit højdepunkt siges det, at kolonien havde omkring 1000 indbyggere. Den sørgelige historie har sidenhen dannet baggrund for bl.a. bestsellerbogen ”Øen” og tv-serien ” To Nisi”.
Hvad skete der hvis du dengang blev ramt af spedalskhed?
Hvis man på den tid blev ramt af spedalskhed, forårsaget af en sjælden bakterieinfektion, var det ensbetydende med en total livsomvæltning. De spedalske oplevede, at deres ejendom og økonomiske midler blev beslaglagt, og deres statsborgerskabsrettigheder blev inddraget. I de indledende år var forholdene på øen yderst barske. Det var et sted uden nogen form for infrastruktur, hvor mennesker blot blev sendt hen for at vente på deres død under umenneskelige vilkår. Rindende vand var ikke engang tilgængeligt. Derudover antages det, at mange blev fejldiagnosticeret på grund af lægernes begrænsede viden på det tidspunkt og blev sendt til Spinalonga med mindre alvorlige sygdomme såsom psoriasis.
Hvad er spedalskhed?
Spedalskhed, også kendt som lepra, er en kronisk infektiøs sygdom forårsaget af bakterien Mycobacterium leprae. Den var på daværende tidspunkt en meget smitsom sygdom. Den påvirker primært huden, nerverne, slimhinderne og i svære tilfælde også knoglerne. Spedalskhed er en gammel sygdom, der har været kendt i tusinder af år og er berømt for sine alvorlige deformiteter og den sociale stigmatisering, der ofte er blevet knyttet til dem, der lider af det. På grund af medicinsk fremskridt er sygdommen nu forholdsvis sjælden og kan behandles med antibiotika.
Tiden efter øens nedlukning
I mange årtier efter lukningen af spedalskhedskolonien på Spinalonga var det næsten som om, at den aldrig havde eksisteret. Regeringen, som ønskede at udviske enhver erindring om koloniens eksistens, havde ødelagt alle dens arkiver. Desuden undlod mange af de overlevende spedalske ofte at tale om deres oplevelser på øen.
Spinalonga den dag i dag
Spinalonga er i dag en turistattraktion og et arkæologisk område. Øen er forladt og ubeboet, men de historiske ruiner, herunder resterne af et tidligere hospital, bageri og andre bygninger, står der stadig. Du kan forvente at kunne udforske disse ruiner og få et indblik i øens historie som et behandlingssted for spedalske. Under besøget kan du vandre rundt på øen. Udforske de gamle bygninger. Lære mere om Spinalongas historie gennem informationstavler og guidede ture. Der er også mulighed for at nyde den fantastiske udsigt over det ægæiske hav og de omkringliggende landskaber fra øen. Spinalonga’s barske historie som et behandlingssted for spedalske og dens rolle som et symbol på isolation og stigmatisering gør det til et fascinerende og tankevækkende sted at besøge. Hvis man går rundt om øen langs kysten, udgør det kun en tur på cirka en kilometer. Der er mulighed for at nyde mad og drikke på øen. Der er også flere små grusstrande, hvor du kan køle af.
Skal du på en badeferie til den græske ø Kreta, så kombiner strand og poolvand med et historisk indslag. Således får du en varieret og spændende ferie. Vi kan særligt anbefale at du lejer en bil for en dag eller to. Så kan du tage på et roadtrip på Østkreta, hvor øen Spinalonga også ligger. Lad mig understrege, det er ikke uden grund at et besøg til Spinalonga er tilføjet til vores liste over de bedste oplevelser på Kreta. Søger du mere inspiration til din kommende ferie på Kreta? Så læs med her: luksushoteller på Kreta, græsk mad, familievenlige indkvarteringer og her voksenhoteller på Kreta.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar