Faliraki ligger ca. 14 km fra Rhodos by på Rhodos' østkyst. Faliraki er den mest populære ferieby på Rhodos, og det er ikke uden grund, at så mange gæster hvert år rejser til Faliraki, når de planlægger deres næste strandferie til Rhodos. Her strækker sig en 4 km lang, bred sandstrand, som udover at være meget børnevenlig, anses for at være en af øens bedste. Stranden er også velegnet til vandsportsentusiaster, hvor her bl.a. er parasailing og vandcykler. Har du legesyge vandhunde i alle størrelser og aldersgrupper med på din ferie til Faliraki, anbefaler vi et besøg i et af Europas største vandlande, Faliraki Water Park. Vandlandet er et populært stop på ferien til Faliraki, og indbyder til en dejlig dag for store og små på rejsen til solskinsøen.
I centrum af Faliraki finder du et stort udvalg af restauranter, taverner og butikker. Når natten falder på, byder Faliraki desuden på et spændende og bredt udvalg af barer og diskoteker. Især i højsæsonen er byen meget populært blandt unge fra hele Europa, der gerne vil nyde en dejlig rejse til Faliraki med både gode strande og livligt natteliv.
Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre hoteller, ferielejligheder og billige rejser til Faliraki med All Inclusive. Du kan vælge mellem flere skønne All Inclusive hoteller med gode faciliteter tæt på stranden samt rummelige lejlighedskomplekser med tekøkken. Så ligegyldigt om du drømmer om en rejse til Faliraki med masser af aktiviteter og underholdning for børnene eller en ferie med ekstra komfort og velvære for de voksne, så har vi den rejse, der passer til dig.
Guideservice:
Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice på Rhodos i hele sæsonen, som vil være tilgængelig på telefon samt besøge udvalgte hoteller på destinationen.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Rhodos. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €