Nidri er det ideelle udgangspunkt for at opleve alt, hvad Lefkas har at byde på. Langs hovedvejen finder du alt, hvad du måtte få brug for, mens havnen byder på muligheden for at udforske de omkringliggende øer, små holme og smukke strande.
Strandene omkring Nidri er små og består hovedsageligt af småsten, omgivet af frodige palmer og fyrretræer, der strækker sig ned mod det klare vand. Havnepromenaden er en hyggelig oase, hvor restauranter og caféer ligger side om side og byder på friskfanget fisk og skaldyr, som du kan nyde med udsigt over havet.
Havnen i Nidri er fyldt med charmerende restauranter, taverner og caféer, der skaber en livlig atmosfære. Langs hovedvejen finder du endnu flere spisemuligheder, barer, souvenirbutikker og små butikker. De fleste restauranter tilbyder et bredt udvalg af internationale retter, ofte med et britisk præg, men du kan naturligvis også nyde autentiske græske specialiteter.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €