Leder du efter en familievenlig All Inclusive ferie i smukke Egypten, hvor du kan slippe din indre vandhund fri? I den populære ferieby, Hurghada, finder du hotelkæden, Titanic. Titanic er en del af Hwaidak Hotels og er kendt for at være det perfekte hotel for en familieferie ved Rødehavet. På Titanic hotellerne kan du nyde godt af de rummelige værelser, der er perfekt til at huse hele familien samt en bred vifte af faciliteter og underholdning for alle aldre herunder børneklub.
Ud over buffetrestauranten er der flere à la carte restauranter at vælge imellem, så hele familien kan blive mætte og tilfredse på ferien. Har du brug for afslapning, mens børnene bliver passet eller sover en tiltrængt lur? Så kan du nyde de omfattende wellnessfaciliteter!
Er du en vandhund, der nyder adrenalinkicket, når du suser ned af den ene rutsjebane efter den anden? Så er Titanic hotellerne noget for dig! Deres hoteller har nemlig sjove vandrutsjebaner. På Hotel Titanic Aqua Park Resort finder du eksempelvis en af de største vandparker i Hurghada med intet mindre end 30 vandrutsjebaner, bølgebassin og en såkaldt 'lazy river'. Ligeledes finder du på Hotel Titanic Palace en sjov vandpark med otte forskellige vandrutsjebaner.