Den charmerende landsby Son Servera ligger på det østlige Mallorca, ca. 3 km fra kysten og tæt ved feriebyen Cala Millor. En gåtur rundt i byen afslører hurtigt, at det er en by, som emmer af historie. Arkitekturen er traditionel, og her er flere monumenter, som vidner om byens spændende historie og de mange herredømmer, som byen har hørt under gennem tiden.
I Son Servera findes bl.a. flere flotte kirker og andre interessante seværdigheder. Blandt andet S’Esglèsia Nova, som er byens nye kirke, hvis konstruktion tog sin begyndelse i 1905. Den dag i dag er kirken endnu ikke færdigbygget, og den mangler stadig sit tag. Kirken fungerer som samlingspunkt for både til kirkelige handlinger og forskellige kulturelle arrangementer.
I centrum af byen afholdes et ugentligt marked, hvor både turister og lokale kan gøre en god handel på frugt, grøntsager, tøj og kunsthåndværk, og sommeren igennem arrangeres mange sjove og hyggelige festivaller med masser af underholdning, musik og fyrværkeri.
Da Son Servera ligger nogle kilometer inde på øen, findes den nærmeste strand i Cala Millor, men den er bestemt turen værd. Stranden er lang og består af fint lyst sand. Bag stranden løber en hyggelig strandpromenade, hvor en gåtur eller en frokost på en af restauranterne kan nydes i det gode vejr.
Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.
Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.
Sprog:
Det officielle sprog er spansk.
Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.
Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.