Millioner af besøgende rejser til Spanien hvert eneste år– både til fastlandet og til de mange fantastiske ferieøer. Spanien er et fascinerende land at rejse på ferie til med variation i natur, klima og kultur. Her kan du være sikker på at få den rejse du drømmer om, uanset hvilket feriemål du måtte besøge. Landet er farverigt og meget solrigt. Her dyrkes traditioner som flamenco, tyrefægtning, fodbold og gastronomi med lige dele passion og talent. Befolkningen er varmblodig og gæstfri med store armbevægelser. Det er fuldt forståeligt, at Spanien i årtier har været blandt danskernes mest populære rejsemål, når den næste sommer- eller vinterferie skal planlægges. Har du først rejst til Spanien én gang, vil der højst sandsynligvis ikke gå lang tid, før du igen rejser på ferie til Spanien efter flere uforglemmelige oplevelser. Viva España!
Vi tilbyder rejser til et stort antal af de mest populære feriemål, som Spanien har at tilbyde. Hos os kan du blandt andet rejse billigt til de kanariske øer; Gran Canaria og Tenerife, som besøges flittigt af især skandinaviske gæster året rundt. Du kan også nyde en lækker All Inclusive ferie for hele familien på smukke Mallorca eller tilbringe afslappende dage på de brede sandstrande ved dejlige Costa Blanca. Måske er du mere til en voksenferie nær storbyen Barcelona, hvor et ophold i livlige Costa Brava giver den perfekte kombination af både strand- og byferie. Du kan også tage ungerne med sydpå og nyde en dejlig ferie i solen på populære Costa del Sol, der i årtier har været en af danskernes favoritdestinationer.
Uanset, hvilken ferie du drømmer om, så har vi helt sikkert også den rejse til Spanien, der passer til dig. Fælles for alle vores rejsemål i Spanien er, at de alle byder på hver deres unikke kultur, klima og enestående oplevelser for både store og små. En rejse til Spanien er en ferie, du ikke vil glemme, så tøv ikke med at finde kufferten frem og bestil din næste rejse til dette storslåede land – en ferie til Spanien vil du helt sikkert ikke fortryde!
Når du rejser til Spanien, rejser du også til det vidunderlige spanske køkken! Bedst kendt er de mangfoldige små retter, som man deler med alle om bordet – de spanske tapas. Det kan være alt lige fra små, krydrede pølser, brød med tomat, rejer i hvidløg, bagt gedeost eller marineret kylling. Sammensætningen varierer fra region til region, men fælles er, at råvarerne er friske, og udvalget er sæsonbestemt. Det spanske køkken er selvfølgelig meget mere end tapas. I Spanien indeholder menukortene vil ofte kraftige, velkrydrede gryderetter (”estofado”) med svinekød eller lam, og på enhver spansk restaurant med respekt for sig selv vil du også finde ”paella” på menuen. Paella er en smagfuld og rustik risret, oftest baseret på fisk, skaldyr og/eller kylling og chorizo, der steges med ris, hvidvin, safran og grøntsager. Om sommeren kan vi desuden anbefale at prøve den skønne, kolde tomatsuppe, gazpacho til frokost.
Spanien er verdens tredjestørste vinproducent (efter Italien og Frankrig), og du kan glæde dig til udsøgte rødvine fra Rioja, sprøde hvidvine fra Penedès og fyldige rosévine fra Navarra. Berømte, spanske druer er tempranillo og garnacha, der giver varme og fyldige rødvine. Nyd vinen til de dejlige spanske retter eller som den kolde sommerdrik, ”sangria”.
Vi har et spændende og bredt udvalg af billige rejser til Spanien, som bl.a. omfatter lækre rejser til solrige, spanske ferieøer eller hyggelige strandferie på Spaniens fastland. Vi tilbyder alt fra gode og billige hoteller og ferielejligheder til store familieresorts og luksus hoteller med All Inclusive. Uanset, hvordan du gerne vil holde din næste ferie i Spanien, har vi helt sikkert også en rejse, der passer til dig. En ferie til Spanien er en ferie for alle, uanset alder, budget eller rejseønsker.
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.