1. Hjem
  2. Rejser
  3. Spanien
  4. Costa Blanca
  5. Benidorm
Benidorm

Rejser til Benidorm

I den populære by, Benidorm, finder du de to smukke, og meget lange sandstrande, Levante og Poniente. Langs de to strande løber en smuk og levende strandboulevard, der huser et stort udvalg af spisesteder, barer og butikker, hvor der er rig mulighed for at nyde en lækker frokost eller aftensmad, og spejde ud over det blå hav. Lige bag den populære strandboulevard ligger den farverige hovedgade, hvor du her kan finde butikker i alle afskygninger. For dig som er vild med at gå på shopping, kan denne gade nævnes som et populært valg. Hvad du ikke må gå glip af på din ferie til Benidorm er gaden, Callejón de las tapas, som oversættes til tapas-gaden. Dette nabolag er fyldt med spanske barer og gode tapas, og er beliggende mellem Placa de lá Constitucio og Calle Santo Domingo.

Spansk atmosfære

Hvis du går en tur fra den ene strand og videre til den anden, så passerer du det oprindelig centrum af Benidorm, hvor arkitekturen er mere historisk og traditionel. Her kan du slentre gennem hyggelige, smalle gader, sætte dig på en af de livlige torve eller betragte synet fra den smukke udkigspost i den gamle by. Fra dette unikke punkt har du en betagende udsigt over de to strande og den lange strandboulevard. I Benidorm er det heldigvis muligt at kombinere en ferie med masser af tid på stranden, og samtidig nyde den spanske kultur og levende byliv. Du kan skifte mellem at tilbringe en afslappende dag på én af de smukke sandstrande, og den næste dag, spadsere gennem den hyggelige gamle bydel, og slutte dagen af med nogle lækre tapas.

Terra Mitica

Lige nord for Benidorm finder du forlystelsesparken, Terra Mítica. Her kan store som små tilbringe en sjov dag for hele familien, og prøve spændende forlystelser og aktiviteter, som rutsjebaner, gyngeskibe og trampoliner. Også at finde i området omkring Benidorm er Aqualandia og Aquanatura, som både byder på timevis af sjove stunder i vandland, og et møde med flotte delfiner og papegøjer i parken, Mundomar.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
17ºC
16ºC
19ºC
21ºC
25ºC
30ºC
31ºC
30ºC
28ºC
25ºC
20ºC
17ºC
Min. temp.
8ºC
8ºC
10ºC
11ºC
15ºC
20ºC
22ºC
22ºC
19ºC
16ºC
9ºC
6ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.

Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.