Er du på udkig efter sol, hav og strand? Egypten ligger på afrikansk territorium og derfor, kan du nyde behagelige temperaturer her året rundt. Landet kombinerer ultimativ gæstfrihed med hvide strande, en fantastisk undervandsverden og førsteklasses hoteller. Den perfekte opskrift på en helt fantastisk ferie. Badebyen Hurghada er et oplagt sted at stifte bekendtskab med den egyptiske kultur. Er du nysgerrig efter, hvad du kan opleve i Hurghada? Tag på ferie til Hurghada i Egypten og skab ferieminder for livet. Kan du slet ikke vente med at komme ned til varmere himmelstrøg, så tag på ferie til Hurghada i Egypten. Hos Sunweb finder du også et bredt udvalg af afbudsrejser til Egypten.
1. Udforsk centrum af Hurghada
Uanset om du er til afslapning, action eller kulturoplevelser, behøver du aldrig kede dig i Hurghada. Tag en gåtur gennem byens centrum og opdag butikker, caféer, moskéer og restauranter. Besøg en moské og lær mere om islam og den egyptiske kultur. Tag en velfortjent pause fra alle seværdighederne i Hurghada og slå dig ned på en hyggelig restaurant, bestil en forfriskende drink og nyd udsigten over havnen og byen. Shoppingentusiaster bør helt bestemt besøge souks (traditionelle markeder/basarer). Disse markeder er typisk sammensat af smalle gyder eller gader fyldt med små butikker, boder og stande, der sælger alt fra madvarer, krydderier og håndværk til tøj, smykker og andre varer. Souks er ofte farverige og livlige steder, hvor besøgende kan opleve den lokale kultur og smage på lokale fødevarer. Disse markeder er også et vigtigt socialt centrum, hvor lokalbefolkningen mødes, handler og udveksler nyheder og historier. Husk, det er er på disse markeder meget almindeligt at prutte om prisen. På markederne er der rig mulighed for at finde nogle sjove souvenirs, du kan tage med hjem fra ferien som et minde om Egypten. Med et hotel i Hurghada er det ideelt at besøge de nærliggende byer Aswan, Luxor og Cairo.
2. Tag en dukkert i Det Røde Hav
Undervandsverdenen i Egypten er en af verdens smukkeste dykkeroplevelser. Derfor står Det Røde Hav på mange dykkeres bucketliste. Fra Hurghada sejler der dagligt både til de smukkeste dykkersteder. Under vandet kan du beundre smukke koralrev, eksotiske fisk, skildpadder, hvalhajer og delfiner. Erfarne dykkere bør tage til Marsa Alam. Her glider havbundens sand over i havgræs. Med lidt held kan du spotte en søko: nogle helt specielle dyr! Synes du, at dykning er lidt skræmmende? Så kan du også vælge at snorkle, havet er meget klart, så du kan sagtnes se ned på havbunden. Hvis du vil slappe af, kan du tage en båd til Mahmya Island. Her kan du nyde paradisiske hvide sandstrande og krystalklart vand. Du kan også besøge Turtle Beach ved Mubarak. Navnet afslører det allerede: her kan du se havskildpadder under havets overflade. Vil du gerne vide mere om dykning i Rødehavet, så læs også “Dyk i Det Røde Hav i Egypten“.
3. Opdag den omkringliggende ørken
Leder du efter lidt mere eventyr? Så er en ørkensafari den perfekte udflugt. Vælg en jeep- eller quad-safari og kør gennem sandet. En ørkensafari i Egypten er en uforglemmelig oplevelse, der giver dig mulighed for at udforske den betagende skønhed og mystik i den egyptiske ørken. Med en erfaren guide ved roret kører du gennem det tørre landskab, der strækker sig så langt øjet rækker. I ørkenen opdager du skjulte oaser, gamle ruiner og fascinerende dyreliv. Du vil opleve den rå og uberørte skønhed i ørkenen, mens du krydser sandklitter og skråninger. Ved solnedgang er det tid til at møde de lokale i beduinlejren og stifte bekendtskab med den egyptiske gæstfrihed. Således kan du få et lille indblik i den egyptiske kultur. Nyd egyptisk musik, optrædener og prøv en traditionel vandpibe under middagen. Glem ikke at kigge op på himlen med jævne mellemrum. Ørkenen er nemlig det ideelle sted at kigge på stjerner.
4. Et sandt vandparadis for vandhunde
Trænger du til en dag fuld af vandsjov? Så er Pickalbatros Jungle Aqua Park by Neverland i Hurghada, Egypten det helt perfekte valg. Sus ned ad de spektakulære vandrutsjebaner med høj hastighed, hav det sjovt i de mange swimmingpools og nyd et måltid i en af restauranterne på hotellet. Til de helt små er der en speciel vandlegeplads med børnerutsjebaner. Vil du gerne slappe af? Lad børnene gå amok i dette vandparadis og find selv en skøn liggestol og drøm dig uforstyrret væk. Ud over vandlandet tilbyder feriestedet også en række andre faciliteter og aktiviteter, herunder restauranter, barer, sportsaktiviteter og underholdningsshows. Her kan du give din børn en ferie de aldrig vil glemme. Book jeres ferie allerede nu og glæd jer til at sammen skabe ferieminder der varer for livet.
5. Ultimativ afslapning i El Gouna
Har du besøgt alle de ovennævnte seværdigheder? Så frygt ej, har du stadig mere blod på tanden efter at opleve vidunderlige Egypten. Så tag til El Gouna. En taxatur på en halv time bringer dig herhen. Denne afslappede badeby kaldes også Egyptens Venedig og emmer af ro. Dette skyldes, at byen kun er tilgængelig for beboere, personale og turister. El Gouna er (delvist) kunstigt anlagt og ejes af den egyptiske milliardær Samih Sawiris. Slap af på sandstranden, beundr luksusyachterne i havnen eller tag på shopping i downtown El Gouna. El Gouna byder også på gode golfbaner, shopping, vandsport og gode nattelivsteder. Én ting er sikkert, efter et besøg i El Gouna vender du hjem igen med fornyet energi og opladte batterier.
Nu ved du, hvad du kan lave i Hurghada. Så hvad venter du på? Tjek Sunwebs store udvalg af all inclusive hoteller i Hurghada, Egypten og find din drømmeferie. Slå ventetiden ihjel med lidt research og læse stof om Hurghada og Egypten. Vi kan anbefale dig at læse følgende blogs: “Pyramiderne i Giza, Egypten“, “Min ferie til Hurghada i Egypten” og “De 10 bedste badebyer ved Det Røde Hav, Egypten“.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar