1. Hjem
  2. Rejser
  3. Tyrkiet
  4. Tyrkiets sydkyst
  5. Antalya - Kundu
Antalya - Kundu

Rejser til Antalya - Kundu

Sydkystens charmerende regionshovedstad, Antalya, er et yndet rejsemål hele året rundt. I sommerhalvåret er Antalya især populær blandt børnefamilier og par, som vil kombinere daseferie med storbyferie. En lang række lækre luksusresorts med et væld af faciliteter ligger langs kyststrækningen på begge sider af centrum, især i områderne Lara og Kundu. Her er store poolområder med vandrutsjebaner, gode restauranter, lækre værelser, helsecentre, sportsbaner, børneklubber, butikker osv. De fleste hoteller ligger ned til egen strand. Her behøver ingen bekymre sig om noget, og den ene dag tager den anden med ren afslapning i dejlige omgivelser.

Tag på opdagelse i Antalya

Når du er klar til at komme ud og se dig omkring, byder Antalya på meget mere end de fleste feriebyer i Tyrkiet. Byens smukke og romantiske gamle bydel, Kaleiçi, er fredet og restaureres og moderniseres efter strenge regler. Her kan du bruge en dag på at slentre rundt i de smalle gader og beundre de gamle huse, spise frokost med udsigt til den gamle havn og måske købe lokalt kunsthåndværk i de små butikker. Du kan handle, til du segner i byens mange basarer – her faldbydes krydderier, nødder, te, grøntsager, vandpiber og souvenirs i lange baner. I centrum finder du desuden flere shopping centre og mærkevarebutikker, hvor udvalget er stort.

Guideservice

Vi tilbyder engelsktalende guideservice på din ferie til Antalya Kundu.

Gennemsnitstemperaturer

januar jan
februar feb
marts mar
april apr
maj maj
juni jun
juli jul
august aug
september sep
oktober okt
november nov
december dec
Max. temp.
13ºC
15ºC
18ºC
21ºC
24ºC
30ºC
34ºC
32ºC
30ºC
27ºC
20ºC
14ºC
Min. temp.
6ºC
8ºC
10ºC
13ºC
17ºC
22ºC
26ºC
25ºC
22ºC
18ºC
12ºC
7ºC

Populære hoteller

Praktisk information

Hovedstad:
Hovedstaden hedder Ankara.

Tidsforskel:
Tyrkiet er én time foran Danmark, når det er sommertid i Danmark. Når vi har vintertid i Danmark er Tyrkiet 2 timer foran.

Sprog:
Det officielle sprog er tyrkisk. I turistbranchen og storbyerne taler de fleste engelsk eller tysk.

Valuta:
Den lokale valuta er Tyrkiske Lira (TL). De fleste steder kan du også betale med Euro, dog ikke altid til den mest fordelagtige kurs. Bemærk at foruden det hævegebyr, som betales til din danske bank, betales også et hævegebyr på ca. 5% til den tyrkiske bank.

Ramadan:
Ramadanen er en vigtig højtid i Tyrkiet, og mange butikker og restauranter vil holde lukket i perioden. Dette gælder dog ikke altid i de turistede områder.

Drikkepenge:
I Tyrkiet er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicebranchen. Lønningerne i servicebranchen er lave, og de ansatte i servicefag lever delvist af deres drikkepenge. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, som du vælger at besøge. Vi opfordrer til, at du følger og respekterer denne skik og giver drikkepenge til ansatte i servicefag, så som tjenere, rengøringspersonale, taxachauffører, lokalguider osv. På hoteller, restauranter, cafeer osv. forventes det, at du giver ca. 10 % af regningens pris i drikkepenge. Bemærk, at der enkelte steder er lagt en ”service charge” på regningen, i så tilfælde forventes du ikke at give yderligere drikkepenge.

Elektricitet:
I Tyrkiet benyttes 220 Volt som i Danmark. Det kan anbefales at medbringe adapter til elektriske apparater med trebenet stik, da stikdåserne i Tyrkiet kun er til to ben.

Mad og drikke:
Det tyrkiske køkken er alsidigt og internationalt. Hotellerne tilbyder ofte retter i buffetform med et internationalt præg. Tyrkiet er bedst kendt for sine kebab-sandwiches. Hvis du kan lide søde sager, kan nu nyde en kop tyrkisk te eventuelt med et lækkert stykke baklava til.

Vi anbefaler, at du kun drikker vand fra flaske og aldrig fra hanen, og at du er varsom med isterninger, med mindre disse er lavet på kildevand.

Mobiltelefon:
En dansk mobil virker som udgangspunkt også i Tyrkiet. Tjek eventuelt for en sikkerheds skyld med din telefonudbyder, om du er tilmeldt udlandstelefoni. Vær varsom med brug af dataroaming, da dette er meget dyrt på et dansk abbonement i Tyrkiet. Det kan ofte betale sig at købe et telefonkort i Tyrkiet, hvis du gerne vil ringe hjem i løbet af ferien.

Transport:
Det er nemt og billigt at komme rundt med de lokale minibusser, ”dolmus”. Der står i forruden, hvor bussen kører til, og når du rækker hånden ud, stopper bussen. Du betaler blot, inden du stiger af. Bussen stopper hvor som helst på ruten. De offentlige busser, der kører mellem byerne, er af høj kvalitet og til meget rimelige priser. Desuden er det stadig billigere at køre i taxa i Tyrkiet end i Danmark, men det anbefales at aftale en fast pris inden turens start.

Helligdage:

* Børnenes dag den 23/4

* Atatürk mindedag, ungdoms- og sportsdag den 19/5

* Sejrsdag den 30/8

* Republikkens dag den 29/10

* Fejring efter Ramadanen

Pas & visum:
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Tyrkiet. Dit pas skal være gyldigt mindst 150 dage (ca. fem måneder) ved indrejse. Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmedpas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den tyrkiske ambassade vedrørende eventuelle visumregler.

Rejseforsikring:
Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet. Det er derfor yderst vigtigt at være dækket af en rejseforsikring, når du rejser på ferie til Tyrkiet. Med en rejseforsikring vil du få aktiv og professionel hjælp på stedet, hvis uheldet er ude. Du kan tegne rejseforsikring gennem Sunweb hos AXA forsikring.

Rejsevejledning:
Vi anbefaler dig at læse Udenrigsministeriets rejsevejledning til Tyrkiet på
https://um.dk/ 

Vaccination:
Der kræves ingen vaccinationer for at rejse til Tyrkiet. Vi anbefaler dog, at du spørger din egen læge til råds eller læser nærmere på
https://www.vaccination.dk/. 

Nødstilfælde:

Politiets alarmnummer i Tyrkiet er 155. For ambulancen skal du ringe 112, og nødnummeret til brandvæsenet er 110.

Betaling af udflugter mm.:
Betaling af udflugter og anden betaling til guiden foretages i euro eller med betalingskort.