Det familievenlige Hotel Cosmopolitan ligger skønt placeret på Kos’ nordøstkyst, lidt uden for centrum af Kos by. Her kan du tilbringe ferien i lyse værelser med egen altan, hvor de lune sommeraftener kan nydes med smuk udsigt. På hotellet findes et stort poolområde med en dejlig swimmingpool, separat børnepool og en poolbar, der serverer snacks og drikkevarer i løbbet af dagen. Hvis du hellere vil slappe af til lyden af bølgeskvulp, findes der blot 200 meter fra hotellet en familievenlig sandstrand, hvor hele familien kan nyde det dejlige klima.
Vil du forkæles på ferien, tilbydes der i hotellets wellnessafdeling både massage, sauna og tyrkisk bad (mod betaling). Skal ferien byde på sightseeing, kan Kos by centrum hurtigt nås med enten bus eller taxa fra hotellet. Her kan du gå på opdagelse i en lang række spændende butikker, gode restauranter og fantastiske ferieoplevelser. Dit ophold på Hotel Cosmopolitan er med halvpension, så både morgen- og aftensmad er inkluderet i prisen og kan nydes i hotellets restaurant. Vi anbefaler Hotel Cosmopolitan til familier og par, der gerne vil nyde en afslappende ferie i flotte omgivelser, nær Kos by.
Det er ikke muligt at vise værelser
Vi flyver direkte til Kos. Flyvningen tager omkring 3 timer. Ved ankomsten til lufthavnen mødes du af guiden eller en lokal repræsentant for Sunweb.
I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.
Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejse.
* Transfertiden til Kardamena er ca. 30 min.
* Transfertiden til Kos by/Lambi/Psalidi er ca. 45-60 min.
* Transfertiden til Mastichari er transfertiden ca. 30 min.
* Transfertiden til Tigaki er ca. 30 min.
* Transfertiden til Marmari er ca. 30 min.
* Transfertiden til Kefalos er ca. 30 min.
Vi bestræber os på at overholde oplyste transfertider, men trafik og mange hotelstop kan forlænge transfertiden.
Det er muligt at tilkøbe privat transfer i bookingtrin 2.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €