Solrejser
  • Forside
  • Søg & book
Skiferie
  • Forside
  • Søg & book
Krydstogt
Tilbud
  1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Zakynthos
  5. Laganas
Laganas

Rejser til Laganas

Velkommen til Zakynthos’ mest populære ferieby

Laganas er centrum for forlystelseslivet på Zakynthos og øens absolut mest populære ferieby. Laganas ligger på Zakynthos’ sydkyst mellem de to mere fredelige badebyer Kalamaki og Agios Sostis, ca. 9 km fra Zakynthos by. Byen ligger ned til en smuk, gylden sandstrand, som strækker sig 9 km langs sydkystens smukke bugt. Uanset om du dase dagen lang på Zakynthos’ længste sandstrand, danse natten væk til tidens mest populære musik eller blot kaste dig ud i de mange dejlige ferieoplevelser, som byen har at byde på, så er Laganas det helt rigtige sted at tilbringe ferien

På stranden i Laganas

Stranden i Laganas er vidunderlig og meget populær! Den løber hele vejen fra Kalamaki i øst til Agios Sostis i vest. Her kan lejes solsenge og parasoller, og langs stranden findes et godt udvalg af frokostrestauranter, som tilbyder et lækkert måltid og en pause fra den lune middagssol. Visse strækninger af stranden er meget velbesøgte, men som regel skal du ikke gå mere end få minutter i vandkanten, før menneskemængden begynder at tynde lidt ud. Stranden ved Laganas er ideel til børnefamilier, da den lavvandet strand og det fine sand er perfekte ingredienser til en hyggelig dag med familiens mindste. Visse strækninger af stranden er i perioder afspærret, da de berømte Caretta Caretta-havskilpadder kommer for at lægge deres æg i sommermånederne. Dette er også grunden til, at der på hele den østlige del af stranden ikke tilbydes vandsportsaktiviteter. Vil du opleve havskildpadderne i deres naturlige omgivelser, kan du med fordel tage en af de mange glasbundsbåde, som flere gange dagligt sejler op langs kysten.

Festligt natteliv og hyggelig shopping

Laganas livlige hovedgade løber fra stranden og op gennem byen. Om dagen indbyder gaden til hyggelige slentreture langs de mange forretninger, som findes i gaden. Her kan du købe tøj, tasker og naturligvis en masse sjove souvenirs. Når aftenen falder på, tændes gadens mange farverige skilte og indikerer at en festlig aften er under opsejling.  Hyggelige græske taverner og internationale restauranter af en hver art viser stolt deres menukort frem til de forbipasserende, og efter et godt måltid mad er det på tide at nyde en drink eller en øl i en af gadens mange barer, inden turen går videre til de svagt oplyste natklubber, hvor musikken spiller til den lyse morgen. Heldigvis kan du også trække dig tilbage og nyde en god nats søvn på hotellerne, der som oftest ligger tilbagetrukket fra hovedgaden.

Rejs med Sunweb til Laganas

Sunweb anbefaler Laganas til både unge, voksne og børnefamilier, som sætter pris på et højt aktivitetsniveau, masser af oplevelser og en fantastisk strand. Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice i Laganas, og vores guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du er også altid velkommen til at kontakte guiden telefonisk.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
12ºC
16ºC
18ºC
20ºC
24ºC
30ºC
33ºC
33ºC
28ºC
23ºC
19ºC
14ºC
Min. temp.
4ºC
7ºC
8ºC
10ºC
14ºC
18ºC
21ºC
21ºC
18ºC
14ºC
10ºC
4ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €