Afslappende dage på stranden, spændende seværdigheder og et stemningsfuldt centrum – I Lagos på Portugals smukke Algarvekyst finder du det hele til en fantastisk rejse til Algarve, og det er bestemt ikke uden grund, at byen er en af Algarves mest populære feriebyer.
Lagos ligger på flodbredden af Bensafrim, lige hvor floden munder ud i Atlanterhavet på den vestlige del af Algarve. Lagos var regionshovedstad frem til år 1755, hvor byen blev ramt af et omfattende jordskælv. Mange af byens historiske bygninger og smukke kirker har dog stadig en velbevaret plads i byens centrum. Dele af Lagos kan spores helt tilbage til år 2000 f.kr., og byen var i sin tid også udgangspunkt for en række kendte opdagelsesrejser. Den ældste del af Lagos består af en labyrint af smalle brostensbelagte gader. Selv om bydelen ikke imponerer med sin størrelse, så kan det være lidt af en udfordring at finde rundt, og det er nemt at lade sig lokke til at se efter, hvad der mon findes rundt om det næste hjørne. Både i byens centrum og i den hyggelige marina findes et stort udvalg af butikker, restauranter og barer, hvor du kan slappe af med et godt glas vin eller en farverig cocktail.
Trods de interessante seværdigheder og den spændende historie, så er det stadig strandene, der lokker flest besøgende til Lagos – her er nemlig strande for en hver smag – og tilmed mange af dem. Området omkring Lagos er i høj grad præget af små badebugter, hvor af mange kun kan nås til fods eller fra havet. De oaselignende sandstrande ligger godt beskyttet af dramatiske høje klipper, og det fine, gyldne sand grænser på smukkeste vis op til det dybblå Atlanterhav og viser, hvorfor netop dette område ligger landskab til souvenirbutikkernes mange postkort.
Lagos er et glimrende udgangspunkt for udflugter på Algarve. Området byder på en lang række fantastiske naturoplevelser, både langs kysten og i det betagende bjerglandskab bag kystbyerne. Tag fx til Sagres, som er Algarves vestligste punkt. Her kan du opleve kystens bedste surfingforhold. Du kan også tage storbyen Portimão eller til den charmerende ferieby Albufeira, som ligger ca. 1 times kørsel fra Lagos.
Hovedstad:
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.
Sprog:
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid:
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge:
Den officielle valuta i Portugal er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas:
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde:
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider:
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Offentlige helligdage:
I Portugal fejrer man følgende helligdage:
- 1. maj Arbejdets dag
- 10. juni Digteren Camoes' dag
- 15. august Kristi himmelfartsdag
- 5. oktober Republikkens dagAndet:
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.
For børn under 18 år, der rejser uden en voksen, kræves en underskrevet erklæring fra forælder(e) og/eller omsorgsperson(er).