Når du skal på ferie i Egypten, skal du have et visum. Du kan først få dit visum, når du er landet i Egypten. Et egyptisk visum koster 25 dollars eller 25 euro, og skal betales kontant i lufthavnen. Til gengæld udstedes visummet til dig med det samme. Bemærk venligst: Denne guide gælder kun for indehavere af et dansk pas. Har du ikke et dansk pas, skal du kontakte den egyptiske ambassade, da der muligvis er en anden procedure for dig med en anden nationalitet end dansk. Når flyet er landet, og du går mod baggagebådet kommer du igennem transithallen. Her skal du finde en stand med Sunwebs logo. Logoet kan godt stå sammen med andre rejseselskabers logo. Ved standen står der en sød mand eller kvinde, som giver dig en visum-blanket du skal udfylde, og som kan hjælpe dig med eventuelle spørgsmål. Blanketten er på engelsk. Derefter skal du hen til paskontrollen, hvor du også afleverer den udfyldte visum-blanket. Er der mange i kø, anbefaler vi, at du udfylder visum-blanketten, i mens du står i kø. Tip! Medbringe kuglepenne til alle rejsende, så går det meget hurtigere med at udfylde visum-blanketterne. Har du glemt kontanterne til visummet, er der en hæveautomat i transithallen. Det er også muligt at komme på toilettet i transithallen, hvis der er nogen som skulle være tissetrængende efter flyveturen. Når dit pas er tjekket og stemplet, bliver din visum-blanket tjekket en gang til efter lugen, inden du får lov at gå ned og hente din kuffert. Nu er du klar til at nyde en dejlig ferie i Egypten! Bemærk venligst: Sunweb tager forbehold for eventuelle ændringer i visum-processen, slå-fejl, tastefejl m.m. Sunweb tager forbehold for at nævnte faciliteter ikke nødvendigvis er åbne/til stede ved eventuelle ændringer. Denne guide gælder kun indehavere af et dansk pas under gældende regler d. 15.08.2918, hvor blogindlægget er slået op.
Lignende indlæg
Efterlad en kommentar