En ferie i Italien er tanken, når der tænkes sprøde pizzaer, lækre vine, pasta lavet af mor, smalle snoede gader, hvor vasketøjet hænger til tørre på en tynd snor. Og ikke at forglemme; de søde retro scootere, de smukke italienske mænd og kvinder benytter sig af.
Italien er også et land med en rig historie, der kan læses meget om i historiebøgerne. Hvem har ikke hørt om den berømte Julius Cæsar, det magtfulde romerske folk og den berygtede mafia? Alt dette gør netop Italien destinationen for din næste ferie. Vær ligesom Marco Polo og tage på opdagelse under din ferie i Italien!
Rester af italiens imponerende og heroiske historie kan beundres overalt, som for eksempel de små maleriske byer men også i de store fascinerende byer. Fra det imponerende Colosseum og Forum Romanum i Rom til Markuspladsen og Markuskirken i Venedig. Historien er også stadig meget til stede på Sicilien. I byen Noto virker det for eksempel næsten som om, du går gennem et gammelt filmsæt. Besøger du dette sted under din ferie i Italien, så sørge for, at dit kamera er opladet, for med et tomt batteri går du glip af mange skønne minder.
Det italienske køkken er et elsket køkken af mange mennesker. Retterne er ganske enkle, men tilberedt med de lækreste ingredienser. Rene, velsmagende ingredienser, der også er økologiske, hvis det er muligt. Det italienske køkken varierer fra region til region, hvor hver region har sine egne lokale specialiteter. Fra milanesisk risotto til rustikke toskanske fennikel pølser eller grillet sværdfisk fra det solrige syd; køkkenet er lige så varieret som landet selv. Vidste du, at det for eksempel er meget normalt at spise en is-sandwich på Sicilien? En Brioche con gelato, lyder skør, men er åh så lækker!
Ferie i Italien betyder ikke bare at komme væk til solen i et stykke tid. Mens solen skinner og du nyder de vanvittige smukke strande, kan selv en dag på stranden hurtigt få et italiensk twist. Når sulten melder sig på banen kan du bl.a. nyde en pasta med friske ingredienser. Hvis du går ned ad gaden og tror, at du ser landsbyboerne i et ophedet skænderi, er de højstsansynlig bare i gang med at fortælle hinanden om, hvordan ugen er gået. Det italienske temperament vil du se overalt, især gennem alle former for håndbevægelser når der snakkes. Under din ferie i Italien kan du drømme dig langt væk fra dagligdagen i Danmark.
Sicilien er sammen med Sardinien en af de større italienske øer og ligger på den meget sydlige spids af Italiens støvle. Denne italienske ø er præget af fascinerende byer, romerske amfiteatre, forrevne naturområder og naturligvis også den aktive vulkan Etna. Udover et smukt landskab med bakker, olivenlunde, farverige blomster og et idyllisk interiør med maleriske landsbyer, byder øen også på smukke strande. Stranden Isola Bella er en af de berømte strande og kaldes også øens smukkeste strand. Isola Bella-stranden er kendetegnet ved sit krystalklare vand og ligger lige ved kysten af Taormina. For sjov og kultur kan du besøge den traditionelle by Taormina, hvor du finder mange romerske minder. Er du mere til luksuriøse butikker, en dejlig afslappet atmosfære, hyggelige gader og fine barer, anbefales det at besøge de livlige badebyer Giardini Naxos og Cefalu. Når du går gennem de hyggelige gader, støder du på fine Gelato teder, hvor du kan smage den bedste italienske is.
Hovedstad:
Italiens hovedstad er Rom.
Sprog:
Det officielle sprog er italiensk. I nogle dele af Italien taler folk tysk (Sydtyrol) eller fransk (Piemonte). I de større byer og i turist områderne kan du begå dig på engelsk eller tysk.
Tid:
Italien har ingen tidsforskel med Danmark.
Valuta:
Den officielle valuta i Italien er euro.
I Italien finder du mange pengeautomater, hvor du normalt kan hæve 24 timer i døgnet. Det er dog ikke altid muligt at betale med kort i restauranterne eller butikkerne.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontakten kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe en adapter i supermarkedet.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas eller identitetsbevis. Har du ikke dansk statsborgerskab, er det vigtigt at kontrollere, om andre regler er gældende.
At rejse med de korrekte dokumenter er på eget ansvar.
Guideservice:
Sicilien: der er ingen Sunweb-tour guide på Sicilien. Du vil blive mødt af en engelsktalende lokal repræsentant.
Calabrien: der er ingen Sunweb-tour guide i Calabria. Du vil blive mødt af vores lokale engelsktalende repræsentant.
Vaccination:
For aktuel information om vaccinationer og andre data om sundhed og rejser, så kan du besøge hjemmesiden LCR her: https://www.lcr.nl/.
Mobil:
Du kan bruge din mobiltelefon til at foretage opkald i Italien. Vi råder dig til at begrænse dette så meget som muligt på grund af de høje omkostninger, der opkræves. Forhør dette med din udbyder inden ferien. Hvis du vil bruge internettet via din telefon, anbefaler vi, at du gør dette via et trådløst netværk. Sluk altid for dataroaming, når du er i udlandet.
Nødstilfælde
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Mad og drikke:
Italien er kendt for sine pastaer og pizzaer, men også for sine velsmagende vine som Chianti og den meget populære Prosecco. Når du er i Italien, er du sikret god mad og drikke. Kort sagt - nyd det!
Vandet i Italien er ikke, hvad du er vant til i Danmark. Det anbefales ikke at drikke postevand. Det er bedst at købe vand på flaske i supermarkedet eller på dit hotel/lejlighed. Bemærk, at disse flasker ikke er fyldt med postevand.
Drikkepenge:
Det er normalt i Italien at give ca. 10% i drikkepenge på barer, restauranter og hoteller.
Åbningstider:
Mange butikker i Italien holder lukket om mandagen. De andre dage er butikkerne åben til ca. kl. 19.30. Om eftermiddagen fra kl. 12.30 - 15.30 holder butikkerne lukket grundet siesta.
Swimmingpool regler:
Generelt skal du i Italien bære en badehætte i swimmingpools. Mænd skal have stramme badebukser på. Badeshorts er ofte forbudt.