1. Hjem
  2. Rejser
  3. Portugal
  4. Algarvekysten
  5. Carvoeiro
Carvoeiro

Rejser til Carvoeiro

Carvoeiro ligger på den vestlige del af Algarvekysten og har i årenes løb forvandlet sig fra et lille fiskerleje, hvor lokalbefolkningen overvejende levede af at fange tun i Atlanterhavet, til i dag at være et populært rejsemål for især børnefamilier. Carvoeiro består hovedsageligt af hvidkalkede huse, som ligger spredt på bjergsiderne omkring byens centrum. Selve Carvoeiros centrum er ganske lille og består af to gader, som mødes ved en lille plads bag stranden. I byen findes et mindre udvalg af forretninger samt masser af gode restauranter og hyggelige caféer. Vil du have et hurtigt overblik over byen, kører det lille turisttog en rundtur i byen og området flere gange i løbet af dagen, og en tur med toget vil uden tvivl være et hit hos familiens yngste.

Strandene i Carvoeiro

Kystlinjen ved Carvoeiro har flere dejlige strande, hvilket gør byen perfekt til en badeferie. Stranden i centrum kaldes Praia de Carvoeiro og er et dejligt sted at bade og slappe af i solen. Stranden ligger i læ af stejle klippevægge på begge sider, som danner en skøn lille bugt. Her kan lejes pedalbåde, hvis du har lyst til at sejle ud til en af de andre små bugter, og byens dykkerskoler tilbyder dykkerundervisning på forskellige niveauer. Tæt ved stranden ligger flere caféer og restauranter, hvor du kan få stillet sulten og tørsten i løbet af dagen. Praia de Carvoeiro er meget populær i sommermånederne, og ønsker du at tilbringe dagen på stranden med lidt mere plads omkring dig, kan det anbefales at besøge nogle af områdets andre stande, fx Praia da Marinha og Praia de Vale de Centianes, som begge ligger en kort gåtur fra centrum.

Naturoplevelser og sjove forlystelser

Uanset om du vil bruge ferien på storslået naturoplevelser eller du vil tilbringe dagene i sjove forlystelsesparker, så går du ikke forgæves i Carvoeiro. Det klipperige landskab omkring byen byder på flere smukke vandreruter med betagende udsigtspunkter. I området omkring Carvoeiro kan du også opleve de såkaldte ”Algares”, som er huller i klipperne, skabt af års slid fra vandet og vinden. Omtrent 10 minutters kørsel fra Carvoeiro finder du vandlandet Slide & Splash, hvor et hav af sjove, farvestrålende vandrutsjebaner og store poolområder sikrer masser af underholdende timer for både børn og voksne.

Rejs til Carvoeiro med Sunweb

Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice i Cervoeiro, og vores guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du er også altid velkommen til at kontakte guiden telefonisk.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
16ºC
18ºC
22ºC
24ºC
27ºC
27ºC
28ºC
26ºC
25ºC
18ºC
16ºC
Min. temp.
7ºC
10ºC
11ºC
13ºC
16ºC
19ºC
18ºC
19ºC
16ºC
17ºC
11ºC
10ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad: 
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.

Sprog: 
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid: 
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge: 
Den officielle valuta i Portugal er euro.
Drikkepenge: 
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm: 
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas: 
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde: 
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider: 
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.

Offentlige helligdage:

I Portugal fejrer man følgende helligdage:

- 1. maj Arbejdets dag

- 10. juni Digteren Camoes' dag

- 15. august Kristi himmelfartsdag

- 5. oktober Republikkens dagAndet: 
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.

For børn under 18 år, der rejser uden en voksen, kræves en underskrevet erklæring fra forælder(e) og/eller omsorgsperson(er).