1. Hjem
  2. Rejser
  3. Grækenland
  4. Zakynthos
  5. Argassi
Argassi

Rejser til Argassi

Zakynthos’ østkyst, kun 4 km syd for Zakynthos by, ligger feriebyen Argassi. Byen ligger for foden af Zakynthos’ højeste bjerg, Skorpos-bjerget, som danner en smuk baggrundskulisse til den hyggelige ferieby. Argassi strækker sig langs det Ioniske hav, og byen og havet forbindes af en smal strand bestående af sand og småsten.

En afslappende feriedag på stranden i Argassi

Argassi er et glimrende valg for alle, der har afslapning på ønskelisten, når ferien går til Zakynthos. Og hvilket bedre sted at nyde en afslappende feriedag end ved stranden. Argassis smalle strand strækker sig over ca. en kilometer langs byen. Her kan lejes solsenge, og vil du stå på vandski, windsurfe eller sejle stille og roligt op langs kysten i en pedalbåd, så er det blot at vælge en af de mange vandsportsaktiviteter, som udbydes ved stranden. Her bliver ikke så hurtigt dybt, og stranden er derfor et populært udflugtsmål for især børnefamilier. Går du en tur langs stranden, vil du støde på en af Zakynthos’ populære seværdigheder, den venetianske bro. Broen ligger halvvejs begravet i sandet og var i sin tid en vigtig del af øens daværende kystvej.

Spis på de lokale taverner

Argassis hovedgade løber parallelt med stranden, tværs gennem byen. Her sørger de mange familiedrevne taverner for en dejlig atmosfære. Sæt dig til bords ved de blå- og hvidternede duge, og nyd et ægte græsk måltid mad. I hovedgaden finder du også et godt udvalg af små butikker, som sælger souvenirs, tøj, sko og spændende lokale varer. Når aftenen falder på, kan du besøge en af byens hyggelige barer, som serverer græsk Mythos og gode, stærke cocktails.

Tag på oplevelse fra Agassi

Argassi er alletiders udgangspunkt for masser af skønne udflugter. Tag det lille turisttog, som kører ind til Zakynthos by. Her kan du gå en tur langs den hyggelige havnepromenade, opleve byens smukke kirker eller gøre ferien indkøb i byens største indkøbsgade, Alexandrou Roma. Har du mod på en lidt længere udflugt, er det også fra Zakynthos by, du kan sejle til både naboøen Kefalonia og til det græske fastland. Vil du opleve nogle af øens flotteste, gyldne sandstrande og måske være heldig at spotte nogle af æglægningspladserne for de berømte Caretta Caretta-havskildpadder, så skal du køre den korte tur ned til Zakynthos’ sydkyst.

Rejs med Sunweb til Argassi

Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice i Argassi, og vores guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du er også altid velkommen til at kontakte guiden telefonisk.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
12ºC
16ºC
18ºC
20ºC
24ºC
30ºC
33ºC
33ºC
28ºC
23ºC
19ºC
14ºC
Min. temp.
4ºC
7ºC
8ºC
10ºC
14ºC
18ºC
21ºC
21ºC
18ºC
14ºC
10ºC
4ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.

Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.

Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).

Penge:
Den officielle møntenhed er euro.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.

Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.

Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €

Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €

Villaer: 10 €