Den mauriske borg, Sohail, ligger på en bakketop hævet op over Fuengirola og markerer indkørslen til en af Costa del Sols mest populære feriebyer. Fuengirola ligger på den spanske sydkyst, ca. 35 kilometer fra Malaga. Byen, der i sin tid var et beskedent fiskerleje, er i dag en blomstrende ferieby, hvis stemningsfylde byliv og vidunderlige sandstrand hvert år tiltrækker masser af besøgende.
Fuengirola går under tilnavnet ”Den hvide by”, hvilket kan tilskrives de mange hvidkalkede huse, som præger bybilledet. Over alt i byen støder du på hyggelige torve med caféer og restauranter, og i de smalle gader kan du gå på opdagelse i byens mange forretninger. Her kan købes alt fra internationale mærkevarer til lokale delikatesser, og vil du virkelig prøve kræfter med dine handelstalenter, kan det anbefales at slå turen forbi byens marked, som afholdes hver tirsdag. Fuengirola byder på mange hyggelige familieaktiviteter. Når du rejser til Fuengirola kan du fx tage en tur i byens zoologiske have eller besøg Aqua Mijas, som er byens store vandland.
Når du rejser på ferie til Fuengirola kan du opleve byens helt store attraktion, nemlig den vidunderlige sandstrand. Det fine sand strækker over 7 km, og den lavvandet strande er særligt populær blandt børnefamilier, der flittigt rejser til byen hver sommer. Her kan børnene soppe rundt i vandkanten og samle sten eller bygge sandslotte, mens de voksne kan nyde ferien og en pause fra hverdagen på en af de solsenge, som kan lejes på stranden. Skal der være lidt mere gang i den på ferien til Fuengirola, så er stranden også tilholdssted for udbydere af en lang række vandsportsaktiviteter. Så uanset om du vil sejle en tur langs stranden i en pedalbåd eller fyre op under en jetski, så har du muligheden ved stranden i Fuengirola. Langs hele stranden løber en strandpromenade, hvor du kan slentre en tur mellem palmerne eller sætte dig på en af caféerne og nyde udsigten over havet. Fuengirola er ideel til en ferie for hele familien i alle aldre samt en dejlig voksenferie med tosomheden i fokus.
Vi tilbyder et godt og varieret udvalg af billige rejser til Fuengirola samt rummelige ferielejligheder og lækre hoteller med All Inclusive. Når du holder ferie i Fuengirola kan du være sikker på at finde oplevelser og underholdning for en hver smag, uanset om rejser på ferie med hele familien eller bare gerne vil nyde en skøn ferie for to til Fuengirola og byens hyggelige feriestemning. Hos os kan du være sikker på at finde billige rejser til Fuengirola i hele sommersæsonen.
Guideservice:
Vi tilbyder dansk guideservice på din rejse til Fuengirola, og vores danske guider besøger dit hotel eller et sted i nærheden flere gange i løbet af din ferie.
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.