1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Kreta
  5. Rethymnon
Rethymnon

Rejser til Rethymnon

Rethymnon er en meget charmerende by med en dejlig sandstrand, der starter inde i byen og strækker sig 12 km mod øst. I Rethymnons gamle bydel ligger en lille fiskerhavn fra 1200-tallet. Her ligger gode fiske- og skaldyrsrestauranter side om side, hvor du kan nyde lækkerier fra det græske køkken.  Tæt ved havnen ligger det imponerende og velbevarede, venetianske fort fra 1500-tallet, Fortezza, der i dag huser et arkæologisk museum.

Ferie til Rethymnon: afslappende stranddage og spændende oplevelser

Rethymnon byder også på et livligt natteliv. Langs strandpromenaden og i den gamle bydel ligger mange barer og flere diskoteker. Vi anbefaler at du rejser til Rethymnon, hvis du gerne vil kombinere stranddage med gode oplevelser i en af Kretas skønneste byer, hvor du kan slentre i timevis ad de smalle, snoede gader og stræder i den gamle bydel.

Bestil billige rejser til Rethymnon og Kreta

Vi har et stort udvalg af rejser til Rethymnon til lave priser, uanset om du er på udkig efter en dejlig strandferie for store og små eller en stemningsfuld voksenferie for to. Vi tilbyder gode og billige All Inclusive hoteller og små lejlighedskomplekser, både til børnefamilier, par og unge.

Rethymnon ligger næsten midt imellem Heraklion og Chania Lufthavn, og du kan således vælge mellem alle vores Kreta afgange, når du skal på ferie i Rethymnon. Transfer fra Heraklion er ca. 1 time og 45 min., og transfer fra Chania er ca. 1 time og 30 min.

Guideservice:

Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice i Rethymnon, og vores guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du er også altid velkommen til at kontakte guiden telefonisk.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
15ºC
16ºC
19ºC
24ºC
29ºC
31ºC
30ºC
28ºC
22ºC
20ºC
13ºC
Min. temp.
7ºC
9ºC
10ºC
12ºC
16ºC
20ºC
23ºC
23ºC
20ºC
16ºC
14ºC
8ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €