Sunrise Remal Beach ligger i Ras Nasrani-bugten, som er kendt for sin smukke undervandsverden. Dykkere og snorklere elsker derfor at besøge dette hotel. Fra resortet har du også en fantastisk udsigt over øen Tiran.
Listen med sportsaktiviteter, som du kan lave på dette luksusresort, er lang; Fra tennis på land til windsurfing og havkajaksejlads. Der er en skøn, privat strand lige uden for døren, så du kan nemt få prøvet forskellige vandsportsaktiviteter. Vil du hellere tage en dukkert i poolen? Med resortets fem swimmingpools, er der masser af valgmuligheder. Kun 3 kilometer fra resortet finder du Soho square, hvor der er massevis af restauranter, shoppingmuligheder og underholdning.
Kulinariske muligheder er der også rigeligt af. Der er masser af restauranter og flere forskellige barer, så I kan næsten ikke nå at smage på det hele. Bare tag det helt roligt, for afslapning er i fokus på Sunrise Remal Beach Resort. Uanset om du slapper bedst af, med et spil beachvolleyball eller et besøg i spaen; Det er helt er op til dig!
Dette resort har allerede modtaget flere priser. Personalet gør alt de kan, for at sikre høj kvalitet, komfort og tilfredshed for alle sine gæster. Det starter med den lækre morgenmadsbuffet og fortsætter under hele dit ophold. Dette er et feriested, som du vil have lyst til at besøge igen og igen.
Det er ikke muligt at vise værelser
Alle måltider serveres som buffet
* Morgenmad kl. 7.00 - 10.30
* Frokost kl. 13.00 - 15.00
* Aftensmad kl. 18.30 - 22.00
* Snacks kl. 12.00 - 17.00
* Midnats snacks kl. 22.30 - 00.00
* En a la carte middag pr. ophold på syv dage.
* Alle lokale alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer døgnet rundt. Alkoholiske drikkevarer i tidsrummet 24:00-10:00 er mod betaling.
* Middag på Felucca Seafood restaurant er mod et ekstra gebyr
* Fra d. 15/11-2023 til d. 15/2-2024 vil hovedpoolen og værelserne med udsigt over poolen blive renoveret. Man vil som gæst bemærke intet eller lidt til dette arbejde. De øvrige pools vil være åbne som normalt.
* Følgende områder på hotellet er kun for voksne:
- Oasis Pool Bar, Oriana Beach Bar og Oasis Pool
Som gæst på Sunrise Remal Beach, kan du benytte poolen og tre vandrutsjebaner på Sunrise Remal Resort, som ligger bagved.
Du vil flyve fra Danmark til Sharm el Sheikh. Flyvning tager ca. 5 timer og ved ankomsten til lufthavnen vil du blive mødt af Sunwebs lokale repræsentant.
I de fleste tilfælde vil du kunne se flytiderne, når du bestiller online. Hvis afgangstiderne ikke bliver vist, er de endnu ikke kendt af os. Alle offentliggjorte flytider kan ændres uden forbehold.
Sunweb sender billetterne senest en uge før afgang. Bemærk venligst: På billetterne skal for- og efternavn staves som i pas eller id-kort. Hvis navnene er skrevet forkert, kan du blive afvist til en flyrejse.
For yderligere oplysninger om flyrejser, f.eks. om bagage og online check-in hos flyselskaberne, henvises til rejseinformationerne..
Transfer er ikke inkluderet i rejsens pris. Det er muligt at tilkøbe transfer ved bestilling af rejsen.
Hovedstad:
Hovedstaden i Egypten er Cairo.
Sprog:
Egyptens officielle sprog er arabisk. I turistområderne tales ofte engelsk, tysk og/eller fransk.
Tidsforskel:
Egypten skifter til sommer- og vintertid. I slutningen af april skifter Egypten til sommertid. I slutningen af oktober skiftes der til vintertid.
Valuta:
Den egyptiske valuta kaldes pund. Mange steder kan du også benytte euro eller amerikanske dollars. I de fleste turistområder accepteres de mest almindelige kreditkort, og der findes også hæveautomater, disse er dog jævnligt ude af drift.
BEMÆRK: De egyptiske banker accepterer ikke danske kroner mere, så du kan ikke bruge danske penge som betalingsmiddel nogen steder i Egypten. Medbring euro eller dollars hvis du ønsker at veksle lokalt.
Mange forretninger i udlandet tilbyder at tage imod betaling i danske kroner. Det betyder, at du nogle steder kan betale i danske kroner, når du betaler med dit Visa/Dankort, MasterCard eller Maestro i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at vekselkursen meget sjældent er i din fordel.
Religion:
I Egypten er ca. 95% af befolkningen muslimer, og religion spiller en stor rolle i de lokale egypters daglige liv. På feriedestinationerne ved Rødehavet vil du ikke mærke meget til dette, men tager du på udflugt til Luxor eller Cairo, anbefaler vi, at du tager højde for at bære passende beklædning. Sørg for at skuldre og knæ er tildækket.
Ramadan:
Ramadanen spiller en vigtig rolle i Egypten. Selv om det ikke er alt, der holder lukket i turistområderne, er det noget, man skal tage højde for. Datoerne for afholdelse af Ramadan afhænger af månekalenderen.
Specialbagage:
Hvis du ønsker at medbringe specielbagage, kan du angive dette i 'Trin 1' din online booking. Har du angivet dette, kontakter vi dig efter din bestilling, for at arrangere nærmere. Eksempler på specielbagage kan være: kitesurfing udstyr, dykkerudstyr, golfudstyr, cykel, surfbræt, musikinstrumenter og fiskeriudstyr.
Bemærk, at din specielbagage ikke altid kan medtages i den normale transfer. I nogle tilfælde opkræves et ekstra gebyr for at medtage specialbagage i normal transfer. Dykkerudstyr kan medbringes i normal transfer, uden ekstra omkostninger. I visse tilfælde kan en specialtransfer være nødvendigt. Omkostninger forbundet ved dette, er for egen regning. Når du har angivet specielbagage i din online booking, vil vi efterfølgende gennemgå mulighederne for transfer.
Bemærk venligst, at en drone er strengt forbudt at medbringe i Egypten. Hvis du gør det, skal dronen efterlades i lufthavnen.
Strøm:
I Egypten bruger man 220 volt som i Danmark, stikhullerne er dog ofte smallere end i Danmark, og det kan derfor være nødvenligt med en adapter.
Pas og visum:
Du skal have visum, når du tager på ferie til Hurghada og Marsa Alam.
Du kan købe et visum på flere måder:
1.Direkte når du foretager reservationen eller gennem Sunwebs kontaktcenter. Du vil modtage en voucher sammen med dine rejsedokumenter, som du skal aflevere til den lokale Sunweb-repræsentant ved ankomsten til lufthavnen i Egypten. Det koster 230 DKK.
2.Via bankskranken i lufthavnen (koster ca. 27 USD + skat. Denne pris kan ændres af myndighederne). Ventetiden kan være lang her. Det anbefales at have kontanter med sig.
Du kommer ofte hurtigere igennem, hvis visummet allerede er købt på forhånd. Du slipper også for at skulle håndtere svingende valutakurser og behøver ikke længere at have kontanter i lommen, når du rejser. Prisen inkluderer den service, der leveres, så alt er ordnet for dig både online og i lufthavnen. Priserne hos lokale visumudbydere kan variere i forhold til vores pris. Vi har ingen kontrol over dette, da valutakurserne kan svinge.
Der udleveres et "indrejsekort" på flyet, som skal udfyldes, inden man passerer gennem tolden. Dette er uafhængigt af visummet.
* Denne type visum er gyldigt i 30 dage fra ankomstdagen. Så snart man forlader landet igen, er visummet ugyldigt.
* Hvis du ønsker at opholde dig i Egypten i 30 dage eller mere, skal du ansøge om visum på den egyptiske ambassade.
* Er du ikke dansk statsborger? Så kan du henvende dig til din ambassade eller dit konsulat for at få flere oplysninger.
Bemærk venligst, at rejsende til Sharm el Sheikh kan ofte nøjes med et Sinai Only-visum, der fås gratis i lufthavnen ved ankomst og blot er et indrejsestempel. Med et Sinai Only-visum har du kun tilladelse til at opholde dig i og omkring Sharm el Sheikh by og Dahab samt den omkringliggende ørken (udflugter som alm. Dykning, snorkling, quad bikes og beduinaftener kan godt gennemføres). Visummet gælder i 15 dage. Hvis du ønsker at tage på udflugt til Cairo eller Luxor, skal du dog købe et visum til Egypten til ca. 230 DKK pr. person.
Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter din hjemrejsedato. Alle uanset nationalitet og alder skal have eget pas ved indrejse i Egypten inkl. babyer.
Mad og drikke:
Det egyptiske køkken kombinerer flere forskellige køkkener. Både persiske, græske, franske, tyrkiske og italienske påvirkninger kan findes i de egyptiske retter. I Egypten finder du en masse falafel, en ret lavet af kikærter, der serveres i pitabrød. Det er lækkert med en yoghurt/ hvidløgssauce til! Linsesuppe er også regelmæssigt på menuen.
Egypterne har også en sød tand. De drikker sød te og kaffe. Efter måltidet eller i løbet af en rolig aften ryges ofte en sisha (vandpibe).
Hotellets/lejlighedens restauranter serverer ofte primært buffetretter af international karakter.
Vandet i Egypten er ikke som det, du er vant til i Danmark. Det anbefales ikke at drikke vand fra hanen. Det er bedst at købe vand på flaske i supermarkedet eller på indkvarteringen.
Kød i Egypten er halal.
Drikkepenge:
Bakshish er det egyptiske ord for drikkepenge, og det er normalt at lægge ca. 10% i drikkepenge. Det er meget normalt at give drikkepenge til både tjeneren, receptionisten, rengøringspersonalet, barmanden, piccolo, buschaufføren og mange andre.
Bemærk at service tax ikke er drikkepenge, men en påkrævet skat.
Åbningstider:
Forretningerne er almindeligvis åbne fra kl. 9 – 13 og fra 17-22, og i turistområderne holdes der sjældent lukket midt på dagen. Det er ikke ualmindeligt at visse forretninger holder lukket fredag og lørdag. Under Ramadan kan butikker og banker have andre åbningstider.
Helligdage:
* Kroptisk jul (fejres kun af det koptiske folk): 7. januar
* Sinai befrielsesdag: 25. april
* Arbejdernes dag: 1. maj
* Ramadan: Datoer varierer fra år til år
* Dag for evakuering af Suez-kanalen: 18. juni
* Revolutionsdag: 23. juli
* Offerfest: 30. juli - 3. august
* Forsvarets dag: 6. oktober
* Suez-dagen: 24. oktober
* Sejrsdag: 23. december
Mobiltelefoni:
Hvis du har udenlandstelefoni i dit abonnement, kan du bruge din telefon i Egypten. Da telefontaksterne er høje, kan det dog anbefales at begrænse brug af mobiltelefonen.
Wifi:
En del af vores hoteller tilbyder wi-fi på hele eller i dele af hotellets område. Du skal dog være opmærksom på, at kvaliteten svinger meget. Forbindelserne kan specielt være besværlige i perioder, hvor der er mange gæster på de enkelte hoteller og resorts.
Er du afhængig af en internetforbindelse fx i forbindelse med arbejde, anbefaler vi, at du på hotellet tilkøber efter en fast forbindelse, hvis dette er muligt. Alternativt kan du et lokalt datakort for et mindre beløb.
Vaccination:
Du kan finde ajourførte oplysninger om vaccinationer på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationer/egypten/
Sundhed:
De fleste hoteller har en læge tilknyttet, som ofte har en tilkaldevagt 24 timer i døgnet. Enkelte læger holder ofte også rådgivningstimer på hotellet. Apoteker kan genkendes ved ordet "pharmacy".
Nødstilfælde:
Hvis du får brug for politiet under din ferie, skal du ringe 122 og ved brand ringes 180. Får du brug for en ambulance, skal du ringe 123.
Guideservice:
Et internationalt guideteam er til stede i Egypten. Der vil være en engelsk- eller dansktalende guide som byder dig velkommen i lufthavnen.