1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Korfu
  5. Dassia
Dassia

Rejser til Dassia

Feriebyen Dassia ligger på Korfus østkyst mellem Gouvia og Ipsos. Dassia betyder ”skov” på græsk, og at byens netop har fået dette navn skyldes formentlig de frodige skovområder, som omkranser byen. I Dassias hyggelige hovedgade, som strækker sig parallelt med kysten, findes et godt udvalg af butikker, lokale taverner og små caféer – og når mørket falder på, kan du nyde sommernatten på en af byens hyggelige barer. Dassia er en by, hvor både børnefamilier, unge og ældre vil nyde ferien. Her er en dejlig atmosfære, som dels kan tilskrives den imødekommende græske kultur og dels de charmerende rammer med bygninger, som stammer fra dengang Korfu var under italiensk styre.

Lang, familievenlig strand

Dassia har en skøn, familievenlig strand, som strækker sig over 2 km langs bugten. Stranden består af småsten og groft sand, og bevæger du dig ganske få meter ud fra strandkanten, står du med fødderne begravet i den fine sandbund. Vandet ved Dassias strand er klart, og det er derfor alletiders oplevelse at iføre sig snorkel og dykkerbriller og se på de mange småfisk, som lever tæt ved kysten. På den sydlige del af standen er der mulighed for at leje parasoller og solsenge, og her kan du også prøve kræfter med en række sjove vandsportsaktiviteter. Vil du tilbringe din dag på stranden i mere fredelige omgivelser, er der lidt længere mellem badegæsterne på den nordlige del af stranden.

Oplev Korfu by og Korfus vidunderlige natur

Fra Dassia har du blot 20 minutters kørsel til centrum af Korfu by, og den korte afstand gør den hyggelige by til et oplagt udflugtsmål i løbet af ferien.  I løbet af din ferie bør du også tage ud og opleve Korfus smukke natur, som bl.a. byder på små floder, velduftende skove og flotte bjerglandskaber. Når du rejser med os til Dassia, tilbyder vi dansk- eller engelsktalende guideservice, og vores guider besøger dit hotel, eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du kan også altid kontakte guiden telefonisk.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
10ºC
15ºC
18ºC
20ºC
24ºC
30ºC
33ºC
33ºC
27ºC
23ºC
18ºC
14ºC
Min. temp.
2ºC
7ºC
8ºC
9ºC
14ºC
19ºC
20ºC
21ºC
17ºC
13ºC
9ºC
3ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €