Praia da Rocha er strandområdet i Portimão, som er den største by på den vestlige del af Algarvekysten. Området ligger ved udmundingen af Arade-floden og har siden 1930’erne udviklet sig til at være en selvstændig ferieby med alle ingredienserne til en skøn badeferie.
Ferieområdet Praia da Rocha er bygget op omkring stranden – og hvilken fantastisk strand, det er! Den brede sandstrands fine, hvide sand strækker over 2 kilometer og tilbyder god plads til de mange badegæster. Stranden er smukt indrammet af lyse klipper, og hævet op over stranden løber den livlige strandboulevard, Tomás Cabreira. Her ligger talrige butikker, barer og restauranter, hvor du kan gøre feriens indkøb, spise et måltid mad eller blot slentre en tur og nyde den hyggelige stemning. Det er også på Tomás Cabreira, du kan danse natten væk på byens natklubber eller teste både held og evner i spil på Praia da Rochas kasino. Strandboulevarden løber hele vejen ud til den smukke marina og Santa Catarina de Ribamar-fortet, som blev brugt til at beskytte Portimão mod pirater og korstog i det 17.- og 18. århundrede, og i dag vidner om byens spændende fortid.
Området omkring Praia da Rocha byder på et væld af spændende oplevelser for hele familien. Kør en tur op langs kysten, og gør holdt ved nogle af de mange betagende udsigtspunkter eller besøg nogle af de små charmerende fiskerbyer, som ligger med få kilometers mellemrum. Fra Praia da Rocha har du desuden under en halv times kørsel til nogle af Algarvekystens sjoveste forlystelses- og dyreparker, hvor der venter oplevelser for både børn og voksne.
Sunweb har dansk- eller engelsktalende guideservice i Praia da Rocha, og guiden besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie. Du er også altid velkommen til at kontakte guiden telefonisk.
Hovedstad:
Hovedstaden i Portugal er Lissabon.
Sprog:
Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Tid:
Portugal er 1 time bagud i forhold til Danmark.
Penge:
Den officielle valuta i Portugal er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 5-10% i drikkepenge på de portugisiske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Pas:
Når du rejser til Portugal, skal du medbringe et gyldigt pas. Du er selv ansvarlig for passets gyldighed i forbindelse med din ferie.
Nødstilfælde:
Ved behov for kontakt til politi, ambulance eller brandvæsen ringes 112.
Åbningstider:
Forretningerne i Portugal har som udgangspunkt åbent fra mandag til fredag fra 9.00 – 13.00 og 15.00 – 19.00 og lørdag fra 9.00 – 13.00. Åbningstiderne kan lokalt variere.
Offentlige helligdage:
I Portugal fejrer man følgende helligdage:
- 1. maj Arbejdets dag
- 10. juni Digteren Camoes' dag
- 15. august Kristi himmelfartsdag
- 5. oktober Republikkens dagAndet:
Ifølge portugisisk lov må hoteller og lejligheder afvise en booking hvis ingen af de rejsende er over 18 år. Dette kan Sunweb ikke gøres ansvarlig for.
For børn under 18 år, der rejser uden en voksen, kræves en underskrevet erklæring fra forælder(e) og/eller omsorgsperson(er).