Kolymbia ligger smukt i Afandoubugten på Rhodos' østkyst. Hjertet i Kolymbia er den flere kilometer lange eukalyptus allé, som strækker sig fra kysten og helt op til hovedvejen. Langs alléen og ved havet ligger fristende taverner og restauranter, der i dagtimerne tilbyder kølige drikke i den svalende skygge og om aftenen lækre middagsretter. Her er en afslappet atmosfære, og Kolymbia er et roligt rejsemål. Du kan dog godt finde et par barer i og omkring centrum.
Kolymbias populære strand består af grovkornet sand og sten, og de fleste hoteller ligger tæt på eller i gåafstand fra stranden. Ved stranden tilbydes vandsportsaktiviteter, og her ligger også strandcafeer, så du kan få slukket tørsten og den lille sult i løbet af dagen. Fra stranden kan du også tage udflugtsbåden til den populære naturstrand, Tsambika, der har gyldent sand og klart vand i smukke, blå nuancer.
Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice på Rhodos i hele sæsonen, som vil være tilgængelig på telefon samt besøge udvalgte hoteller.
Vi tilbyder et godt udvalg af udflugter til din rejse til Rhodos. Herunder kan du se vores gæsters favoritudflugter, men vi tilbyder flere end dem. De angivne priser er vejledende, og der er særlige rabatter for børn og babyer. Det er muligt at udflugtsprogrammet kan afvige fra beskrivelsen eller annulleres på grund af manglende efterspørgsel. Få inspiration til hvad du kan opleve på din destination og bestil dine udflugter her.
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €