Agia Galini er kendt som en af de smukkeste landsbyer på det sydlige Kreta. Selv om den tidligere mest var kendt som en fiskerlandsby, er Agia Galini nu vokset til en fantastisk feriedestination, men den har bestemt bevaret sin charme fra tidligere. Landsbyen ligger i bjergene, hvorfra man har en flot udsigt over Agia Galinis havn. Denne lille badeby har et kompakt centrum med mange hyggelige terrasser, gode barer og restauranter og er bestemt indrettet til turisme, men har stadig en gammeldags græsk stemning. Stranden er meget velplejet, ideel til børn og ligger et stenkast fra Agia Galinis centrum. Desuden er Agia Galini et perfekt udgangspunkt for smukke dagsture til for eksempel Samaria-kløften og byen Rethymnon. Der afgår dagligt udflugtsbåde fra havnen til de vestlige strande, hvor man kan svømme og snorkle.
Guideservice:
Guiden kan kun kontaktes telefonisk. Guiden vil være dansk- eller engelsktalende.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €