Hvordan er vejret i Spanien? Vejret i Spanien byder på behagelige temperaturer året rundt, hvilket gør landet til en perfekt destination for en ferie uanset årstid. De Kanariske Øer danner rammen for en ideel vinterferie, da de stadig har lune temperaturer i vintermånederne. Derudover byder solrige kyster som Costa del Sol og Costa Brava på masser af varme i sommermånederne – ideelt til din sommerferie! Gå på opdagelse her, og få et overblik over vejret i Spanien året rundt. På den måde kan du nemt lanlægge din ideelle charterrejse til Spaniens varme øer og solrige kyster!
Måned | Maks. temperatur | Min. temperatur | Vandtemperatur | Regnfrie dage |
---|---|---|---|---|
Januar | 16°C | 8°C | 15°C | 23 |
Februar | 16°C | 9°C | 15°C | 22 |
Marts | 19°C | 11°C | 16°C | 23 |
April | 21°C | 12°C | 18°C | 24 |
Maj | 24°C | 15°C | 19°C | 26 |
Juni | 28°C | 19°C | 23°C | 27 |
Juli | 29°C | 21°C | 25°C | 30 |
August | 30°C | 22°C | 25°C | 28 |
September | 26°C | 19°C | 24°C | 25 |
Oktober | 25°C | 17°C | 21°C | 22 |
November | 20°C | 12°C | 18°C | 22 |
December | 17°C | 10°C | 15°C | 22 |
Hvor varmt er det i Spanien? De varmeste måneder i Spanien er selvsagt juni, juli og august, hvor temperaturen kan snige sig helt op på over 30 grader med stort set ingen regndage. Dog kan du stadig nyde varme temperaturer i både efterårs- og vintermånederne. Hvor varmt det er i Spanien, afhænger af både tidspunktet på året og din destination. Spanien er et stort land med mange skønne kyststrækninger og en række fantastiske øer, der hver især byder på noget helt særligt. Derfor kan du med garanti altid finde solens stråler og en skøn temperatur året rundt i Spanien.
Er du på udkig efter solens varme stråler, når efteråret og vinteren gør sit indtog i Danmark? Så er De Kanariske Øer et helt optimalt valg. Vejret i Spanien i oktober kan variere afhængigt af, hvor du vælger at rejse hen, men i efterårs- og vintermånederne er De Kanariske Øer et ideelt sted at nyde en solrig ferie. Hen over efteråret kan du opleve temperaturer op mod 26 grader, mens vejret i Spanien i februar stadig kan byde på behagelige omkring 20 grader. Det gør De Kanariske Øer perfekte til at undslippe den danske kulde.
Vejret i Spanien i marts og april byder på solrige dage og milde temperaturer, der gør det muligt at nyde en afslappende forårsferie under sydens sol. Allerede fra marts kan du forvente omkring 20 grader, hvis du eksempelvis rejser til Gran Canaria eller Tenerife. Temperaturen stiger for alvor i maj måned, hvor gennemsnitstemperaturerne når op på 24-25 grader i Spanien. Så hvis du gerne vil tage forskud på sommeren, er en rejse til Spanien i maj klart at anbefale!