Solrejser
  • Forside
  • Søg & book
Skiferie
  • Forside
  • Søg & book
Krydstogt
Tilbud
  1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tyrkiet
  4. Bodrum-halvøen
  5. Turgutreis
Turgutreis

Rejser til Turgutreis

Turgutreis er en moderne ferieby, som ligger på den vestlige del af Bodrum-halvøen, ca. 20 km fra Bodrum. Turgutreis er den andenstørste by på Bodrum-halvøen og har været besøgt af udenlandske feriegæster siden begyndelsen af 1970’erne. Byens oprindelige navn var Karatoprak, men skiftede i 1972 navn til Turgutreis, opkaldt til ære for den osmanniske admiral og sømand Turgut Reis, som blev født her i 1485.

Ferie i Turgutreis: hyggelige bugter og udsigt til skærgården

Kysten består af flere små bugter, og langs kystlinien har man udsigt til 14 små, tyrkiske øer samt de græske øer, Kos og Kalymnos. Den vestvendte kyst gør, at man fra Turgutreis kan opleve den smukkeste solnedgang på hele halvøen.

I dag er byen kendt for sine langstrakte sandstrande med en konstant brise fra det Ægæiske Hav, hvilket også gør byen til et ideelt sted for windsurfing. I byen findes et godt udvalg af hyggelige barer, fiskerestauranter, cafeer, forretninger og et par diskoteker, og hver lørdag tiltrækker byens store marked både lokale og turister fra de omkringliggende byer. Her kan du købe lokalt kunsthåndværk, frisk frugt og grønt, velduftende krydderier, tyrkisk te og honning og meget andet - til virkeligt gode priser.

Besøg den nye lystbådehavn i Turgutreis

For et par år siden blev der bygget en ny, flot lystbådehavn i Turgutreis. Det er særligt hyggeligt at slentre en tur forbi om aftenen. Udover at beundre de flotte både, er her også et godt udvalg af butikker og moderne cafeer og restauranter. Herfra kan du også nyde den berømte solnedgang på rejsen til Bodrum-halvøen.

Billig ferie: Rejs med os til Turgutreis

Vi tilbyder et bredt udvalg af gode hoteller i Turgutreis, hvor du har mulighed for at finde billige rejser året rundt. Vi har både gode og billige All Inclusive hoteller for hele familien samt mere eksklusive hoteller til ferier, hvor du skal fejre noget særligt.

Guideservice

Du vil have en engelsktalende guide til rådighed på din ferie til Turgutreis.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
12ºC
15ºC
18ºC
21ºC
25ºC
31ºC
34ºC
33ºC
30ºC
24ºC
20ºC
13ºC
Min. temp.
5ºC
8ºC
10ºC
11ºC
16ºC
20ºC
23ºC
24ºC
19ºC
15ºC
11ºC
6ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden hedder Ankara.

Tidsforskel:
Tyrkiet er én time foran Danmark, når det er sommertid i Danmark. Når vi har vintertid i Danmark er Tyrkiet 2 timer foran.

Sprog:
Det officielle sprog er tyrkisk. I turistbranchen og storbyerne taler de fleste engelsk eller tysk.

Valuta:
Den lokale valuta er Tyrkiske Lira (TL). De fleste steder kan du også betale med Euro, dog ikke altid til den mest fordelagtige kurs. Bemærk at foruden det hævegebyr, som betales til din danske bank, betales også et hævegebyr på ca. 5% til den tyrkiske bank.

Ramadan:
Ramadanen er en vigtig højtid i Tyrkiet, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. Dette gælder dog ikke altid i de turistede områder.

Drikkepenge:
I Tyrkiet er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider osv. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge. Bemærk, at der enkelte steder er lagt en ”service charge” på regningen, i så tilfælde forventes du ikke at give yderligere drikkepenge.

Elektricitet:
I Tyrkiet benyttes 220 Volt som i Danmark. Det kan anbefales at medbringe adapter til elektriske apparater med trebenet stik, da stikdåserne i Tyrkiet kun er til to ben.

Mad og drikke:
Det tyrkiske køkken er alsidigt og internationalt. Hotellerne tilbyder ofte retter i buffetform med et internationalt præg. Tyrkiet er bedst kendt for sine kebab-sandwiches. Hvis du kan lide søde sager, kan nu nyde en kop tyrkisk te eventuelt med et lækkert stykke baklava til.

Vi anbefaler, at du kun drikker vand fra flaske og aldrig fra hanen, og at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.

Mobiltelefon:
En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Tyrkiet. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abbonement i Tyrkiet. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Tyrkiet, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.

Transport:
Det er nemt og billigt at komme rundt med de lokale minibusser, ”dolmus”. Der står i forruden, hvor bussen kører til, og når du rækker hånden ud, stopper bussen. Du betaler blot, inden du stiger af. Bussen stopper hvor som helst på ruten. De offentlige busser, der kører mellem byerne, er af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Desuden er det stadig billigere at køre i taxa i Tyrkiet end i Danmark, men det anbefales at aftale en fast pris inden turens start.

Helligdage:

* Børnenes dag den 23/4

* Atatürk mindedag, ungdoms- og sportsdag den 19/5

* Sejrsdag den 30/8

* Republikkens dag den 29/10

* Fejring efter Ramadanen

Pas & visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Tyrkiet. Dit pas skal være gyldigt mindst 150 dage (ca. fem måneder) ved indrejse. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den tyrkiske ambassade vedrørende eventuelle visumregler.

Rejseforsikring:
Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet. Det er derfor yderst vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, når du rejser på ferie til Tyrkiet. Med en rejseforsikring vil du få aktiv og professionel hjælp på stedet, hvis uheldet er ude. Du kan tegne rejseforsikring gennem Sunweb hos AXA forsikring.

Rejsevejledning:
Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Tyrkiet på
https://um.dk/ 

Vaccination:
Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Tyrkiet. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på
https://www.vaccination.dk/. 

Nødstilfælde:

Politiets alarmnummer i Tyrkiet er 155. For ambulancen skal du ringe 112, og nødnummeret til brandvæsenet er 110.

Betaling af udflugter mm.:
Betaling af udflugter og anden betaling til guiden foretages i euro eller med betalingskort.