1. Hjem
  2. Rejser
  3. Spanien
  4. Costa del Sol
  5. Estepona
Estepona

Rejser til Estepona

Estapona er en af Costa del Sols større kystbyer, men til trods for sin størrelse, har byen formået at beholde sin oprindelige charme fra tidligere tider som fiskerlandsby. Her er stadig en hyggelig bymidte, hvor hvidkalkede bygninger tårner sig op i de smalle gader med farverige potteplanter på trappestenen, som tilfører et ekstra lag til de stemningsfulde gader.

Gå en tur langs strandboulevarden i Estepona

Byens helt store tilløbsstykke er den vidunderlige sandstrand, som strækker sig i hele byens længde og munder ud i en hyggelig lystbådehavn, hvor lokale fiskere og lystsejlere har deres både liggende. Langs stranden findes flere små strandklubber, hvor du kan leje solsenge og parasoller eller sætte dig og nyde en kølig drink eller en is til udsigten over Middelhavet. Strandboulevarden er et yndet sted for en slentretur. Her er masser af farverige blomster, små legepladser og høje palmer, som svajer i den svalende brise fra havet.

Oplev Esteponas mange spisesteder

I Estapona findes mere end 200 spisesteder, så uanset om du er til lokale retter, som tapas og paella, eller du bare vil have en burger i en af de internationale fastfoodkæder, så har du det hele lige ved hånden. I byen findes også et godt udvalg af butikker, hvor du kan gøre dine dagligvareindkøb eller finde feriens souvenirs.

Tag på udflugt på Costa del Sol

Området omkring Estepona byder på en lang række af udflugtsmuligheder. Besøg fx den britiske koloni Gibraltar på Costa del Sols sydspids, eller nyd den eksklusive atmosfære i marinaen i nærliggende Marbella. Området kan også bryste sig af flere smukke naturparker og golfbaner, som garanteret vil falde i god jord hos familiens golfentusiaster.

Rejs til Estepona med Sunweb

Sunweb har dansk guideservice i Estepona, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
15ºC
17ºC
19ºC
22ºC
25ºC
29ºC
30ºC
31ºC
28ºC
25ºC
18ºC
17ºC
Min. temp.
7ºC
11ºC
10ºC
13ºC
16ºC
20ºC
20ºC
21ºC
19ºC
18ºC
12ºC
10ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.

Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.