Vi er stolte over at kunne præsentere hotelkæden SUNRISE Resorts blandt vores Egyptiske udvalg af unikke hoteller. SUNRISE Resorts, der tidligere helt eksklusivt kunne bookes hos Atlantis Rejser, er kvalitetshoteller som alle byder på suveræn beliggenhed i både Hurghada og Sharm el Sheikh.
Du finder et SUNRISE Resort til et hvert temperament, da du finder et stort og afvekslende udvalg af hoteller. Du finder både familievenlige hoteller med vandrutsjebaner og All-inclusive samt afslappede kun-for-voksne resorts. Hertil kan du også opleve de moderne clubbing resorts for de, som ønsker en ferie med fest og farver ugen igennem.
Vi elsker at tjekke ind på et SUNRISE Resort. Her kan man vide med sikkerhed, at ens hårdtoptjente ferie er i god behold. Alt efter hvem du er, og hvem du rejser med, kan du næsten være sikker på at finde et SUNRISE hotel der falder i din smag. Nedenfor har vi fremhævet nogle stykker, alt efter dine feriebehov.
På SUNRISE Grand Select Arabian Beach Resort får du en stor oplevelse. Overalt på resortet har du en dejlig udsigt over Rødehavet og Tiran-øen. Hotellet er kun få år gammelt og fremstår moderne. Hotellet ligger i Sharks Bay, der er kendt for sine koralrev, der indbyder til masser af snorkling omgivet af myriader af livlige tropefisk i alle regnbuens farver. Hele fem pools tilbyder det perfekte alternativ til det friske havvand.
Ud over buffetrestauranten er der flere a’la carte-restauranter, der giver dig masser af muligheder for en afvekslende uge i gastronomiens tegn. Også børnene er der tænkt på her med vandrutsjebaner, legeplads og en international børneklub samt sjove aktiviteter for alle aldre såsom bordtennis, boccia, tennis og volleyball. Uanset om der er lagt op til en romantisk kæresteferie, eller du ønsker kvalitetstid for hele familien, er dette hotellet for dig.
Er dine børn vilde med vandplaskeri og vandland? Gå ikke glip af SUNRISE Aqua Joy Resort. Aqua. Joy Resort by Sunrise er et nyere hotel, som ligger godt placeret i den sydlige del af Hurghada i New Hurghada, tæt ved strandpromenaden, som er fyldt med liv, butikker og mennesker. Sunrise Aqua Joy Resort udgør de perfekte rammer for en skøn ferie for hele familien. Med sit sjove og store vandland med 11 vandrutsjebaner, den 300 meter lange private sandstrand og et væld af aktiviteter, er der nok at give sig i kast med.
På vores Meraki Resorts i både Sharm el Sheikh eller Hurghada møder du et moderne resort med fokus på en sjov og festlig ferie med dine venner, både dag og nat med live musik og DJ’s. Mange former for aktiviteter i løbet af dagen, hvis man ikke vil nøjes med at nyde udsigten over Rødehavet fra begge resorts.
Smukke omgivelser
Arkitekten bag de to resorts er græker, og han har hentet inspirationen i designet fra den smukke ø Mykonos. Begge resorts er derfor holdt i lyse farver og azurblå toner mikset med naturlige sandfarver.
Oplagt til ferien med dine venner og veninder. Hotellet er for voksne gæster fra 16+ år.