Solrejser
  • Forside
  • Søg & book
Skiferie
  • Forside
  • Søg & book
Krydstogt
Tilbud
Grækenland vejr

Vejret i Grækenland

  1. Hjem
  2. Rejser
  3. Vejr
  4. Graekenland

Grækenlands vejr og temperatur året rundt

Hvordan er vejret i Grækenland året rundt? Grækenlands vejr byder på varierende, men behagelige temperaturer året rundt. Du finder de højeste temperaturer i Grækenland, når du rejser i juli og august, hvor de indimellem kan komme helt op på 31 grader. Dog kan du allerede mærke varmen komme snigende i april, hvor temperaturen støt begynder at stige og først rigtigt falder igen omkring november. Du kan her danne dig et overblik over temperaturerne, og starte planlægningen af din næste drømmeferie til det skønne vejr i Grækenland. Hvornår skal du afsted?

Måned Maks. temperatur Min. temperatur Vandtemperatur Regnfrie dage
Januar 13°C 6°C 15°C 18
Februar 15°C 8°C 15°C 16
Marts 18°C 10°C 15°C 20
April 20°C 11°C 16°C 22
Maj 24°C 15°C 19°C 26
Juni 29°C 19°C 23°C 27
Juli 31°C 22°C 25°C 29
August 31°C 22°C 26°C 29
September 28°C 19°C 25°C 26
Oktober 24°C 15°C 21°C 22
November 19°C 12°C 18°C 21
December 15°C 8°C 17°C 18

Hvordan er vejret i Grækenland året rundt?

Der er ingen tvivl om, at du finder de højeste temperaturer i Grækenland i sommerferien, især i de populære sommermåneder. Det betyder dog ikke, at du kun bør rejse til Grækenland i disse måneder. Det græske vejr byder nemlig på skønne temperaturer året rundt, som har noget at tilbyde for enhver smag.

Vejret i Grækenland i september, oktober og november

Det skønne efterår i Grækenland byder på behagelige temperaturer, der giver plads til både solbadning og aktiviteter om dagen uden at det bliver for varmt. Alt efter hvornår på efteråret du vælger at rejse, kan du opleve temperaturer fra ca. 20 grader og op til 28 grader. Vejret i Grækenland i september byder eksempelvis på temperaturer helt op til 28 grader, en behagelig vandtemperatur og masser af regnfrie dage. Foretrækker du det lidt køligere, kan vejret i Grækenland i oktober anbefales. Her falder temperaturen en smule og bliver helt ideel til en skøn efterårsferie i Grækenland.

Vejret i Grækenland i marts, april og maj

Foråret i Grækenland byder, ligesom efteråret, på mildere vejr og lavere temperaturer end sommeren. Her kan du opleve temperaturer mellem ca. 18 grader og 24 grader. Vejret i Grækenland i maj er eksempelvis det perfekte rejsetidspunkt for dig, der gerne vil tage forskud på sommeren med en mild forårsferie. Foruden at kunne nyde temperaturer op til 24 grader, kan du, når du rejser i maj inden højsæsonen for alvor går i gang, glæde dig over færre mennesker og ofte billigere priser.

Hvornår skal du rejse til Grækenland?

Så hvornår er det egentlig bedst at rejse til Grækenland? Det afhænger naturligvis af, hvad du foretrækker. Er du til en klassisk charterrejse med masser af sol, høje temperaturer og lange dage på stranden? Så er vejret i Grækenland omkring sommermånederne helt klart at foretrække. Foretrækker du lidt mildere temperaturer, men stadig gerne vil nyde en dukkert i poolen og få sol på kroppen? Så anbefaler vi at rejse enten i foråret eller efteråret. Her finder du ofte mildere temperaturer, men stadig med rig mulighed for at nyde solens varme stråler fra solsengen.