1. Hjem
  2. Rejser
  3. Spanien
  4. Tenerife
  5. Santa Cruz de Tenerife
Santa Cruz de Tenerife

Rejser til Santa Cruz de Tenerife

Det evigt behagelige klima har siden 1960’erne gjort Tenerife til et yndet feriemål blandt skandinaviske rejsende. På Tenerife er klimaet behageligt året rundt, og i vinterhalvåret minder vejret om dansk sommer. Øens varierede landskab, spændende seværdigheder og dejlige atmosfære gør den til det perfekte sted at nyde et afbræk fra hverdagen, når vinterkulden har lagt sig over Danmark.

Oplev Tenerife
Ved indflyvningen over Tenerife ses den snehvide top af Pico del Teide, som foruden at være Spaniens højeste bjerg, også er Tenerifes mest populære attraktion. Den smukke 3700 meter høje vulkan knejser over en imponerende naturpark, som dækker det meste af den centrale del af øen.

dt Tenerifes andre seværdigheder findes det populære vandland, Siam Park, og den smukke dyrepark, Loro Parque, hvor fascinerende papegøjeshows, hvide tigere og legesyge pingviner i arktiske omgivelser imponerer parkens besøgende.

Langs Tenerifes kyst findes et væld af dejlige strande, og som noget helt unikt består mange af øens smukkeste sandstrande af fint, sort lavasand. Ved de store feriebyer på Tenerifes sydkyst er de brede, børnevenlige sandstrande anlagt med gyldent sand fra havbunden og fra Sahara ørkenen. Her kan solen nydes på komfortable solsenge, og på flere af strandene findes et stort udvalg af vandsportsaktiviteter.

Santa Cruz
Tenerifes største by, Santa Cruz, er på mange måder et vigtigt knudepunkt for De Kanariske Øer. Santa Cruz er en stor handelsby, hvor de gode shoppingmuligheder særligt findes omkring den 1 kilometer lange gågade, Calle del Castillo. Tenerife er tax free zone, hvilket betyder, at der er store besparelser at hente på indkøb af bl.a. elektronik, parfume, spiritus og cigaretter, og disse varer vil oftest kunne købes billigere end i fx lufthavnen.

Santa Cruz er også hjemsted for det største karneval på De Kanariske Øer. Hvert år i februar fyldes gaderne i Santa Cruz med op mod 150.000 feststemte, udklædte mennesker, og gaderne forvandles til en festplads for besøgende i alle aldre. Over alt i byen findes små madboder og diverse forlystelser, opsat specielt til lejligheden. Fra alle byens pladser og torve lyder de forførende sambarytmer, som danner rammen om årets største folkefest.

Ferie på det sydlige Tenerife
Grænsende op til Tenerifes sydspids ligger de tre feriebyer Costa Adeje, Playa de Las Américas og Los Cristianos. Her nydes livet ved stranden eller i de hyggelige gader, hvor små lokale butikker og restauranter ligger side om side med mere velkendte internationale kæder.  Fra havnen i Los Cristianos afgår dagligt turbåde, som byder på en solrig dag på havet eller et besøg på øen La Gomera, der ligger ca. 40 minutters sejllads fra Tenerife.

Spis godt på Tenerife
En rejse til Tenerife er ensbetydende med masser af god mad. Foruden de klassiske spanske retter, såsom paella og gazpacho, byder det lokale køkken på en lang række skønne fiskeretter, små kanariske kartofler, krydrede kanariske saucer og smagfulde tapas-retter. Dertil kan man med fordel nyde et glas af Tenerifes lokale vin.

Bestil din ferie til Tenerife hos Sunweb
Sunweb tilbyder et godt og varieret udvalg af hoteller på Tenerife. Uanset om du vil nyde ferien på Tenerife i en hyggelig ferielejlighed eller på et luksushotel med All Inclusive, så har vi den helt rigtige feriebolig til dig.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
19ºC
19ºC
21ºC
23ºC
24ºC
26ºC
27ºC
29ºC
27ºC
26ºC
22ºC
20ºC
Min. temp.
14ºC
15ºC
15ºC
17ºC
18ºC
20ºC
21ºC
22ºC
21ºC
20ºC
17ºC
16ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden er Madrid.

Tid:
Spanien har ingen tidsforskel med Danmark, undtagen på de Kanariske Øer, der er de 1 time foran.

Sprog:
Det officielle sprog er spansk.

Penge:
Den officielle møntenhed er euroen.

Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de spanske barer og restauranter.

Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt. Stikkontaktet kan dog godt have en anden form. I det tilfælde kan du købe et mellemled i supermarkedet.

Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.

Mad:
Typiske spanske retter er tapas (små snacks) og paella (ris med skalddyr).

Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Spanien.

Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.

Turistskat
For rejser til Catalonien og De Baleariske Øer betales en turistskat per person per nat. Turistskatten omfatter alle personer over 17 år og betales til indkvarteringen ved ankomst.

Under 18 år:
Mindst én person på bookingen skal være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet.