Serenade of the seas
Serenade of the seas
Hvis der er noget, der vil glæde dig ved et krydstogt på Serenade of the Seas, er det udsigten. Hvad enten du befinder dig i spaen, i en af de mange restauranter eller blot i elevatoren; overalt på dette fantastiske krydstogtskib har du en imponerende udsigt.
Serenade of the Seas er det tredje krydstogtskib i Radiance-klassen fra Royal Caribbean. Det populære skib har plads til godt 2.500 passagerer. Skibets noget mindre størrelse gør, at du nemt kan finde rundt ombord. Der er brugt godt og vel 24.000 kvadratmeter glas under konstruktionen af skibet, som sørger for lys og rummelighed, samt at den pragtfulde omgivende natur bogstaveligt talt bliver bragt indenfor.
Serenade of the Seas tilbyder fuld bekvemmelighed på dit krydstogt. Der er en klatremur og et fitnessrum, en golfbane og hele tre swimmingpools. Den største swimmingpool har et tag, som kan åbnes og lukkes, så du kan flyde rundt og nyde solnedgangen samtidigt. Foodie'erne blandt os kan få alt ombord, hvad hjertet begære. Fantastisk asiatisk mad, autentiske italienske retter, og for dem, der virkelig ønsker at nyde det kulinariske, er der plads ved Chef’s Table. Du behøver heller ikke at bekymre dig om børnene. De kan boltre sig i Adventure Ocean Club, eller på basketboldbanen eller game i arkadehallen. Og måske er dette endelig chancen for at tage et kursus i salsa, lære spansk eller følge et madlavningskursus. Alt dette er muligt ombord på Serenade of the Seas.