1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Korfu
  5. Acharavi
Acharavi

Rejser til Acharavi

Acharavi er en hyggelig græsk ferieby beliggende på Korfus nordkyst. Acharavi ligger ned til en lang, dejlig strand bestående af sand og småsten. Her er mulighed for at leje parasoller og liggestole, og i højsæsonen er her mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter. Vandet bliver kun langsomt dybt, hvilket gør stranden meget børnevenlig.

Acharavi har et godt udvalg af gode restauranter og små, lokale taverner, hvor du kan nyde stemningen og feriens lækre måltider. Her er også en del barer, hvor der spilles live musik om aftenen. I løbet af ferien kan du også udforske byens butikker, som tæller både dagligvarebutikker og små souvenirbutikker, samt butikker med lokalproducerede varer.

Området omkring Acharavi har et stort udvalg af vandreruter, hvilket giver dig rig mulighed for at nyde den smukke natur omkring byen til fods. Du kan også tage ruten op til Mount Pantokrator, som er Korfus højeste bjerg.

Korfu by, som er øens største by, kan nemt nås med bus fra Acharavi. Her kan du gå på opdagelse i byens historiske fæstninger eller slå dig løs i de hyggelige shoppinggader.

Rejs med os til Archaravi

Acharavi er særligt velegnet til børnefamilier og voksne, som gerne vil nyde ferien i smukke, afslappende omgivelser. Når du rejser med os til Archaravi, tilbyder vi dansk eller international guideservice, og vores danske eller internationale guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
15ºC
18ºC
19ºC
23ºC
29ºC
32ºC
33ºC
27ºC
23ºC
17ºC
13ºC
Min. temp.
1ºC
6ºC
8ºC
9ºC
13ºC
18ºC
20ºC
20ºC
16ºC
13ºC
9ºC
2ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €