Solrejser
  • Forside
  • Søg & book
Skiferie
  • Forside
  • Søg & book
Krydstogt
Tilbud
  1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tyrkiet
  4. Bodrum-halvøen
  5. Bitez
Bitez

Rejser til Bitez

Bitez på Bodrum-halvøen i Tyrkiet ligger smukt med frodige citrusplantager på den ene side og Middelhavet på den anden. Her er grønt og frodigt selv i de varmeste måneder. Mellem alt det grønne ligger lave, hvidkalkede huse og hoteller, en moské og et lille indkøbscenter.

Rejs til børnevenlige strande og hyggelige strandpromenader i Bitez

Hjertet i Bitez er den hyggelige strandpromenade, der strækker sig et par kilometer gennem bugten. Stranden er børnevenlig, og her bliver kun langsomt dybt, hvilket gør Bitez ideelt til en rejse for hele familien. Stemningen ved stranden og på promenaden er afslappet og indbydende. Her er liggestole, hængekøjer og store puder, hvor man kan slikke sol, læse i skyggen, spille backgammon, nyde sin frokost, en drink eller en vandpibe. Her ligger flere gode restauranter, så mange nyder også at komme tilbage efter stranden for at nyde et godt aftensmåltid med den betagende udsigt over Middelhavet. Bitez indbyder til en mindeværdig ferie for alle aldre og størrelser og med garanti for hyggelige feriestemning og masser af solskinstimer.

Ferie til Bitez: Tag den lokale dolmus til Bodrum

Fra Bitez kan du tage dolmus-bussen ind til Bodrum, hvis du gerne vil opleve en større by og evt. besøge det ugentlige marked. Du kan også tage til Gümbet, hvis du vil opleve Bodrum-halvøens mest livlige natteliv.

Rejs billigt til solen i dejlige Bitez

Vi tilbyder et stort udvalg af gode og billige All Inclusive hoteller samt små hyggelige lejlighedskomplekser og hoteller i Bitez, som især anbefales til børnefamilier, voksne og par. Vi tilbyder billige rejser til Bitez året rundt, hvor du har mulighed for at nyde en dejlig og afslappende ferie ved stranden eller poolen uden, at du behøver skulle betale for meget for din rejse sydpå.

Guideservice

Du vil have en engelsktalende guide til rådighed på din ferie til Bitez.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
16ºC
18ºC
22ºC
26ºC
32ºC
35ºC
34ºC
31ºC
25ºC
20ºC
13ºC
Min. temp.
5ºC
7ºC
9ºC
11ºC
16ºC
20ºC
23ºC
23ºC
19ºC
15ºC
11ºC
5ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden hedder Ankara.

Tidsforskel:
Tyrkiet er én time foran Danmark, når det er sommertid i Danmark. Når vi har vintertid i Danmark er Tyrkiet 2 timer foran.

Sprog:
Det officielle sprog er tyrkisk. I turistbranchen og storbyerne taler de fleste engelsk eller tysk.

Valuta:
Den lokale valuta er Tyrkiske Lira (TL). De fleste steder kan du også betale med Euro, dog ikke altid til den mest fordelagtige kurs. Bemærk at foruden det hævegebyr, som betales til din danske bank, betales også et hævegebyr på ca. 5% til den tyrkiske bank.

Ramadan:
Ramadanen er en vigtig højtid i Tyrkiet, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. Dette gælder dog ikke altid i de turistede områder.

Drikkepenge:
I Tyrkiet er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider osv. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge. Bemærk, at der enkelte steder er lagt en ”service charge” på regningen, i så tilfælde forventes du ikke at give yderligere drikkepenge.

Elektricitet:
I Tyrkiet benyttes 220 Volt som i Danmark. Det kan anbefales at medbringe adapter til elektriske apparater med trebenet stik, da stikdåserne i Tyrkiet kun er til to ben.

Mad og drikke:
Det tyrkiske køkken er alsidigt og internationalt. Hotellerne tilbyder ofte retter i buffetform med et internationalt præg. Tyrkiet er bedst kendt for sine kebab-sandwiches. Hvis du kan lide søde sager, kan nu nyde en kop tyrkisk te eventuelt med et lækkert stykke baklava til.

Vi anbefaler, at du kun drikker vand fra flaske og aldrig fra hanen, og at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.

Mobiltelefon:
En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Tyrkiet. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abbonement i Tyrkiet. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Tyrkiet, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.

Transport:
Det er nemt og billigt at komme rundt med de lokale minibusser, ”dolmus”. Der står i forruden, hvor bussen kører til, og når du rækker hånden ud, stopper bussen. Du betaler blot, inden du stiger af. Bussen stopper hvor som helst på ruten. De offentlige busser, der kører mellem byerne, er af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Desuden er det stadig billigere at køre i taxa i Tyrkiet end i Danmark, men det anbefales at aftale en fast pris inden turens start.

Helligdage:

* Børnenes dag den 23/4

* Atatürk mindedag, ungdoms- og sportsdag den 19/5

* Sejrsdag den 30/8

* Republikkens dag den 29/10

* Fejring efter Ramadanen

Pas & visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Tyrkiet. Dit pas skal være gyldigt mindst 150 dage (ca. fem måneder) ved indrejse. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den tyrkiske ambassade vedrørende eventuelle visumregler.

Rejseforsikring:
Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet. Det er derfor yderst vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, når du rejser på ferie til Tyrkiet. Med en rejseforsikring vil du få aktiv og professionel hjælp på stedet, hvis uheldet er ude. Du kan tegne rejseforsikring gennem Sunweb hos AXA forsikring.

Rejsevejledning:
Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Tyrkiet på
https://um.dk/ 

Vaccination:
Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Tyrkiet. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på
https://www.vaccination.dk/. 

Nødstilfælde:

Politiets alarmnummer i Tyrkiet er 155. For ambulancen skal du ringe 112, og nødnummeret til brandvæsenet er 110.

Betaling af udflugter mm.:
Betaling af udflugter og anden betaling til guiden foretages i euro eller med betalingskort.